JBL Authentics er en ny serie retro-højttalere - Én får Dolby Atmos
JBL Authentics skal kombinere retro-look med lækker lyd.
Op til årets IFA Messe i Berlin har JBL præsenterer deres nye JBL Authentics-serie, som skal kombinere fantastisk lyd med et tidløst retrodesign, der er inspireret af nogle af JBL tidligere højttalere. Serien består af JBL Authentics 200, 300 og 500.
JBL Authentics-højttalere: Tre modeller
Den største model hedder JBL Authentics 500, og baseret på en kort lyttesession hos JBL, kan vi allerede sige, at den lyder imponerende godt. Den kommer med tre 1" diskanthøjttalere og tre 2,75" mellemtone bashøjttalere, som giver krystalklar lyd, samtidig med at en 6,5" nedadgående subwoofer leverer præcis bas. Ligeledes giver 270 Watt 3.1-kanals lyd og Dolby Atmos en rumlig lydoplevelse med skarpe detaljer.
JBL Authentics 300 tilbyder bærbar lyd med maksimal ydeevne med et indbygget 8-timers batteri. Stereolyd fra JBL Authentics 200 kommer med et par 1" diskanthøjttalere, der bringer hver sang til live, mens 5" basenheden i fuld rækkevidde og den nedadgående 6" passive radiator skaber dyb bas for perfekt balance, uanset genre.
JBL Authentics er fremstillet af 100% genbrugsstof, 85% genbrugsplast og 50% genanvendt aluminium. Desuden kommer de i emballage lavet af FSC-certificeret papir og trykt med sojablæk.
Se flere fotos og info om JBL Authentics hos JBL.
Første højttaler-serie der kører både Amazon og Google stemmeassistenter på samme tid
Normalt skal du vælge én stemmeassistent, når du tager en højttaler i brug. Men med JBL Authentics introducerer JBL nu en ny integration bygget i samarbejde med Amazon og Google. Det betyder, at du nu kan registrere både Google og Alexas stemmeassistenter på JBL Authentics-højttalere på samme tid. I demonstrationen viste JBL, hvordan du kan sige ”Hey Google, spil playlisten nye dansk hits på Spotify”, efterfulgt af ”Alexa, sæt volumen til 30 procent”.
Når integrationen er aktiveret, kan du bruge en af stemmeassistenterne til at afspille din yndlingsmusik, styre dine hjemmeenheder, indstille alarmer og mere – kun ved hjælp af din stemme. Når assistenterne er sat op på JBL One-appen, skal du bare sige "Hey Google" eller "Alexa" for at komme i gang.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.