Hisense - en af verdens største tv-producenter - indtager Danmark

Hisense U8GQ
Hisense er klar til at indtage det danske tv-marked (Foto: Hisense)

Du har sandsynligvis set eller hørt navnet Hisense før. Men hvis det ikke rigtig har sat sig fast, skyldes det, at vi herhjemme i Danmark ikke har set så mange Hisense produkter… endnu. Men det kommer altså. Hisense begyndte som en kinesisk fabrik, der lavede radioer i 1969. Siden har den vokset sig stor til en verdensomspændende virksomhed, som har en årlig omsætning på knap 28 milliarder, 100.000 ansatte, 66 forskellige firmaer og tilstedeværelse i 160 lande.

Hisense er også allerede til stede i Norden, hvor virksomheden ejer Gorenje Group Nordic, der blandt andet huser brands som Gorenje og ASKO, som specialiserer sig i hårde hvidevarer og husholdningsapparater.

Hisense vil sælge masser af fjernsyn til danskerne

Herhjemme bliver tv, de første produkter, vi får at se med Hisense-navnet.  Som tv-producent vil Hisense gerne indtage Norden med en klar mission om at placere sig blandt de mest foretrukne forbrugerelektronikbrands. Den nordiske organisation forventer en trecifret millionomsætning i danske kroner med en årlig tocifret vækstrate målt i procent over de næste tre år på det nordiske marked. Hisense har allerede mere end 100 medarbejdere på tværs af de nordiske lande og forventer at ansætte løbende.

"Vi ser frem til den nordiske ekspansion. Vi træder ind på markedet for at ryste posen. Det kommer vi til at gøre med brede produktporteføljer inden for Home Entertainment og hårde hvidevarer. Vores ambition er at positionere Hisense som en af de fire førende aktører på tv i Danmark inden for de kommende tre år,” siger Søren Tvergaard, nordisk administrerende direktør hos Hisense.

”Vi tror på, at vores strategi om at levere ’high quality and affordable premium’ vil falde i danskernes smag," siger Daniel Eriksson, nordisk salgsdirektør for tv hos Hisense.

Hisense er også allerede til stede i Norden, hvor virksomheden ejer Gorenje Group Nordic, der blandt andet huser brands som Gorenje og ASKO, som specialiserer sig i hårde hvidevarer og husholdningsapparater. Det betyder, at den globale spiller allerede har salgskanaler i det nordiske marked.

Danskerne kommer desuden til at stifte bekendtskab med Hisense under de kommende europamesterskaber i fodbold i 2024, hvor de vil være blandt hovedsponsorerne. Hisense tv-produkter er skræddersyede til at opleve sport med hurtige bevægelser, men også til at give danskerne de bedste tv-oplevelser inden for film, tv og gaming.

Produkter fra Hisense er nu tilgængelige i landets førende forbrugerelektronikkæder, og du kan finde mere info om Hisens og deres produktserie her.

TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.