Dette er det tydeligste bevis på Samsung Galaxy Note 10 til dato

Samsung Galaxy Note 10 leak
Image credit: Evan Blass (Foto: Evan Blass)

Endnu et billede er lækket af Samsung Galaxy Note 10 Plus, og lader os igen se telefonen før den officielle lancering d. 7. august – samt det kommende Galaxy Watch Active 2.

Det nye billede stammer fra den troværdige tipper Evan Blass, og viser en telefon, der stemmer overens med de Note 10-rygter vi er blevet præsenteret for indtil videre – særlig de renderinger, som for et par dage siden viste os den større Galaxy Note 10 Plus.

Billedet viser os Note 10 Plus set fra oven, hvor vi kan se det længe omtalte centralt placerede selfie-kamera samt får et bedre indblik i telefonens design. MicroSD/SIM-porten er placeret samme sted som på Samsung Galaxy Note 9, imens mikrofonhullet er rykket længere ind mod midten. Mere interessant er det dog, at toppen er blevet flad, i stedet for de afrundede hjørner på Note 9. Den nye telefon er mere glad, hvilket skulle få det optimale ud af den aflange skærm. 

Note 10 Plus...og Samsung Watch Active 2?

Blass efterfulgte Note 10 Plus-lækket med endnu et læk – dette handler om Samsung Galaxy Watch Active 2.

Dette ligger i tråd med endnu et officielt udseende billede, som kom for kort tid siden; her så man et læderlignende armbånd, hvor billedet fra Blass viser det mere velkendte gummiarmbånd fra det originale Samsung Galaxy Watch Active – begge ure har dog samme runde design med to knapper på højre side.

Image credit: Evan Blass

Image credit: Evan Blass (Image credit: Evan Blass)

Eftersom de nye lækager stammer fra Blass, er vi mere overbeviste om deres ægthed, da han netop har et rygte for at være en troværdig kilde af denne type indhold.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.