OnePlus 7T og 7T Pro lanceret – her er de danske priser

OnePlus 7T Pro
(Foto: OnePlus)

OnePlus stormer frem på det danske marked og kunne her til aften afsløre endnu en række nye telefoner. Det danske event blev afholdt i Cinemaxx-biografen på Fisketorvet, som samtidig agerede Pop-up-butik, hvor inviterede gæster, efter at have set livesendingen fra London, fik mulighed for at købe de nye telefoner med det samme, takket være et samarbejde med Proshop.

OnePlus 7T og 7T Pro

OnePlus 7T
4699,-
Kan købes fra d. 17. oktober
OnePlus 7T Pro
5699,-
Kan købes fra d. 17. oktober
OnePlus 7T Pro McLaren Edition
6499,-
Kan købes fra d. 17. oktober

Det er to uger siden OnePlus 7T blev afsløret under et event i Indien. Denne vil vi derfor ikke gå så meget i dybden med. Her til aften blev den igen vist frem og fik følgeskab af den endnu ikke afslørede OnePlus 7T Pro. Telefonen ligner sin forgænger meget, og forskellene skal derfor findes i indmaden.

OnePlus 7T Pro

Fordi der er gået så forholdsvis kort tid, siden OnePlys 7 og 7 Pro blev lanceret, kan dagens lancering virke lidt besynderlig. Springet fra 7 og 7 Pro til 7T og 7T pro er ikke særlig stort, og særligt forskellen på 7 Pro og 7T Pro er til at overse. 

Med det blotte øje er det umuligt at se forskellen på OnePlys 7 og OnePlus 7T Pro. Skærme, dimensioner og kameraer er fuldstændig identiske. Den eneste ydre forskel skal findes i en ny blå farve. 

De eneste reelle nyheder skal findes på indersiden, hvor der først er forskel på processorerne. OnePlus 7T Pro drives af det helt nye Qualcomm Snapdragon 855+-chipsæt, som er parret med 8GB RAM. Forskellen på forgængeren er dog ikke stor, idet OnePlus 7 Pro indeholder et Snapdragon 855-chipsæt og 6, 8 eller 12GB RAM.  

Den anden forskel skal ses i batteriet, som er blevet et my større. 4,085mAh mod de 4,000mAh I OnePlus 7 Pro. 

Har du allerede en OnePlus 7 Pro, er der med andre ord ingen grund til at opgradere.

Som en ekstra nyhed lanceredes også en særlig McLaren Edition af OnePlus 7T Pro. Denne er udstyret med samme processor som den almindelige udgave, men har i stedet 256GB lagerplads og 12GB RAM. Den orange McLaren-farve bruges desuden både i menuer og til detaljer på selve telefonen.

Vi vender naturligvis tilbage med en dybdegående test af OnePlys 7T Pro. I mellemtiden kan du læse vores anmeldelse af: OnePlus 7T

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.