Fortnite Mobile overhaler Xbox og PS4 med 90Hz-indstilling

Fortnite mobile
(Foto: TechRadar)

Jo højere opdateringshastighed, jo bedre oplevelse får man, og er du en af de mange, som spiller Fortnite på PS4Xbox One eller mobilen, er du allerede vant til at spille i 60Hz. Men snart kan du skrue endnu mere op for billedhastigheden og nyde spillet i 90Hz – men kun hvis du har den rigtige telefon.

Nyheden stammer fra OnePlus selv, som forleden kunne annoncere et nyt partnerskab med Epic Games – firmaet bag Fortnite. Har du en OnePlus 8 eller OnePlus 8 Pro, vil du kunne spille Fortnite i 90Hz, som giver dig en endnu mere flydende og lækker oplevelse takket være den højere billedhastighed.

OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro har opdateringshastigheder på henholdsvis 90Hz og 120Hz og vil give en meget bedre oplevelse uden hakkende billeder. Det er værd at pointere, at selvom OnePlus kommer til at overgå de nuværende konsoller, Xbox One og PS4, vil de ikke kunne tage æren som den bedste håndholdte enhed til Fortnite. Den ære tilfalder iPad Pro, som kan afvikle spillet i 120Hz

Med en opdateringshastighed på 90Hz opdateres billedet på din telefon 90 gange per sekund. Standarden på de fleste telefoner i dag er 60Hz og du vil tydeligt kunne se og mærke forskel. 

 

Fortnite Mobile on other devices

Det på nuværende tidspunkt uklart hvilke telefoner, som fremadrettet vil kunne køre Fortnite i 90Hz. Flere og flere producenter inkluderer 90Hz-skærme i deres telefoner, så måske vil også ældre telefoner, både fra OnePlus og konkurrerende firmaer, såsom Galaxy S20Xiaomi Mi 10 og Google Pixel 4 være understøttet. Det er i hvert fald tvivlsomt, at OnePlus skulle have eksklusive rettigheder til denne mulighed i al evighed, selvom de på nuværende tidspunkt er de eneste, som giver sine brugere muligheden. 

Er du på udkig efter den bedste Fortnite-oplevelse på en mobil (ikke tablet) bør du derfor nu vælge OnePlus 8 eller 8 Pro. Du finder dagens bedste priser herunder. 

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.

TOPICS