Der er som altid masser af rygter på Apple-fronten. Om AirPods 3, om et Apple-event allerede den 23. marts - og at dette kunne blive anledningen til en præsentation af AirPods 3.
Apple har imidlertid ikke meldt noget ud om et sådant event, og selv hvis der kommer et event den 23. marts, er det på ingen måde sikkert, at AirPods 3 er på plakaten. Faktisk tyder rygter på det stik modsatte.
Den kendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo mener, at tredje generation af Apples AirPods først begynder masseproduktion i Q3 af 2021. Det betyder i så fald, at tredje kvartal også er det tidligste tidspunkt for dem at havne på hylderne.
Vi har set skitser og tilmed påståede live-billeder af AirPods 3, og hvis disse er ægte, ser de ud til at have et design, der minder om AirPods Pro, men uden silikonepropperne. Rygterne siger også, at AirPods 3 får spatial audio, men ikke ANC.
I 2020 solgte Apple omkring 90 millioner AirPods, men Apple-analytiker Ming-Chi Kuo mener, at de har sat forventningerne lidt lavere i 2021, nemlig på 78 millioner. Ganske enkelt fordi konkurrencen er blevet hårdere.
Kuo forventer i øvrigt ikke, at de nye AirPods Max til en pris på 549 dollars – 4.799 danske kroner – kommer til at få den store betydning for det totale antal solgte AirPods. Omkring en million solgte enheder regner han man med, at det bliver til i 2021, forudser han.