HBO Max gratis prøveperiode: er den tilgængelig i øjeblikket?

HBO Max gratis prøveperiode
(Foto: rafapress / Shutterstock.com)

Nye tjenester til streaming gamet byder næsten altid på smagsprøver, og da HBO Max første gang blev lanceret, var der en 7-dages HBO Max gratis prøveperiode tilgængelig for alle i USA. Men nu hvor HBO Max er grundigt etableret i spillet, ser vi, ligesom med Netflix og Disney Plus, at denne generøsitet er endt.

Når det er sagt, fortsætter HBO Max med at udvide til nye områder, hvilket gør muligheden for en HBO Max gratis prøveperiode mere sandsynlig.

Uanset hvor du er, så har vi nedenfor beskrevet, hvordan du muligvis kan få et HBO Max abonnement gratis, såvel som andre billige måder at få adgang til HBO Max indhold, og hvad du kan se med din plan.

Er der en gratis prøveperiode på HBO Max tilgængelig?

Fra platformens lancering i USA i maj 2020 til begyndelsen af december samme år, var HBO Max gratis prøveversion tilgængelig for at hjælpe usikre kunder med at beslutte, om den spæde streamingtjeneste var noget for dem.

De gav 7-dages gratis adgang, ikke kun til Warner Brothers' 100 år gamle filmbibliotek, men ikoniske HBO-serier som The Sopranos og tredjepartsindhold fra f.eks. New Line Cinema og Studio Ghibli.

Mens HBO Max gratis prøveversion derefter forsvandt før udgivelsen af Wonder Woman 1984, som blev gjort tilgængelig både i biografer og gennem HBO Max, kan nogle kunder stadig drage fordel af en HBO Max gratis prøveperiode.

Det gælder, hvis du bor i USA, og tilmelder dig en ubegrænset plan hos Cricket Wireless'. Eller hvis du skulle befinde dig i Latinamerika og Caribien, hvor HBO Max for nylig er lanceret. Derfra kan du drage fordel af en 7-dages HBO Max gratis prøveperiode. 

Når HBO Max lanceres i flere lande senere hen, kunne det blive tilfældet, at de også får 7-dages gratis adgang for at prøve streaming platformen.

watch zack snyder's justice league online

(Image credit: Warner Bros)

Hvad er den billigste måde at få HBO Max på uden en gratis prøveperiode?

WarnerMedias VOD-platform var bestemt en af de dyrere streamingtjenester derude sammenlignet med Hulu, Netflix og Disney Plus. Det var indtil det annoncerede en ny plan i juni 2021, der tilbyder en With Ads plan for $9.99 om måneden. Afhængigt af hvad du leder efter med dit HBO Max abonnement, kan dette være et godt valg for dem med et budget.

Selvom du bliver nødt til at udholde annoncer, mens du streamer og vil gå glip af noget indhold, giver denne billigere HBO Max pris dig stadig tonsvis af tv-shows, film og andre eksklusive titler.

Du kan spare penge ved at forpligte dig til en årlig plan i stedet for at betale månedligt. HBO Max-oplevelsen koster 599.- årligt og 79.- månedligt. Du kan altså spare 36% ved at vælge en årlig plan, hvilket svarer til en pris på 49,92 kr. om måneden. 

Det er værd at bemærke, at du kan reducere dette beløb betydeligt eller endda få HBO Max gratis, hvis du kvalificerer dig. Hvis du allerede abonnerer på HBO eller HBO Now og har tilmeldt dig via en af de udbydere, der er anført her så halleluja! Du har også helt gratis adgang til HBO Max - bare download HBO Max-appen og log ind med dine eksisterende oplysninger.

Kampagner opdateres jævnligt, så tjek hjemmesiden for de seneste tilbud.

Og selvom HBO Max gratis prøveversion er endt for kunder i USA – indtil videre – kan potentielle abonnenter stadig tjekke nogle af deres største shows ud for ingenting. Bare besøg sektionen 'Free Episodes’ på webstedet for at nyde et lille udsnit af deres indhold: lige fra DC's Doom Patrol, Game of Thrones og Euphoria, til Max Originals som Raised by Wolves, Love Life og The Flight Attendant.

Hvad kan jeg se på HBO Max?

Rent tv guld. De har alt, hvad HBO nogensinde har produceret, inklusive anmelderroste hits som The Wire, Westworld, Six Feet Under og Sex and The City, mens det er det eksklusive hjemsted for uhyre populære sitcoms som Friends (og de efterfølgende Friends: The Reunion) og The Big Bang Theory.

Det er også vært for film fra mange store studier. Paramount Pictures, MGM og Warner Bros dukker alle op, hvilket betyder, at seerne kan fordybe sig i biografklassikere fra Hollywoods guldalder (Gone with the Wind, Troldmanden fra Oz) helt op til nutidige blockbusters som 2019's Joker, og den prisvindende animation af Studio Ghibli.

Mest spændende er, at Warner Brothers 2021 film alle er på vej til HBO Max med deres biografudgivelse – hvilket betyder, at du ikke behøver at vente et sekund på at streame forbløffende nye film som Denis Villeneuves Dune, The Matrix Resurrections, og Godzilla vs. Kong.

Olivia Espersen
Journalist

Olivia har arbejdet for TechRadar Danmark siden sommeren 2021. Hun interesserer sig for alle aspekter af teknologi og skriver gerne om alt tech. Hun nyder at blive klogere på denne front og følge med i udviklingen, nye produkter og premierer på film, imens hun arbejder. Som så mange andre af sin generation, er hun afhængig af sin iPhone og MacBook, der aldrig bliver efterladt derhjemme, og hun har altid lyd i ørerne. Der bliver både lyttet til musik og spændende podcasts.