Asus Zenbook Duo med ScreenPad er kommet til Danmark
Laptop med ekstra touchskæm er klar i de danske butikker
Asus kunne i går bekræfte, at deres nye ZenBook Duo med ScreenPad Plus kommer til Danmark. De beskriver selv deres ZenBook Duo (UX481) som ”the laptop of tomorrow”, primært på grund af den særlige 12,6” sekundære touchskærm i fuld bredde over det indbyggede tastatur.
Den nye computer er designet til ubesværet kreativitet og produktivitet på farten, hvilket understøttes af det indbyggede batteri på 70Watt, der giver op til 22 timers batterilevetid. Maskinen er naturligvis udstyret med nyeste 10. generation Intel Core-processor, kombineret med op til 16 GB RAM og et dedikeret NVIDIA GeForce MX 250 grafikkort samt lynhurtig 512 GB PCIe-lagring.
- De bedste laptops i 2019: Her er de 10 bedste bærbare netop nu
- De bedste to-i-én bærbare i 2019: Toppen af vendbare computere
- De bedste Ultrabooks 2019: Vi anmelder de lette og tynde laptops
ScreenPad Plus er stjernen
ScreenPad Plus tilføjer et stærkt forstørret visuelt arbejdsområde, mens den bærbare standardformfaktor bevares og giver brugerne mulighed for at nyde produktivitets- og effektivitetsfordelene, ved at kunne anvende to separate skærme på sin bærbar.
ScreenPad Plus kan anvendes som en traditionel sekundær skærm, men tilbyder dertil også mange tidsbesparende funktioner, som er indbygget i ScreenXpert-softwaren.
Disse inkluderer blandt andet praktiske hurtig-funktioner som App Switcher, der lader brugeren placere let tilgængelige programgenveje på ScreenPad Plus, ViewMax, der tillader brug af begge skærme, som én stor skærm, og Task Group der giver brugeren mulighed for at starte flere selvbestemte programmer på samme tid, med bare et enkelt knaptryk - som en makro, perfekt hvis man for eksempel har en række programmer, som man altid bruger i sammenhæng.
Genvejstasten Task Swap lader dertil brugeren hurtigt skifte om de vil have deres indhold på hovedskærmen, eller på ScreenPad Plus - blot ved et enkelt tryk sendes indholdet hvor man ønsker det.
Brugerne kan trække alle deres Windows-applikationer, programmer, værktøjslinjer eller menuer ned til ScreenPad Plus, for at reducere rod på hovedskærmen eller for at forbedre arbejdseffektiviteten.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Indholdsskabere kan dokke deres værktøjer såsom video-forhåndsvisning, tidslinjer, kodevinduer eller lydmikserpaneler på ScreenPad Plus for at optimere deres arbejdsgang. Sociale apps, der er placeret på ScreenPad Plus, giver brugerne mulighed for at holde sig ajour og reagere øjeblikkeligt på meddelelser, mens de arbejder, uden at skulle skifte mellem vinduer.
Pris og tilgængelighed
ASUS Zenbook Duo (UX481) er i butikkerne nu.
Vejledende pris: Intel Core i7-10510U, 16 GB RAM, 512 GB PCIe SSD - 11.999 DKK
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.