Iben Hjejle og Lars Ranthe på rollelisten i tredje sæson af Viaplay-serien Honour
Tredje sæson af Honour har premiere den 12. september på Viaplay
Til efteråret er Viaplays hitserie tilbage med Iben Hjejle og Lars Ranthe på rollelisten og et gensyn med Alexandra Rapaport, Julia Dufvenius, Anja Lundqvist og Eva Röse i hovedrollerne. Nu udkommer de første billeder fra serien. Tredje sæson af Honour har premiere den 12. september på Viaplay.
Nour, Janni, Elin og Karin hos advokatfirmaet Honour er tilbage. Denne gang i selskab med Iben Hjejle, Lars Ranthe, Marie Askehave og Oscar Giese. På trods af hovedkarakterernes erhverv - og med en fælles, tvivlsom fortid - balancerer de stadig på grænsen mellem rigtigt og forkert i deres kamp for kvinders rettigheder. Alexandra Rapaport, Eva Röse, Anja Lundqvist og Julia Dufvenius er tilbage i hovedrollerne i Honour. De har ikke alene været med til at udvikle serien, men er også executive producers for tredje sæson, der har premiere den 12. september på Viaplay.
"Jeg er enormt stolt af tredje sæson af Honour. Jeg føler, at vi overgår os selv på alle niveauer. Sæsonen er underholdende, utrolig ubehagelig, og vi kommer til at opleve nye sider af vores karakterer. Mildest talt. En spændende sæson simpelthen", siger Alexandra Rapaport.
Det 18 måneder siden, vi sidst mødte de fire advokater. Og det begynder brutalt med et chokerende terrorangreb mod en stor gruppe kvinder. Angrebet viser sig at trække tråde til incel-bevægelsen – mænd, der er havnet i ufrivilligt cølibat og som deler et voldsomt kvindehad.
"Mænds vold mod kvinder er desværre et uudtømmeligt emne, som vi i Honour tager et skridt videre. I denne sæson er hele samfundet udsat for fare, og vores karakterer står over for prøvelser, der virker umulige", siger Julia Dufvenius.
I denne sæson er de fire venner fra det juridiske kontor i Uppsala udsat for endnu større fare og endnu flere personlige dilemmaer, der både splitter og samler dem. Hvor meget kan venskab og loyalitet holde til, når hemmeligheder og løgne kommer op til overfladen?
"Vi vil gerne behandle det, der rører, forarger og skræmmer os. Det er det, der antænder vores vrede og gør vores serie ubehageligt presserende og spændende. Seerne har givet deres mening til kende, og derfor føles det fantastisk at give dem en ny, endnu skarpere sæson. Derudover medvirker nogle af Danmarks bedste skuespillere", siger Eva Röse.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Honour var en stor succes, da den havde premiere for første gang i 2019 og blev fulgt op med en anden sæson sidste år. Heder har også opnået succes internationalt, hvor rettighederne er blevet solgt til 82 lande.
Tredje sæson af Honour har eksklusiv premiere på Viaplay den 12. september og består af otte afsnit.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.