The Crow i bombastisk genindspilning
Kultfilmen fra 1994 får efterfølger med Bill Skarsgård i hovedrollen.
The Crow-filmen fra 1994 var en kultfilm på flere måder. Dels var det en revenge-film, men den blandet hævnen med det overnaturlige på en mørk og knugende måde.
"The Crow" er en actionfilm fra 1994 instrueret af Alex Proyas og baseret på tegneserien af samme navn af James O'Barr. Filmen følger historien om Eric Draven, der spilles af Brandon Lee, en musiker, der vender tilbage fra de døde som en vengefuld, uovervindelig kriger efter at have været dræbt sammen med sin forlovede af en gruppe kriminelle på halloween-aften. Eric genoplives af en mystisk krage og begynder at jage og dræbe de mænd, der var ansvarlige for deres død.
Handlingen udfolder sig i en dystopisk og gotisk verden fyldt med mørke og vold, hvor Eric går hårdt og nådesløst til de kriminelle for at hævne sig selv og sin forlovede.
Filmen ville uden tvivl have været en breakthrough performance for Brandon Lee. Desværre blev Brandon Lee på dybt tragisk vis dræbt under filmens indspilningen. Han blev skudt ved et uheld, da en pistol med løst krudt viste sig at have en kugle sidende i løbet.
Nu kommer filmen altså i en ny version. Denne gang med Bill Skarsgård i hovedrollen som den martrede sjæl - Eric Draven. Traileren ser ud til at fange de dystre elementer i originalen. Men der ser ud til at være skruet op for action-niveauet, og The Crow ser ud til at have en John Wick-lignende bodycount for badguys. Filmen får først biografpremiere 7. jun i år, så du har lidt tid til at spare sammen til billetten.
Læs også...
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.