B&O lancerer sin første soundbar nogensinde – den luksuriøse Beosound Stage
Dolby Atmos, Chromecast og AirPlay 2 er inkluderet
Opdatering: TechRadar var til stede under lanceringen i Venedig og fik en snak med Vice President, Head of Product Management, Merchandizing & Brand Collabs, Christoffer Østergaard Poulsen
Danske Bang & Olufsen har et imponerende bagkatalog af lydprodukter i bagagen, men indtil i dag har de meget omhyggeligt undgået én kategori: Soundbarer. I stedet har de satset på deres udbud af fritstående højttalere, som man så har kunnet tilslutte til sit tv.
Dermed er den nye Beosound Stage B&Os første soundbar nogensinde. B&O er et luksusbrand og det viste producenten også ved at vælge den store årlige kunstudstilling, Biennalen, i Venedig,som stedet til lanceringsesventet.
Hvis en stor, international kunstudstilling virker som et underligt sted at præsentere et elektronikprodukt, så er der altså en grund til det – Beosound Stage er blevet designet i samarbejde med det danske arkitektfirma Norm Architects, og resultatet er en højttaler, der både er geometrisk flot og smukt bygget, som passer fint ind blandt de andre smukke kunstværker i Venedig.
Den nye soundbar skal klare sig på et marked, der allerede er godt mættet. For at skille sig ud har B&O proppet alle de funktioner ind i Beosound Stage, som man kan ønske sig i en soundbar i 2019.
Inden i gemmer der sig 11 fremadrettede højttalere, og hver af dem er drevet af en 50W klasse D forstærker. B&O har også indsat fire specielbyggede 4-tommers woofere i midterkanalen for at reducere forvrængning og levere overlegen dyb bas. Mellemtonerne klares af et par 1.5 tommers drivere og en 3/4 dome tweeter. Højre og Ventre kanalerne består af en 1.5 tommers drivere og en 3/4 tweeter, der sidder tæt på hinanden i en 45-graders vinkel.
Systemet understøtter Dolby Atmos, Dolby TrueHD og AirPlay 2 og så får man også Chormecast med i købet.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Det er også muligt at forbinde lydkilder direkte via Wi-Fi og Bluetooth. Der er også en netværksport og selvfølgelig en HDMI-port, så man kan koble højttaleren direkte til fladskærmen. Beosund Stage har HDMI eARC (enhanced Audio Return Channel), som understøtter hurtigere dataoverførsels imellem tv og højttaler, så man undgår forsinkelse imellem tv og højttaler og dermed lyd og billede. Der er også porte til traditionelle RCA- og 3.5mm audio forbindelser.
Der er fire præindstallerede lytteindstillinger på Beosound Stage – TV, Musik, Move og Night – som alle kan ændres og finjusteres via en equalizer.
Beosound Stage kan fås med en ramme i aluminium- eller bronze finish, og i den version koster højttaleren 11.000 kr. Hvis du ikke er til metal, kan du vælge luksusudgaven i egetræ. Den hedder Smoked Oak og koster 16.500 kr. Alle tre versioner vil ifølge B&O være tilgængelige sidst på efteråret 2019.
Hvorfor lancerer B&O en soundbar og hvorfor først nu?
Den nye soundbar skal fungere som et supplement til den eksisterende TV-linje og har været undervejs i to år. Forklaringen på lanceringstidspunkt klar. ”Fordi der er et marked for det. Skærmene er blevet tyndere og tyndere og premium-segmentet +500 dollars er i vækst”, udtaler Christoffer.
Det er nærliggende at spørge, om Bang & Olufsen vil trække sig fra TV-markedet og i stedet fokusere på lyd og lydprodukter til TV. ”Vi laver fortsat TV og har på nuværende tidspunkt tre modeller på markedet – Horizon, Eclipse og Harmony, som kommer til oktober.”
Der er med andre ikke noget der tyder på, at den danske producent trækker sig fra TV-branchen lige foreløbig. Det er dog værd at notere sig, at de siden 2015 har indgået partnerskab med LG, som også leverer panelerne til deres OLED-tv.
Én af flere?
Beosound bliver, naturligt nok, solgt som B&Os første soundbar. Men betyder det, at der er flere på vej? Et godt spørgsmål, som dog ikke umiddelbart fik et konkret svar. ”Nu ser vi hvordan det går og vi har jo også stadig vores andre produkter”, svarede Christoffer.
Hvad med surround?
Som den opmærksomme læser har bemærket, står der intet om surround i den oprindelige pressemeddelelse. I stedet nævnes Dolby Atmos, som er en virtuel form for surround-lyd. Vi kunne dog godt tænke os, om det ville blive muligt at tilkøbe og tilkøbe og tilslutte et sæt højttalere og en subwoofer, og dermed på sigt på den fulde og ægte surround-oplevelse.
”Ud fra de indsigts vi har fået, har vi ønsket at skabe en simple plug and play-løsning. Det var vigtigt at det skulle kunne fungere som et multi room-system, men det skulle være simpelt – alt i én højttaler”, udtaler Christoffer. Det er med andre ord ikke muligt at bygge til, som man kan med en Sonos-soundbar. I stedet henviser Christoffer til deres øvrige portefølje af TV.
Et sidste væsentligt punkt vi skulle vende, var prisen. For hvad er tankerne bag denne og markerer den en helt ny retning for Bang & Olufsen?
”Vi ser på markedet og hvordan vi kan placere os i det. Vi har en ganske relativ rationel tilgang. Vi ønsker at skabe den bedste lyd, det bedste design og bedste håndværk”, svarer Christoffer og uddyber ”Det er ganske rigtigt en ny retning for os, men vi har fokus på hvad kunderne gør og hvad der sker i markedet. Soundbarer er et etableret marked, og vi mener, at vi kan differentiere os i forhold til hvad der er derude.”
Hvordan spiller den så?
Her kommer vi desværre lidt til kort. Selvom vi naturligvis fik demonstreret Beosound Stage, foregik dette i knap så velegnede lokaler til, at vi kan give en retfærdig bedømmelse af lyden. Umiddelbart lyder den ganske fint, men vi venter med en endelig bedømmelse, til vi har fået fingre i et testeksemplar. Dette skulle gerne være klar inden for nogle måneders tid, så vi håber snart at kunne fortælle jer præcis hvordan Beosound Stage lyder og hvorfor den højst sandsynligt vil være et godt køb.
VI fik dog set den på nært hold og kan konstatere, at det er et ufatteligt lækkert stykke håndværk. Især den dyrere version med kant af røget egetræ skal nok blive et hit i stuerne.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.