Battlefield 2042 mister indhold og spillere
Fremtiden for Battlefield 2042 ser ikke lys ud
Battlefield 2042 har ikke haft det nemt, siden det blev lanceret i slutningen af sidste år. Takket være et væld af tekniske fejl og spilforstyrrende glitches er spillerne flygtet fra DICE's multiplayer-shooter, og på et tidspunkt faldt antallet af spillere endda under niveauet for den ni år gamle forgænger Battlefield 4. Men nu er det altså ikke længere kun fans, der forlader serien, for DICE er også begyndt at fjerne nogle af spil-mulighederne.
Det blev annonceret i et tweet, at spillets Featured Experiences - et udvalg af skiftende spiltyper, der er skabt ved hjælp af Battlefield 2042's Portal-funktion - er blevet ændret. Antallet af Featured Experiences, der er aktive, er blevet skåret ned fra fem til tre, hvilket betyder, at spillerne vil have færre af de specielle spilmodes at vælge imellem.
Som spillerne var hurtige til at påpege på Twitter og Reddit, ser denne reduktion i antallet af aktive spilmodes ud til at imødekomme det skrantende antal spillere. Med færre spillere, tager det længere tid at få spillere nok til at fylde kampene, og ventetiden bliver mærkbart længere. Ved at reducere antallet af tilgængelige spiltyper kan DICE samle de tilbageværende spillere på færre spil. Dermed får de spillene fyldt hurtigere og reducerer ventetiden. Samtidig sikrer de, at serverne
kører tættere på fuld kapacitet.
On Thursday, March 24, we’re changing how we’re rotating Featured Experiences within #BattlefieldPortalHere's a 🧵on what's changing 👀 pic.twitter.com/6PHL0OmYmcMarch 22, 2022
Tomme servere har været et problem for mange BF2042-spillere i de sidste par måneder, og spillere i mindre befolkede serverregioner, såsom Australien og Sydafrika, har haft svært ved at finde multiplayer-kampe.
Men disse ændringer er bestemt ikke en positiv ting for DICE. At rulle indhold tilbage til et spil bliver sjældent vel modtaget af fans: Men når det sker i en periode, hvor spillerne nærmest udvandrer fra spillet, får Battlefield 2042 til at se endnu mere skrøbeligt ud. Opfattelsen af, at DICE har været nødt til at reducere aktivt indhold som modsvar til manglende opbakning fra deres spil-community, får ikke ligefrem troen på et solidt spil med lang levetid til at vokse.
Der er endda flere ændringer på vej. Featured Experiences vil nu rotere to gange om ugen, hver mandag og torsdag, i stedet for kun én gang. Det skulle give spillerne en række forskellige spilmodes at spille i løbet af en uge, selv om antallet af aktive modes er blevet reduceret.
Derudover vil der blive afholdt et dedikeret Friday Night Battlefield-event i slutningen af hver uge. Igen giver afholdelsen af sådan et event DICE mulighed for at samle spillerne i enkelte matches, som er fyldt op med spillere.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Hvor længe kan Battlefield 2042 holde?
Denne ændring af Battlefield 2042's indhold burde ikke være nogen overraskelse. Spillet har haft det svært i månedsvis (faktisk brokkede anmeldere sig allerede inden spillets lancering), og hvis DICE ønsker at bevare den minimale spillerbase, der er tilbage i spillet, er de simpelthen nødt til at ændre deres multiplayer-struktur for at imødekomme et lavere antal spillere. Med maps, der er designet til 128 vs 128 spiller - som DICE allerede har indrømmet er for store - skal DICE nu gøre et stort stykke arbejde for at få fyldt de enkelte matches med spillere.
Fans er stadigvæk skuffede over DICE's fortsatte manglende evne til at anerkende, at Battlefield 2042 har udfordringer og er i alvorlige vanskeligheder position ordentligt. Hverken på spillets officielle sociale mediekanaler eller dens nyhedsblog, er der noget, der tyder på, at spillet er i en alvorlig situation.
Udrulningen af opdateringer som denne, gør intet for at reparere den tabte goodwill mellem DICE og dets fællesskab. Ændringerne virker som om de i højere grad er et forsøg på at rettet op på det faldende antal af spillere, hvor det, der mangler måske i virkeligheden er tiltag, der kan forbedre selve Battlefield-oplevelsen. Det er på sigt sandsynligvis det eneste, der kan rette op på spillernes udvandring og utilfredsheden blandt brugerne. I stedet virker det lige nu meget sandsynligt, at Battlefield 2042 vil blive husket som Battlefield-seriens flop. Spørgsmålet er, om DICE kan reparere den tabte tillid i tide til næste del af serien? Lige nu ser det ikke ud til at ledelsen hos DICE har selvindsigt eller fanforståelse nok til at det sker.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Callum BainsGaming News Writer