Acers Predator Thronos Air gaming stol til 14.000 dollars er det skøreste, vi har set på IFA 2019

Acer Predator Thronos Air
(Foto: Acer)

Du husker måske, at Acer kom frem med et vanvittigt dyrt monster af en gamerstol på sidste års IFA messe. I år har er de tilbage med en ny version, der er 1/3 billigere end den første udgave. 

Billigere er her et meget relativt ord, for den nye Predator Thronos Air er stadig så dyr, at et kig på prislappen får dine øjne til at løbe i vand. Den originale Acer model kostede hele 18.000 euro eller cirka 135.000 kr. (ja, der står 135.000 kr.), da den blev sat til salg i Europa. Den nye version har fået en overhaling og prisen er røget helt ned på 14.000 dollars eller cirka 95.000 kr. 

Så hvad har de lavet om? For at holde prisen nede er den automatiske motoriserede monitor-arm udskiftet med én, der kan justeres manuelt . Samtidig er det ikke længere muligt at skifte vinkel på hele stolen. Så de motordrevne dele af stolene er droppet, og det lyder som et fornuftigt kompromis, hvis du spørger os. 

Thronos Air er stadig et gigantisk stålbur, der har plads til montering af tre skærme – som du lige skal huske at købe ved siden af (husk at lægge det til købsprisen, når du lægger det gaming-budget). Der er også et justerbart tastatur og en museplade og et sted at hvile fødderne, så du får trods alt noget for dine penge. 

Klar på massage

Der er én ny funktion i Acers gamer trone, som er værd at nævne: En massage funktion. Se videoen herover – et tryk på knappen, og så ser det ud til, at der kommer to mystiske lysende blå kugler og massere dine skuldre. 

Det er meningen, at funktionen skal få dig til at slappe af efter en hård omgang gaming – eller måske skal den afhjælpe stress, efter samtalen hvor din bankrådgiver ringe for at finde ud af, hvad du tænkte på, da du købet Predator Thronos Air?

Vi har overvejet, om massage-funktionen ikke kan integreres i spil, så man får en fysisk fornemmelse, når man i spillet f.eks. bliver skudt i ryggen. Det lyder som en joke, men faktisk er Razer allerede i gang med at udvikle den type haptisk feedback – og de kalder det HyperSense teknologi.

Hvis denne almindelige udgave af Predator Thronos Air er for kedelig til dig, så er der heldigvis en masse funktioner, du kan tilkøbe. Det gælder for eksempel en stabilisator, som forhindrer at stolen flytter sig for meget, når du bruger den. Du kan også tilkøbe en holder til dit headset, kamera eller en kopholder (men undgå at drikke varm kakao, imens du får massage, medmindre du har husket at tilkøbe en hagesmæk). 

Acers Predator Thronos Air forventes at blive sat til salg i Europe i fjerde kvartal i år. 

Kilde: The Verge

TOPICS

Darren is a freelancer writing news and features for TechRadar (and occasionally T3) across a broad range of computing topics including CPUs, GPUs, various other hardware, VPNs, antivirus and more. He has written about tech for the best part of three decades, and writes books in his spare time (his debut novel - 'I Know What You Did Last Supper' - was published by Hachette UK in 2013).