Huawei Mate 30-serien kommer til Danmark
Danskerne er glade for Huaweis telefoner og bliver naturligvis ikke snydt for Mate 30
Opdatering: Huawei kan her til morgen oplyse, at Mate 30 Pro kommer til at koste 999 euro. VI afventer stadig de danske priser.
Huawei fortæller i dag, at deres nye økosystem HMS snart vil udkomme på det danske marked og give brugerne adgang til kinesernes egen appbutik, digitale assisten, cloud-tjenester med mere.
Hvad er mere interessant er dog, at Huawei samtidig bekræfter, at HMS kommer til Danmark sammen med Mate 30-serien, som blev lanceret i sidste uge i Munchen, Tyskland.
Der var ellers megen forvirring under og efter lanceringen, hvor det var uklart hvorvidt de nye telefoner nogen sinde ville kunne købes på vore breddegrader.
- Her er vores førstehåndsindtryk af Mate 30 Pro
- Huawei Mate 30 har ikke Googles apps og fungerer ikke med Play Store
- Læs vores anmeldelse af: Huawei P30 Pro
Vi ved stadig ikke hvornår
Selvom vi nu har fået bekræftet, at Mate 30-serien kommer til Danmark, ved vi endnu ikke hvornår. Huawei er i stedet på nuværende tidspunkt mere interesserede i at tale om HMS, netop introduceres for første gang på det danske marked med Mate 30-serien.
"HMS bliver det centrale bindeled i vores store satsning på Internet of Things. Vi står allerede med den ene fod i en verden, hvor alt skal kunne tale sammen. Og når 5G inden længe bliver en realitet, bliver behovet for stærke og brugervenlige økosystemer kun større. Med HMS kommer brugerne til at opleve det perfekte samspil mellem alle deres enheder," siger Renke, der er CEO for Huawei Consumer Business Group i Danmark.
Udfylder ventetiden med en anden ny telefon
Imens vi venter på de nye flagskibe, har Huawei inviteret til en lancering d. 24 oktober. Her vil de afsløre en ny smartphone til en konkurrencedygtig flagskibsmodel i mellemprisklassen.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Vi ved endnu ikke præcis hvilken model der er tale om, men har fået en vejledende udsalgspris på 3.699 kroner. Vi møder naturligvis op og fortæller jer mere, når den tid kommer.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.