Skip to main content

iPhone 13: Lanceringsdato, nyheder, pris og de seneste rygter

En kunstners indrtyk af iPhone 13 i otte forskellige farver, herunder rød, blå og orange
Vores kunstners indtryk af udseendet på iPhone 13 baseret på læk (Foto: TechRadar)
Sandsynlige iPhone 13-nyheder

- Lancering september 2021
- Fra 6.199 kr.
- Muligvis to nye farver
- Design stort set uændret
- Mindre hak
- Opgraderet kamera
- Største kameraopgradering til Pro
- Glat rulleskærm på Pro
- Nyt, kraftfuldt A15-chipsæt
- Mere lagerplads, op til 1 TB modeller
- Større batterier til alle modeller

Apples nye iPhone 13-serie er her næsten, og de største læk tyder på, at vi vil se de nye telefoner på et eller andet tidspunkt i september 2021. Du behøver dog ikke vente til da for at høre mere om den nye iPhone 13.

Der er blevet lækket mange oplysninger om iPhone 13 fra en række kilder i de seneste par måneder, og vi har nu fået et klart billede af nogle specifikationer for iPhone 13, iPhone 13 Pro, iPhone 13 Pro Max og iPhone 13 mini.

Nedenfor finder du de generelle fakta om hver af de nye iPhone-modeller, og derefter finder du flere oplysninger om hvert aspekt af telefonerne.

Nogle links i denne artikel henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk.

Seneste iPhone 13 nyt

En ny rapport antyder, at iPhone 13-familien måske får en altid-tændt skærm. Desuden har vi lavet renderings af, hvordan vi forventer, at iPhone 13 vil se ud, og du kan se dem i hele denne artikel.

Lanceringsdato: September 2021 er sandsynligvis tidspunktet, hvor vi hører meget mere om iPhone 13, men den nøjagtig lancerings- eller salgsdato er endnu ikke fastlagt. Vores bedste bud er, at du hører om den nye iPhone den 7. eller 14. september.

Pris: Forvent de samme priser som for iPhone 12-serien, med en lækage, der tyder på, at den bliver nøjagtig den samme. IPhone 12 mini - den billigste af 2020's iPhones - startede på 6.199 kr., mens en iPhone 12 Pro Max kostede 9.699 kr.

Design: Der forventes ikke store ændringer i forhold til iPhone 12, men det ser ud til, at Apple vil ændre designet på bagside-kameraerne. Der kommer tilsyneladende et diagonalt objektivarrangement på de to billigere telefoner, men i det store hele kommer det til at ligne sidste års telefoner.

Farver: Apple giver måske debut til nogle nye nuancer med iPhone 13-serien, og der går rygter om to versioner: lyserød og orange. Herudover forventer vi at se lignende nuancer som ved den seneste generation, såsom lilla, sort og hvid.

Skærm: Skærmstørrelser og -opløsninger forventes at være de samme for alle  iPhone 13-produkter, men for både iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max går der vedholdende rygter om 120 Hz opdateringshastigheder. Det betyder, at billedet på disse skærme bliver glattere end på tidligere iPhones.

Kamera: Apple forventes at justere kameraet på iPhone 13-serien, og de to Pro-versioner får muligvis en opgraderet ultravidvinkel skyder. IPhone 13 Pro kan også få et opgraderet tele-kamera, plus nogle lækager antyder, at LiDAR kan være til stede på alle fire modeller.

Specifikationer: A15-chipsættet vil sandsynligvis være drivkraften i alle modeller, men vi ved endnu ikke, hvor kraftfuld den bliver. Der går også rygter om, at Apple muligvis lancerer en 1 TB iPhone for første gang i 2021.

Batteri: Hvis den største iPhone 13-batterilækage er korrekt, kan du forvente et større batteri i 2021's telefoner. Batterierne forventes at være betydeligt større, og iPhone 13 forventes at have en 3.095 mAh battericelle sammenlignet med iPhone 12's 2.805 mAh.

Læk om iPhone 13 indtil nu
iPhone 13 miniiPhone 13iPhone 13 ProiPhone 13 Pro Max
Skærmstørrelse5,4 tommer6,1 tommer6,1 tommer6,7 tommer
Opløsning2340 x 10802532 x 11702532 x 11702778 x 1284
Opdateringshastighed60 Hz60 Hz120 Hz120 Hz
Kamera12 MP + 12 MP12 MP + 12 MP12 MP + 12 MP + 12 MP12 MP + 12 MP + 12 MP
Selfie-kamera12 MP12 MP12 MP12 MP
ChipsætA15A15A15A15
Batteri2.406 mAh3.095 mAh3.095 mAh4.325 mAh
LagerpladsOp til 1 TBOp til 1 TBOp til 1 TBOp til 1 TB

Vil du have det samlede overblik over iPhone 13-læk indtil videre? Du finder det nedenfor, hvor vi fortæller om alle specifikationer og detaljer i den næste iPhone-serie. Og kom snart tilbage, da denne artikel regelmæssigt opdateres med alle de nyeste iPhone 13-nyheder inden den store afsløring senere på året.

iPhone 13 lanceringsdato

iPhone 13 lanceringsdato

Salgsdatoen for iPhone 13 vil sandsynligvis være i september 2021, og vi forventer, at den kommer i butikker enten den tredje eller fjerde fredag i måneden (hvilket betyder den 17. eller 24. september).

Før 2020 har Apple ofte lanceret sine nye iPhones enten den første eller anden tirsdag i september. Hvis det sker igen i 2021, forventer vi, at iPhone 13-serien afsløres den 7. september eller den 14. september og sættes til salg 10 dage senere.

En kunstners indrtyk af iPhone 13 i otte forskellige farver, herunder rød, blå og orange

Sådan forventer vi, at iPhone 13 ser ud (Image credit: TechRadar)

En analytiker har også sagt, at vi kan forvente en lancering i den tredje uge af september i år, hvilket betyder, at den 14. september er den mest sandsynlige dato, men den 15. september er også mulig, da Apple til tider annoncerer telefoner på en onsdag.

Baseret på Apples sædvanlige tilgang forventer vi derefter, at forudbestillinger åbner den 17. september med frigivelsesdatoen den 24. september (den følgende fredag).

Tidligere lanceringer af iPhones
ModelLanceretFrigivet
iPhone 13 (forventet)7. / 14. september 202117. / 24. september 2021
Iphone 12 + 12 Pro13. oktober 202023. oktober 2020
Iphone 12 mini + 12 Pro Max13. oktober 202013. november 2020
Iphone 11-serien10. september 201920. september 2019
Iphone XS-serien18. september 201821. september 2018
Iphone 8-serien12. september 201722. september 2017

Der er dog ingen garanti for, at dette vil være iPhone 13-salgsdatoen, og det skyldes hovedsagelig Covid-19-pandemien. Både iPhone 12 og iPhone 12 Pro blev skubbet til oktober i 2020, og de to andre enheder - iPhone 12 mini og iPhone 12 Pro Max - blev sat til salg i november samme år.

Hertil kommer, at forsinkelsen i 2020 tilsyneladende medførte et øget salg af telefoner. Det kan betyde, at Apple beslutter at holde sig til dette nye vindue, men der er ingen reel indikation på det fra læk.

iPhone 13 pris

iPhone 13 pris

Den eneste store prislækage om iPhone 13-serien antyder, at de kommende modeller vil koste et beløb, der svarer til iPhone 12-serien. Det er i tråd med, hvad vi også ville forvente.

Vi sørger for at bringe flere 2021-prislæk og rygter til torvs i 2021, når vi hører dem, men nedenfor kan du se priserne på iPhone 12-serien, som vi er relativt sikre på, vil være ens på iPhone 13.

Om noget, kan det være, at priserne stiger lidt i år. Det gælder især uden for USA, da der er rygter om, at store dele af verden vil få den mmWave 5G-teknologi, som amerikanske iPhone 12s allerede understøtter, hvilket skubber prisen op. Men vi forventer ikke en stor ændring.

iPhone-modelPris
iPhone 12 mini6.199 kr..
iPhone 126.999 kr.
iPhone 12 Pro8.899 kr.
iPhone 12 Pro Max9.699 kr.

iPhone 13 design

iPhone 13 design

IPhone 13-familien forventes i store træk at ligne iPhone 12-serien, men der er et par vigtige forskelle, som vi har hørt igen og igen i læk og rygter.

I galleriet nedenfor kan du se vores gengivelser baseret på de læk, du kan læse om nedenfor. Vi har taget de oplysninger, vi har hørt fra en lang række forskellige kilder, og vores egen kunstners har gengivet sit indtryk af, hvad vi forventer at se i september 2021.

Billede 1 af 7

An artist's impression of the iPhone 13 in purple showing the rear of the phone

(Image credit: TechRadar)
Billede 2 af 7

An artist's impression of the iPhone 13 in purple

(Image credit: TechRadar)
Billede 3 af 7

An artist's impression of the iPhone 13 in purple showing the volume buttons

(Image credit: TechRadar)
Billede 4 af 7

An artist's impression of the iPhone 13 in purple

(Image credit: TechRadar)
Billede 5 af 7

An artist's impression of the iPhone 13 in purple

(Image credit: TechRadar)
Billede 6 af 7

An artist's impression of the iPhone 13 with iOS 15 on show

(Image credit: TechRadar)
Billede 7 af 7

An artist's impression of the iPhone 13's camera in purple

(Image credit: TechRadar)

Disse er muligvis ikke helt nøjagtige, når vi ser telefonen senere på året, men dette er på nuværende tidspunkt vores bedste bud på telefonens udseende på baggrund af de læk, vi har hørt om i juli 2021 og tidligere.

En af de største designlæk hidtil inkluderer CAD-filer, der viser et mindre hak, plus et diagonalt kameralayout til iPhone 13. De ser ud til at vise en lidt tykkere telefon, sandsynligvis for at den kan rumme de større batterier, der er rygter om'.

iPhone 13 ændringer af hak på forside

Hakket på forsiden ændres højst sandsynligt med denne generation af Apple-telefoner. Flere kilder nævner, at hakket krymper, så et mindre hak synes sandsynligt, hvor en kilde tilføjer, at Face ID-sensoren tilsyneladende også er blevet mindre, hvilket muliggør et mindre hak.

Vi har nu også set et par lækkede fotos, der angiveligt viser skærmglasset til iPhone 13-serien, og der er et synligt mindre hak, hvilket er opnået ved at flytte højtaleren til rammen ovenfor.

Tilsvarende viser en 3D-printet iPhone 13-mock-up også et mindre hak. Specifikt er hakket her 26,8 mm bredt (sammenlignet med 34,83 ​​mm på iPhone 12), men det er også 5,35 mm dybt, hvilket får det til at stikke lidt mere ud end hakket på 5,3 mm på iPhone 12.

Mock-up'en viser også, at indholdet i hakket muligvis er flyttet lidt rundt, med selfie-kameraet til venstre i stedet for højre, og højtaleren flyttet ind i rammen.

Vores gengivelse inkluderer et hak, der er 30 % slankere end på iPhone 12'erne, og det ser der ud til at være enighedom blandt de fleste læk om iPhone 13.

Billede 1 af 3

iPhone 13 renders

Sådan tror vi, at iPhone 13-hakket kommer til at se ud (Image credit: TechRadar)
Billede 2 af 3

iPhone 12

Sådan ser iPhone 12-hakket ud (Image credit: Apple)
Billede 3 af 3

iPhone 13 renders

Vores iPhone 13-gengivelse er den gennemsigtige telefon her, som er lagt over iPhone 12-billedet for at vise forskellen i hakstørrelse (Image credit: TechRadar)

Design på iPhone 13 Pro og Pro Max

Hvad så med iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max? En iPhone 13 Pro Max dummy-enhed - skabt på baggrund af lækkede mål og andre læk - viser også et mindre hak såvel som større kameralinser.

Imidlertid er designet og endda størrelsen ellers mere eller mindre det samme som iPhone 12 Pro Max.

iPhone 13 Pro Max dummy, der er skabt på baggrund af lækkede designoplysninger

iPhone 13 Pro Max dummy, der viser designet. (Image credit: Unbox Therapy)

Vi har også set et meget lignende design i uofficielle iPhone 13 Pro-gengivelser, angiveligt baseret på en 'endelig version' af telefonen.

Disse inkluderer en større, fladere kamerabule end på iPhone 12 Pro, plus større kamerasensorer, et mindre hak og en tilsyneladende mere fingeraftryksresistent  ramme i rustfrit stål.

See more

Vi har også set dummy-enheder af iPhone 13 og iPhone 13 Pro, som igen matcher alle de nævnte læk ovenfor, så dette design (vist nedenfor) er meget sandsynligt, hvad vi ser fra iPhone 13-serien.

Bemærk også de anvendte farver her, som ser ud til at omfatte hvid til iPhone 13 med dobbelt linse og sølv til iPhone 13 Pro med tredobbelt linse. Så måske vil disse være blandt de farver, som telefonerne sælges i.

Billede 1 af 2

iPhone 13 leak

(Image credit: Weibo)
Billede 2 af 2

iPhone 13 leak

(Image credit: Weibo)

Og vi har nu også set chassismodeller af iPhone 13-serien. Disse blev delt af en chassis-fabrikant og bruges af den til at designe selve kabinettet. Virksomheden har tilsyneladende allerede lavet kabinetter baseret på disse designs, så de er formentlig troværdige.

Du kan se billeder af disse chassismodeller nedenfor, og de matcher fuldt ud det, vi har set andre steder. De største visuelle forskelle er layoutet af kameraerne på iPhone 13 og iPhone 13 mini og størrelsen på kamerablokkene på iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max.

Billede 1 af 2

A photo showing chassis models of the iPhone 13 range

(Image credit: Benks / Weibo)
Billede 2 af 2

A photo showing chassis models of the iPhone 13 range

(Image credit: Benks / Weibo)

Andre læk om iPhone 13's design

En anden læk har også antydet, at Apple endelig er klar til at introducere en fingeraftryksscanner under skærmen. Mange Android-producenter har allerede denne teknologi på flagskibstelefoner, og denne læk antyder, at Apple er klar til at følge trop. Faktisk har vi nu hørt tale om en scanner på skærmen flere gange på nuværende tidspunkt, hvor Apple tilsyneladende overvejer dette i tillæg til  Face ID.

Dette er dog ikke sikkert. Den anerkendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo antyder, at funktionen kommer i nogle 2022 iPhones - også kaldet iPhone 14 - og vil sandsynligvis springe iPhone 13-serien over.

Når det er sagt, antyder en iOS 15-læk, at Apples næste store softwareopdatering vil ankomme med understøttelse af dobbelt biometrisk godkendelse - en funktion, som kun vil være mulig at implementere på en enhed med både Face ID og Touch ID. Alligevel regner vi ikke med dette.

Hvis du er interesseret i denne funktion, skal du tjekke vores nærmere undersøgelse af emnet for og imod Touch ID på skærmen.

En ting, der sandsynligvis ikke vil ændre sig, er størrelsen på telefonerne, hvor flere læk antyder, at vi ser fire modeller med de samme skærmstørrelser som iPhone 12-serien.

Når det er sagt, kan dimensionerne variere lidt. Der er fx et rygte om, at iPhone 13 og iPhone 13 Pro vil være 7,57 mm tykke, hvilket gør dem 0,17 mm tykkere end deres forgængere.

Det samme rygte antyder, at kamerablokkene stikker meget længere ud, hvor iPhone 13 Pro tilsyneladende stikker ud med 3,65 mm (sammenlignet med 1,7 mm på iPhone 12 Pro), og iPhone 13 stikker ud med 2,51 mm (sammenlignet med 1,5 mm på iPhone 12).

iPhone 13 farver

iPhone 13 farver

Billede 1 af 4

An artist's impression of the iPhone 13 in eight different colors including red, blue and orange

De farver, vi forventer at se iPhone 13 i (inklusive nye rygter om lyserøde og orange nuancer) (Image credit: TechRadar)
Billede 2 af 4

An artist's impression of the iPhone 13 in eight different colors including red, blue and orange

(Image credit: TechRadar)
Billede 3 af 4

An artist's impression of the iPhone 13 in pink

(Image credit: TechRadar)
Billede 4 af 4

An artist's impression of the iPhone 13 in orange showing the rear design of the phone

(Image credit: TechRadar)

Vi forventer, at iPhone 13 kommer i farvenuancer, der svarer til dem, du får iPhone 12 i. Dog har et par rygter har antydet, at vi muligvis også ser rosa pink og orange debutere i år.

Rygtet om pink  og orange er dog fra en kilde uden megen track record, og et andet læk antydeder, at orange tilsyneladende ikke kom forbi prototypestadiet.

Det er dog to spændende farvenuancer, så vi tog dem med, da vores egen kunstner udformede sine modeller, hvor farverne er baseret på andre Apple-produkter, herunder AirPods Pro Max og den nye iMac til 2021 for at give dig en idé om, hvordan farvenuancerne kan se ud (du kan se dem i galleriet ovenfor).

Vi har nu også hørt flere gange, at iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max muligvis kommer i en mat sort farve. Tilsyneladende vil dette være en omarbejdet version af den grafitttsorte iPhone 12 Pro, men meget mørkere.

Det betyder, at du sandsynligvis vil se flere farvemuligheder med nogle lysere nuancer på iPhone 13 og iPhone 13 mini, mens iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max nok får færre valgmuligheder med mere afdæmpede nuancer som sølv, grafit og guld.

  • iPhone 13 farver: hvilke farver forventes 2021's Apple iPhone at komme i (på engelsk)

iPhone 13 skærm

iPhone 13 skærm

En kunstners indtryk af iPhone 13, der viser lydstyrkeknapperne på venstre kant

(Image credit: TechRadar)

Et ellers vedholdende rygte om iPhone 12, der ikke blev en realitet, var tilføjelsen af
en 120 Hz opdateringshastighed på skærmen. Men rygter antyder, at dette muligvis kommer på iPhone 13, og det får skærmen til at se glattere ud, når du spiller spil eller scroller gennem dit sociale mediefeed.

Denne teknologi fungerer muligvis også på samme måde som det, vi har set på Apples iPad Pro-serie, hvor den er i stand til at tilpasse opdateringshastigheden, afhængigt af hvilken aktivitet du anvender på din telefon.

Flere rygter har antydet, at 120 Hz opdateringshastigheden muligvis kommer, og det inkluderer rapporter fra DigiTimes såvel som velplacerede analytikere, der yderligere har antydet, at denne teknologi muligvis kun er på to af de fire forventede iPhone 13-modeller.

Det koreansk websted The Elec tilføjede, at branchekilder siger, at de to topmodeller får en 120 Hz-skærm, så dette kan bare være en Pro-modelfunktion i 2021. Webstedet har også nu tilføjet flere detaljer og hævder, at Samsung vil være den eneste leverandør af disse 120 Hz-skærme.

Faktisk er der en chance for, at den får en endnu højere opdateringshastighed end 120 Hz, da et Apple-patent omtaler en telefon med flere opdateringshastigheder, muligvis den højeste på 240 Hz - hvilket er en hastighed, som ingen almindelig telefon i øjeblikket tilbyder. Men patenter udvikler sig ofte ikke til funktioner, så vi tager dette med et gram salt.

En anden opgradering, som skærmen muligvis får, er tilføjelsen af en altid-tændt-skærm, hvor en pålidelig kilde oplyser, at dette kunne være på vej. Android-telefoner har haft dette i årevis, så det er på tide, Apple kommer med om bord.

Hvilke størrelser kan du forvente for iPhone 13-familien? De samme som sidste års modeller, baseret på rygter, hvilket betyder en 5,4 tommer iPhone 13 mini, en 6,1 tommer iPhone 13 og iPhone 13 Pro og en 6,7 tommer iPhone 13 Pro Max.

iPhone 13 kamera

iPhone 13 kamera

Med hensyn til kameraet hævder Ming-Chi Kuo - en respekteret kilde, når det kommer til Apple-enheder - at iPhone 13 Pro og Pro Max's ultravidvinkel-kamera kan blive opgraderet til et f/1.8, sekselementobjektiv fra det nuværende f/2.4, femelementobjektiv på iPhone 12 Pro og Pro Max.

Han hævder desuden, at Pro-modellerne får autofokus til deres ultravidvinkellinser, hvor alle fire iPhone 14'ere tilsyneladende får denne opgradering i 2022. Og Kuo gentog denne påstand i juni 2021, så det ser ud til, at han er sikker i sin sag.

Billede 1 af 2

An artist's impression of the iPhone 13 in pink

(Image credit: TechRadar)
Billede 2 af 2

An artist's impression of the iPhone 13's camera in purple

(Image credit: TechRadar)

Når det er sagt, så har vi også hørt om den samme ændring af blænden fra analytikere fra Barclays, som dog hævder, at ændringen gælder alle de kommende iPhone 13 modeller. Det vil give en dramatisk forbedring i kvaliteten, når billederne er optaget i svagt lys - selv om det samtidig kan give mindre dybdeskarphed i utra-vidvinkelbilledeformater.  

Barcleys analytiker nævner også, at iPhone 13 Pro kan få den samme telefoto funktion som iPhone 12 Pro Max, hvilket muliggør 2,5x optisk zoom, som er en forbedring set i forhold til 2x optisk zoom på forgængeren. 

Kuo har i mellemtiden sagt, at tele-kameraet får en lignende seks-element opgradering til den ultravidvinkel, i det mindste på "high-end" modeller.

Med hensyn til hovedkameraet har Kuo også nyheder og hævder, at det på iPhone 13 Pro Max vil blive ændret til en f/1.5 blænde (fra f/1.6 på nuværende modeller). Dette skulle forbedre ydeevnen i svagt lys og bokeh-effekten til portrætfotos, men det er en ændring, der naturligvis ikke kommer med resten af iPhone 13-serien.

Der er også rygter om, at Apple undersøger muligheden for at introducere et periskopkamera på fremtidige modeller. Det skal give en større zoomfunktion end på nutidens modeller, måske helt op til 10 gange optisk zoom. Men rygter antyder dog også, at dette er en teknologi, der bliver nødt til at vente til iPhone 14, eller måske endda endnu længere. 

Et andet rygte hævder, at alle fire iPhone 13-modeller får en LiDAR-sensor, en teknologi, der i dag kun findes til Pro-modellerne. Det samme websted har siden gentaget denne påstand mere end én gang, og det har en anden kilde også.

Når det er sagt, har en anden kilde senere modsagt denne påstand, og det har en anden også. Da disse to læk er nyere, er vi tilbøjelige til at sige, at de er mere tilbøjelige til at være korrekte, især da et af dem hævder, at Apple oprindeligt havde planlagt at bringe LiDAR til alle iPhone 13-modeller (dette forklarer de tidligere læk), men nu har besluttet ikke at gøre det. Det ser mere sandsynligt ud, at kun iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max får LiDAR.

En kilde har også sagt, at alle fire iPhone 13-modeller får sensor-shift OIS (optisk billedstabilisering), hvilket vil være en opgradering for alle undtagen Pro Max, som allerede har det, og at de to Pro-modeller får en større hovedlinse. Et andet rygte hævder, at sensor-shift OIS og autofokus vil blive tilføjet til ultravidvinkel-kameraerne i de nye mobiltelefoner, men muligvis kun i iPhone 13 Pro og Pro Max-modellerne.

Andre steder har kilder hævdet, at Apple bestiller langt flere stemmespolemotorer (VCM'er) end normalt. Dette er tilsyneladende til forbedringer af både bagkameraerne (sandsynligvis tilføjelsen af sensor-shift OIS, som bruger en VCM) og til forbedringer af 3D-sensorer til Face ID.

En iPhone 12 Pro i et iPhone 13 Pro-etui

En iPhone 12 Pro i et iPhone 13 Pro-etui (Image credit: Weibo)

Alle disse ændringer kunne medføre en meget større kamerablok, i det mindste i tilfælde af iPhone 13 Pro, og et foto af et etui, der angiveligt er designet til telefonen, men med en iPhone 12 Pro viser, at kameraudskæringen er alt for stort til den nuværende model, som du kan se ovenfor.

Vi har også hørt rygter om potentielle redesign af de to bagkameraer på iPhone 13 og iPhone 13 mini: i stedet for at blive justeret lodret, kan de arrangeres diagonalt.

Et påstået billede af en iPhone 13 mini-prototype blev uploadet til Weibo og viser, hvordan den endelige telefon - og de redesignede kameraer - kan se ud. Du kan også se det nye kameradesign i nogle af lækagerne længere oppe.

Endelig er der rapporter om, at Apple ser på at tilføje et periskopkamera til en fremtidig iPhone. Dette giver mulighed for et større zoomområde end nuværende modeller, måske op til 10x optisk zoom, potentielt uden at gøre kameraets komponenter tykkere. Ud fra rygterne kommer dette muligvis først til iPhone 14 eller en endnu senere enhed. Kuo sige, at vi ikke skal forvente det før 2023.

iPhone 13 batteri

iPhone 13 batteri

Med hensyn til batteriet på iPhone 13 hævder Ming-Chi Kuo, at Apple vil ændre batteriteknologien. Det betyder, at du vil skulle skifte til et fysisk mindre batteri, som dog ikke får mindre kapacitet. 

Kuo har siden sagt, at iPhone 13 muligvis har et batteri med højere kapacitet end iPhone 12. Kuo har gentaget påstanden siden hen det og siger, at Apple eksperimenterer med et "pladsbesparende design", så han synes at være sikker på, at dette er en forbedring, vi er nødt til at se frem til senere på året.

Et læk fra Digital Chat Station på Weibo hævder noget lignende, og det giver os også potentiel batterikapacitet. Hvis lækket er korrekt, kan vi muligvis se nedenstående i hver af modellerne (vi har også inkluderet størrelserne på de tilsvarende 2020-modeller).

iPhone 13 lækket batterikapacitet
ModelStørrelseSidste generations størrelse
iPhone 13 mini2.406 mAh2.277 mAh
iPhone 133.095 mAh2.805 mAh
iPhone 13 Pro3.095 mAh2.805 mAh
iPhone 13 Pro Max4.325 mAh3.687 mAh

Andetsteds har vi hørt, at der muligvis er forbedringer af den trådløse opladning. Efter sigende vil iPhone 13-serien have en større trådløs opladningsspole, som kan muliggøre hurtigere opladning, bedre varmestyring og muligvis endda omvendt trådløs opladning (så du kan lægge f.eks. dine AirPods på bagsiden af din iPhone for at lade dem op ).

Disse større opladningsspoler kunne også arbejde sammen med de stærkere MagSafe-magneter, som den samme kilde også har hævdet, kommer.

Der er også et Apple-patent, der taler om en 'beskyttende opladning'-tilstand, som forhindrer dig i at overoplade telefonen, selvom du lader den være tilsluttet i lange perioder (såsom natten over). Patenter bliver dog ikke altid til noget, så regn ikke med dette dette.

iPhone 13 specifikationer og ydeevne

iPhone 13 specifikationer og ydeevne

En kilde (Jon Prosser) har også hævdet, at 2021 kan være det år, vi ser en iPhone med 1 TB lagerplads. Det er en lagerstørrelse, som virksomheden endnu ikke har prøvet, i det mindste ikke på mobiltelefonerne, og vi forventer, at det vil være et alternativ til seriens dyreste Pro-modeller.

Hvis Jon Prosser har ret i sine forudsigelser, vil vi komme til at opleve den dyreste iPhone-model hidtil, da 1TB optager seriøst meget lagerplads på en mobiltelefon. Denne mulighed ville være mere nyttig for professionelle end gennemsnitlige brugere, men for nu er det bare en prototype, som Apple tilsyneladende tester.

Det betyder, at vi muligvis ikke ser det, især ikke da en anden kilde påpeger, at lagerkapaciteten forbliver den samme som sidste år.

Ydelsen skal normalt forbedres hvert år, men vi har hørt om en avanceret dampkammerafkøling, der kan bruges i iPhone 13 - men hvis den ikke er klar i år, må vi muligvis vente til iPhone 14.

Vi har også hørt, at A15-chipsættet, der forventes at drive iPhone 13-serien er ved at blive masseproduceret. Kilden til dette siger også, at det er 5nm-chipsættet, der har samme størrelse som A14, hvilket sandsynligvis betyder, at der ikke vil være nogen enorme forbedringer på den front.

En anden kilde har sagt, at iPhone 13-familien får et 5nm-chipsæt, mens der forventes en 3nm-variant til iPhone 14.

See more

iPhone 13 software

iPhone 13 software

En kunstners indtryk af iPhone 13 med iOS 15

En kunstners indtryk af iPhone 13 med iOS 15 (Image credit: TechRadar)

En ting, vi allerede ved en smule om, er iPhone 13's software, da den helt sikkert kører iOS 15, og mens næste generations software ikke er ude endnu, er den blevet annonceret af Apple.

Højdepunkterne i iOS 15 inkluderer forskellige FaceTime-forbedringer, såsom muligheden for at deltage i opkald via et weblink, som selv Android-brugere kan få adgang til, plus rumlig lyd og stemmesolering.

Meddelelser får i mellemtiden statusopdateringer, en live tekst-funktion giver dig mulighed for at oversætte tekst i billeder eller kopiere den til et dokument, vejr-appen er blevet redesignet, Maps får nye detaljer til forretningsområder og bygninger og mere.

Andre iPhone 13-læk

Andre iPhone 13-læk

Forvent, at 5G-understøttelsen fortsætter i 2021 iPhones, men en kilde antyder, at mmWave-modeller vil være mere tilgængelige end de var med iPhone 12-serien (som kun fik mmWave i USA) med både Storbritannien og Australien (blandt andet ) der potentielt får dette.

Vi har siden hørt dette igen, hvor over 50 % af verdens iPhone 13-modeller angiveligt får mmWave-understøttelse. Dette er potentielt langt hurtigere end den sub-6 GHz 5G, som iPhone 12's i det meste af verden kun har, men det kræver også, at den rigtige infrastruktur og de rette frekvenser er tilgængelige, hvilket endnu ikke er på plads de fleste steder.

Når det kommer til trådløs forbindelse, er der rapporter om, at iPhone 13 har en Wi-Fi 6E-forbindelse, som skal kunne give hurtigere forbindelseshastigheder til trådløse netværk.

Dette blev først forudsagt af analytikere, der siden har gentaget påstanden med større sikkerhed og endda navngivet leverandørerne af Wi-Fi 6E-teknologi.

Endelig har Apple et patent, der hjælper dig med at beskytte din skærm mod nysgerrige øjne. Patentet betyder et system, der skal kunne følge dit blik og se, hvor i dokumentet du er, systemet udskifter derefter bogstaver i de andre dele af dokumentet for at gøre det ulæseligt for andre, der ser med.

Dette ville betyde, at du kunne læse mere følsomme dokumenter på offentlige steder. Vi er dog ikke overbeviste om, at denne teknologi er klar til iPhone 13.

Der har også været rygter om en portløs iPhone, der begyndte at florere i 2021. Det er en påstand, som vi har hørt fra en række kilder, men de fleste antyder, at kun en model (sandsynligvis iPhone 13 Pro Max) vil være portløs.

Apple forsøger tilsyneladende at finde ud af, hvordan en portløs iPhone vil kunne nulstilles. Vi tror ikke, det sandsynligvis vil ske i 2021, men det er sandsynligvis noget, Apple overvejer for fremtidige enheder.

Navn

iPhone 13 navn: vil det blive iPhone 12s?

En kunstners indtryk af iPhone 13 i en række farver, herunder rød, pink og blå

En kunstners indtryk af iPhone 13 i en række farver, herunder rød, pink og blå (Image credit: TechRadar)

Der er en mulighed for, at den næste iPhone ikke får navnet iPhone 13, og der er et par grunde til det. Den største årsag er, at dette ser ud til at være en relativt beskeden opgradering i forhold til iPhone 12-serien.

Derfor kan Apple beslutte at kalde disse telefoner iPhone 12s og iPhone 12s Pro-serien. Selvom vi ikke har set 'S' brugt i de sidste par år, er det noget, som Apple har gjort tidligere forat markere flere mindre opgraderinger, og det er noget, som mindst et læk har omtalt de kommende telefoner som.

Noget andet er, at tallet 13 i store dele af verden ses som noget ildevarslende. Det kan få Apple til at springe tallet over, når den nye iPhone præsenteres.

Naturligvis løses problemet med nummer 13 ikke ved at kalde dette års telefoner for iPhone 12s-serien, det udskyder det blot, så det er muligt i år eller næste år, at Apple springer 13 over og går lige til iPhone 14-serien.