Apple iPhone 13-event – 6 ting du måske overså

Kamerablokken på en iPhone Pro 13 i skyfri blå
(Foto: Apple)

IPhone 13 er lanceret - men hvis du er en Apple smartphone-fan, så kendte du allerede alt om den ik'? Apple er sikkerheden selv, når det kommer til sine årlige telefonopdateringer, og iPhone 13 (samt iPhone 13 mini og iPhone 13 Pro) var ikke en undtagelse.

Men Apple havde et par overraskelser i ærmet i år - og vi taler ikke kun om lanceringen af den nye iPad mini eller Apple Watch 7.

Her er 6 detaljer, som du måske missede ved Apples seneste lanceringsevent.

IPad mini 6

(Image credit: Apple)

1. iPad Mini får endelig en ordentlig opdatering (og USB-C)

Vi elsker iPad mini, Apples mest praktiske tablet. Der bliver ofte afsat lidt for lidt tid til disse små vidundere ved lanceringsevents - de skal ofte spille andenviolin, mens de større varianter og iPhone-telefoner får alt rampelyset. Det var en lidt anden historie med den nye 2021-version af iPad mini.

Det nye design ser mere industrielt og professionelt ud og ligner mere det, vi finder i iPad Pro-serien. Størrelsen er den samme som tidligere modeller, men i år har Apple givet plads til en større skærm - 8,3 tommer. Samtidig fik vi serveret en 40% hurtigere CPU-ydelse og hele 80 % hurtigere GPU-ydelse. Og det blev endnu bedre, da vi hørte, at den kan holde Apple Pencil ved hjælp af magneter, understøtter 5G og har stereohøjttalere. Den nye model fik endda en USB-C-port, som giver mulighed for brug med en hel række kompatibelt tilbehør.

Apple Watch 7 med pink urrem

(Image credit: Apple)

2. watchOS 8 er blevet forbedret til cyklister

Hvis du planlægger en cykeltur med et Apple Watch på armen, så kan det nye watchOS 8-operativsystem være langt mere nyttigt, end dets forgængere har været.

Cyklister kan se frem til at blive bedt om at starte et cykelprogram, når uret automatisk registrerer, at du har sat dig op på jernhesten, og hvis du holder en pause, stopper Apple Watch registreringen. Endnu mere imponerende (og vigtigt) er det, at uret nu forstår, hvis du falder af cyklen - et unikt sæt bevægelser, som adskiller sig fra den eksisterende funktion, betyder, at uret registrerer, at du falder, fra en oprejst position.

Hvis du tager det lidt mere afslappet, og kører på en elcykel, så kan du fortælle dit ur (hvis du har installeret watchOS 8), at du får trækhjælp fra elmotoren, så kaloriforbruget (ned) justeres derefter.

iPhone 13 der viser billede

(Image credit: Apple)

3. Portrættilstand i video = Cinematic-tilstand i iPhone

Hvis du har en spirende filmskaber i maven, men ikke har råd til professionelt udstyr, så kan du trøste dig med, at Apple inviterede Oscar-vinder Kathryn Bigelow til iPhone 13-præmieren, og lod hende lege med de nye kameraer, indtil hun var tilfreds - og gæt, om hun blev tilfreds! Den nye Cinematic-tilstand, som du kan bruge, når du laver videooptagelser med den nye iPhone 13, modtog stor ros.

I praksis betyder det, at det bliver lettere at indstille dybdefokus ved optagelse - iPhone-kameraet får virkelig brugt fokusfunktionen til fulde med denne tilstand. Her får du bokeh og snævert dybdefokus, og mulighed for at foretage en overgang fra for eksempel fokusering på et motiv tæt på kameraet til et motiv længere væk, uden at du selv skal styre det. Systemet forstår, når et motiv kommer ind i billedet, og fokuserer på en anden del af billedet, hvis motivet f.eks. vender sig væk fra kameraet. Du kan også manuelt trykke på et element i billedet, så Apples automatiserede AI-system ikke forstyrrer det, du vil fokusere på. Alle videoer optages i Dolby Vision (HDR).

Spil afspillet på en iPhone 13 Pro, der holdes i to hænder

(Image credit: Apple)

4. iPhone 13 Pro får 120 Hz adaptive opdateringsfrekvens

OLED-skærmen på den nye iPhone 13 Pro får en virkelig smart ny funktion. Den tilbyder ikke kun en maksimal udendørs lysstyrke på 1000 nits, men den får også en adaptiv opdateringsfrekvenstilstand, som Apples kalder ProMotion. Dette giver mulighed for glidende jævn bevægelse, da Apples skærm synkroniseres nøjagtigt med billederne, som telefonens CPU og GPU kan producere.

For at gøre det helt klart. der er allerede en række Android-enheder, der tilbyder en adaptiv opdateringsfrekvens, så Apple er ikke den første på dette område, når det kommer til smartphones. Men adaptive opdateringsfrekvenser kommer virkelig til sin ret, når de bruges i en spilkontekst, og Apples App Store og Apple Arcade-tjenester har nogle virkelig fremragende og krævende spil. Adaptiv opdateringsfrekvens vil virkelig få dem til at se godt ud.

Fem forskellige iPhone-serier i forskellige farver

(Image credit: Apple)

5. 1 TB internal lagerplads til iPhone 13 Pro and Max

Større er bedre, ik'? Med alle de 4K Dolby Vision -film, du optager på din iPhone 13 Pro, kommer du ikke til at klare dig med en lille lagerkapacitet. Så ud over 128 GB, 256 GB og 512 GB lagerstørrelser vil iPhone Pro 13 maksimalt få en version med 1 TB lagerplads. Du skal måske tage en dyb indånding, før du overvejer det - prisen for iPhone 13 Pro med 1 TB er 13.499,- kr. og 14.199,- kr. for iPhone Pro Max-modellen med 1 TB.

iPhone 13 - fem forskellige farver

(Image credit: Apple)

6. Hvil i fred, iPhone XR

Lanceringen af ​​iPhone 13-serien har skubbet alle de andre tidligere iPhone-modeller ned af rangstigen, og dermed også ned i pris. Nu kan du få ældre modeller til en reduceret pris - og nu er den klassiske iPhone XR også forsvundet fra Apples netbutik. 

iPhone 11 overtager pladsen som den ældste i flokken mellem iPhone SE (2020) og iPhone 12 mini. Sidstnævnte kan du nu få for 5.299 kr., og i betragtning af at her får du nattilstand i kameraet, og en meget mere praktisk telefon, så er dette strengt taget en bedre telefon end iPhone XR.

Vi udbringer en sidste skål for XR, som blev lanceret i 2018 med mange af de mest generøse funktioner til en billigere pris. iPhone XR, det var dejligt, så længe det varede.

Gerald Lynch

Gerald is Editor-in-Chief of iMore.com. Previously he was the Executive Editor for TechRadar, taking care of the site's home cinema, gaming, smart home, entertainment and audio output. He loves gaming, but don't expect him to play with you unless your console is hooked up to a 4K HDR screen and a 7.1 surround system. Before TechRadar, Gerald was Editor of Gizmodo UK. He is also the author of 'Get Technology: Upgrade Your Future', published by Aurum Press.