Asus ROG Phone 2 annonceret – er den første telefon med Snapdragon 855 Plus

Asus ROG Phone 2
Den originale Asus ROG Phone (Foto: Future)

Verdenen af gaming-smartphones er lille og konkurrencepræget, hvor telefoner som Black Shark 2, Razer Phone 2 og den originale Asus ROG Phone alle kæmper om hvem der er bedst til Fortnite, PUBG Mobile eller andre Android-spil. Denne konkurrence spidses nu til, idet Asus har annonceret ROG Phone 2. 

Den nye gaming-telefon er udstyret med et spritnyt chipsæt, et af de største batterier vi har set i en telefon og en imponerende opdateringshastighed. Dertil følger en høj pris, som passer til den hurtige indmad.

Asus ROG Phone 2 er udstyret med et Snapdragon 855 Plus-chipsæt, og er den første telefon med netop dette chipsæt. Processoren er baseret på Snapdragon 855, som vi har set i en del nyere smartphones, men er tweaket til bedre at egne sig til gaming og virtual reality, med højere hastighed på processor og grafik.

Også skærmen er hurtigere idet den har en opdateringshastighed på 120Hz, hvilket betyder at den kan vise billederne dobbelt så hurtigt som en normal 60Hz smartphone. Den er derfor særligt god til gamere, som har brug for at kunne være lynhurtige på aftrækkeren.

En anden imponerende funktion ved ROG Phone 2 er det gigantiske 6.000mAh-batteri, som er blandt de største vi har set i en smartphone. Der er dog stadig langt op til de 18.000mAh, som sidder i Energizer Power Max P18K Pop, men den telefon blev aldrig en realitet, så i teorien er ROG Phone 2 den førende inden for batterikraft.

Resten af telefon er stort set identisk til den originale Asus ROG Phone, men med en 6.59-tommer AMOLED-skærm i stedet for 6 tommer, et 48MP-kamera i stedet for 12MP, en 3,5mm hovedtelefonudgang og to USB-C-porte.

Du betaler dog meget for privilegiet i at spille på en telefon – vi ved ikke præcis hvad telefonen kommer til at koste, men den originale udgave startede på 899 dollars.Vi forventer at efterfølgeren bliver endnu dyrere.

Så er spørgsmålet: er Asus ROG Phone 2 sin høje pris værd? Det må vi vente og se, når vi får den ind til anmeldelse.

Tom Bedford
Contributor

Tom Bedford was deputy phones editor on TechRadar until late 2022, having worked his way up from staff writer. Though he specialized in phones and tablets, he also took on other tech like electric scooters, smartwatches, fitness, mobile gaming and more. He is based in London, UK and now works for the entertainment site What To Watch.


He graduated in American Literature and Creative Writing from the University of East Anglia. Prior to working on TechRadar, he freelanced in tech, gaming and entertainment, and also spent many years working as a mixologist. He also currently works in film as a screenwriter, director and producer.