Dette lækkede PS5-patent giver det indtil videre bedste indblik i designet

PS5 design
(Foto: LettsGoDigital)

Der er stadig over et år til lanceringen af PS5, men som vi hører mere om Sony-konsollens funktioner, specifikationer og spil, er det svært ikke at blive spændte længe i forvejen. Og det var så før dette patent så dagens lys og viste en Sony-registreret enhed, som måske viser selveste PlayStation 5.

Det nyopdagede patent blev registreret som en Sony-enhed d. 13. august, efter ansøgningen blev sendt ind tilbage i maj og viser en konsollignende enhed, som næppe kan være andet end PS5. Siden der viser patentet og tegningen stammer fra LetsGoDigital, og vi har derfor ikke selv opsnappet WIPO-noteringen, men stoler på dens ægthed. 

Patentet er registreret igennem WIPO (World Intellectual Property Office), og technical director hos Sony, Yusuhiro Ootori, er noteret som designeren. 

Sonys PS5-patent: hvad betyder det?

Det mest interessante ved patentet er det V-formede design, som muligvis referer til det romerske tal V (der betyder 5). I diagrammet kan du se antallet af USB-porte til DualShock-controllere, samt en række knapper, som vi kunne skubbe skiver ud, tænde/slukke konsollen samt andre muligheder for tilslutning. Der er desuden en tynd revne, som meget vel er hvor Blu-ray-drevet er placeret.

Rillerne i siderne og kanterne synes at vise et ventilationssystem, som skal være ganske kraftigt, for at klare maskinens spring i ydelse i forhold til den nuværende generation af PlayStation-konsoller.

De færdige produkter ligner naturligvis aldrig helt patent-diagrammerne, og det kan meget vel tænkes, at dette er en tegning fra tidligt i designprocessen af hvad der i sidste ende bliver til PS5. Sony kan god lide at have tallet præsenteret på deres konsoller, hvor antallet af riller er skåret ind i både PS3 og PS4 for at indikere deres nummer i rækken. Så det er muligt, at dette er det kommende design på PS5, som mange af os vil få ind i stuen i nær fremtid.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.