Stort skandinavisk action-brag på Netflix

Sort krabbe
(Foto: Netflix)

Filmen er baseret på romanen Sort krabbe af Jerker Virdborg og har premiere eksklusivt på Netflix 18. marts 2022. Netflix har tidligere meldt at Noomi Rapace skal spille hovedrollen i filmen, der instrueres af Adam Berg. Nu har Netflix så sat navne på hele den stjernespækkede rolleliste.

De skuespillere, der slutter sig til Noomi Rapace, er: Danske Dar Salim (The Devil’s Double, Game of Thrones, Underverden), Jakob Oftebro (Brevet til kongen, Hamilton, Norsemen), Erik Enge (Tigers, Broen) og Ardalan Esmaili (Charmøren, Greyzone).

På rollelisten finder vi desuden Aliette Opheim (Tykkere end vand, Kalifat og den kommende Netflix-serie Katla) og David Dencik (Quicksand – størst af alt, Dame, konge, es, spion og den kommende danske Netflix-serie Kastanjemanden).

Sort krabbe er en skandinavisk action-thriller, der udspiller sig i en postapokalyptisk verden, flået i stykker af klimaforandringer og krig. Gennem en endeløs vinter er seks soldater sendt på en farlig mission tværs over det frosne hav for at transportere en pakke, der omsider ville kunne gøre en ende på krigen. Som de bevæger sig fremad, udstyret med skøjter og komplet uvidende om, hvad det er, de bærer, og hvem de kan stole på, udfordrer missionen deres tro og tvinger dem til at stille spørgsmålet: Hvad er de villige til at ofre for deres egen overlevelse?

Adam Berg, instruktør: “Jeg er meget glad for og stolt over at have så stærkt et cast til at puste liv i denne film og vores karakterer. De her talentfulde skuespillere – deres øjne, stemmer, ansigter og kroppe – vil bære os gennem historien. De vil få os til at føle krigens brutalitet, vigtigheden af håb i en ellers håbløs verden og overlevelsens hårde pris. De vil bringe en smuk menneskelighed til den kolde, hårde verden, som Sort krabbe er.”

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.