Discoverys kanaler går i sort hos Yousee fra det nye år
Yousee og Discovery kunne ikke nå til enighed
Danmarks største leverandør af TV må i dag melde ud, at det desværre ikke er lykkedes dem at nå til enighed med Discovery Networks, som de har forhandlet med, siden Youseee besluttede at fjerne Discoverys kanaler fra de faste tv-pakker. Stridens kerne handlede om, at Yousee ønskede, at deres kunder fremover aktivt skulle vælge Discoverys kanaler til via Bland Selv-løsninger.
Dette har de to parter så diskuteret frem og tilbage i nogle måneder, og Yousee må nu beklage, at man ikke er kommet til enighed.
”Desværre har vi endnu ikke kunne finde en løsning, der både sikrer en fornuftig pris og mere valgfrihed til vores kunder. Derfor må vi erkende, at vi ikke når at lukke en aftale med Discovery Networks og bliver nødt til at varsle vores kunder om, at Discovery’s kanaler ikke vil være en del af vores udvalg fra årsskiftet. Det er vi kede af på vegne af vores kunder, og jeg kan forsikre, at vi vil forhandle videre, og håber, at vi senere i det nye år igen kan tilbyde Discovery Networks indhold i vores tv-produkter,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee, og fortsætter:
”Det har været vigtigt for os at finde en løsning med Discovery Networks, så vores kunder fortsat har adgang til deres indhold og kanaler. Derfor har vi arbejdet med forskellige mulige løsninger i forhandlingerne. Dels hvor Discovery Networks’ indhold kunne fortsætte som en del af Bland Selv, men også løsninger, hvor vi har tilbudt at fortsætte med flere af Discovery Networks’ kanaler i de faste pakker, herunder Kanal 5, hvor fodboldlandsholdets kvalifikationskampe vises.”
Ej heller som Bland Selv
Man kunne som kunde så måske håbe, at der stadig var mulighed for at vælge yndlingskanalerne til via Bland Selv-løsningen. Men også her må Yousee skuffe deres kunder, da kanalerne heller ikke er at finde her fra nytår.
Selvom YouSee ønsker at fortsætte forhandlingerne med Discovery, er det nu så tæt på årsskiftet, at YouSee er nødt til at varsle sine kunder om, at Discovery Networks’ kanaler heller ikke vil være en del af Bland Selv-pakkerne fra nytår.
”Desværre har vi endnu ikke kunne finde en løsning, der både sikrer en fornuftig pris og mere valgfrihed til vores kunder. Derfor må vi erkende, at vi ikke når at lukke en aftale med Discovery Networks og bliver nødt til at varsle vores kunder om, at Discovery’s kanaler ikke vil være en del af vores udvalg fra årsskiftet. Det er vi kede af på vegne af vores kunder, og jeg kan forsikre, at vi vil forhandle videre, og håber, at vi senere i det nye år igen kan tilbyde Discovery Networks indhold i vores tv-produkter,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee, og fortsætter:
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
”Det har været vigtigt for os at finde en løsning med Discovery Networks, så vores kunder fortsat har adgang til deres indhold og kanaler. Derfor har vi arbejdet med forskellige mulige løsninger i forhandlingerne. Dels hvor Discovery Networks’ indhold kunne fortsætte som en del af Bland Selv, men også løsninger, hvor vi har tilbudt at fortsætte med flere af Discovery Networks’ kanaler i de faste pakker, herunder Kanal 5, hvor fodboldlandsholdets kvalifikationskampe vises.”
Det handler om penge og sport
En del af årsagen til problemerne skal ses i de årlige prisstigninger på tv-pakkerne, som ifølge Yousee skyldes, at kanalejerne hvert år forventer en højere betaling for deres kanaler. Dette til trods for at danskerne ser mindre og mindre tv på denne måde, samt at der er færre og færre til at betale regningen.
”Der er fortsat mange kunder, der foretrækker faste tv-pakker. Vores fornemmeste opgave er at sikre en rimelig pris og det rette indhold til dem. Selvom mange tv-kanaler har færre seere end tidligere, bliver de fortsat dyrere for os distributører. Derfor bliver det endnu vigtigere at sammensætte de faste pakker, så pris og indhold afspejler tv-seernes reelle efterspørgsel. Vores kunder bør grundlæggende betale for det de ser – specielt i et tv-marked, hvor kunderne i stigende grad ønsker selv at vælge deres indhold. Det skal vores tv og streaming-produkter afspejle,” siger Jacob Mortensen.
En anden grund er sportsrettigheder, som for mange danskere er en afgørende faktor, når de vælger tv-pakke. Med disse kanaler og rettigheder følger desuden krav om at tage andre kanaler med, som kunderne måske ikke er lige så interesserede i.
”Vi ønsker, at vores kunder har adgang til alle de vigtige sportsbegivenheder. Men vi bliver i forhandlinger ofte mødt med krav om, at hvis vi vil have kanaler med vigtige sportsrettigheder i pakkerne, så skal vi også tage en række andre kanaler med i købet. Samtidig bliver sportsrettigheder ofte fordelt på en række forskellige tv-kanaler. Det reducerer valgfriheden for os og for tv-kunderne, når de vigtigste sportsrettigheder bruges til at sælge kanaler med aftagende seertal. Derfor er vi nødt til at kæmpe imod denne tendens på vegne af vores kunder,” siger Jacob Mortensen.
Yousee meddeler, at de fortsat vil arbejde på at få en aftale med Discovery Networks, så alle Discovery Networks’ kanaler fremover bliver tilgængelige i Bland Selv, og hvor landsholdets kvalifikationskampe fortsat er en del af alle tv-pakkerne.
Som det ser ud lige nu, er der dog sort skærm fra 1. januar.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.