Google går i flæsket på Amazon med ny shopping-portal

Google Shopping
(Foto: Shutterstock)

I kølvandet på den succesfulde Amazon Prime Day, har Google valgt at afsløre sin nye shopping-platform, som skal lokke kunderne til med personlige anbefalinger. Det nye værktøj er allerede aktivt i USA og byder dig velkommen ved navn og viser tilpassede forslag, hvis du logger ind på din Google-konto.

Google har tidligere insisteret på, at de ikke har nogen intention om at blive forhandler, men med den nye shopping-portal er de i direkte konkurrence med Amazon.

Google kommer dog ikke til at bygge lagerbygninger til opbevaring af produkter, men vi i stedet henvise kunderne til en række udvalgte forhandlere, herunder Costco og Target.

Søger du efter et product, vil den nye side henvise dig til salg via Googles egen butik (når det angår enheder som Google Home-højttalere) eller fra udvalgte tredjepartsforhandlere.

Ifølge Forbes kan du sågar blive henvist til en butik i den virkelige verden.

Nogle produkter vil blive solgt med en ”Buy with Google Guarantee”, som lover at give køberne pengene igen, hvis den anbefalede forhandler ikke leverer til tiden.

Køb nu!

Google har allerede testet shopping-platformen på et par markeder, herunder det franske, men går før nu live på sit potentielt største marked, USA. Selvom det endnu ikke er lanceret udenfor USA, tyder testplatformen i Frankrig på, at Google har globale ambitioner. 

Selvom Amazon i bogstavelig forstand er blevet det primære handelssted for stort set alt og ingenting, på de markeder hvor Amazon er tilgængeligt, har Google dén fordel, at de har adgang til købernes søgehistorik. Det er endnu uvist, om dette vil være nok for dem til at skabe en ny niche, eller vil ende som endnu et fejlskud i stil med Google+.

TOPICS
Cat Ellis
Homes Editor

Cat is TechRadar's Homes Editor specializing in kitchen appliances and smart home technology. She's been a tech journalist for 15 years, and is here to help you choose the right devices for your home and do more with them. When not working she's a keen home baker, and makes a pretty mean macaron.