Videoguide: Find det bedste gaming-tastatur
Videoguide: Sådan finder du det rigtige gaming-tastatur.
Find det bedste gaming-tastatur: Seriøse gamere ved, at millisekunder kan være afgørende, når det gælder om at vinde duellerne. Du kan træne din egen reaktionstid og blive bedre til at forudsige, hvad dine fjender vil gøre. Men det er lige så afgørende, at dit udstyr fungerer og reagerer optimalt. Her er gaming-tastaturet et vigtigt stykke værktøj, der kan være afgørende for, om du står tilbage som sejrherre eller ender i skammekrogen. I vores videoguide til gaming-tastaturer kigger vi på aktuelle modeller, og hvad du skal overveje, inden du smider en formue for dit næste tastatur.
TechRadar har besøg af tech-journalist og gaming-entusiast Kasper Nesager, og i videoen herunder gennemgår vi de forskellige typer af gaming-tastaturer. Vi hjælper igennem junglen af tastaturer, så du kan finde præcis det, der passer til dig og de spil, du spiller.
For mekaniske high-end tastaturer er bygget af solide materialer, hvilket Peter Hoffmann og Kasper Nesager-Hansen tester i denne videoguide. Derudover er der modeller på markedet, som passer til små skriveborde, til dig med behovet for overblik og til dig, der har brug for genvejstaster til at gøre spillivet nemmere.
High-end modellerne byder på også laber baggrundsbelysning i alle tænkelige farver og mønstre, som pimper din gaming-zone op – enkelte modeller mere end andre.
Tendensen i dag peger i en mere trådløs og kønsneutral retning, uden traditionelle gamere bliver overladt til sig selv. Se bare her på de fem modeller vi ser nærmere på i guiden:
Her er en kort intro til de forskellige gaming-tastatur:
SteelSeries Apex Pro Mini Wireless
Langt navn til guidens mindste tastatur, som hverken fylder meget på skrivebordet eller i tasken, når du skal til LAN-party. Alligevel er dette trådløse tastatur en tung og robust kleppert, du nærmest kan smide under en kampvogn og stadig bruge til Counterstrike bagefter.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Tastaturet er en TKL-model, hvis betydning vi forklarer i guiden, og det begrænser dine muligheder, når det kommer til spilstil. Omvendt kan du programmere alle tasterne til særlige funktioner i dine spil. Driveren, der følger med gratis, er yderst brugervenlig, da du får et godt overblik over alle de funktioner, du kan overføre til Apex Pro Mini Wireless. Ydermere er det nemt at programmere de enkelte taster til at udføre sekvenser eller flere handlinger med ét tryk.
Du kan også justere tastaturets baggrundsbelysning med fede mønstre og alverdens farver. RGB-belysningen er lettere afdæmpet, men den giver dig alligevel et klart overblik over tastaturets layout, når du spiller i mørket.
SteelSeries Apex Pro Mini Wireless: Set til 1.794 hos CompuMail
Logitech G715
Tastaturet minder mest om noget fra 1980erne eller 1990erne i sit design, men det er faktisk hyper-nutidigt med sit kønsneutrale look og lettere nuttede pude til at hvile hænderne på, der er formet som en sky. Logitech G715 fylder lidt på dit bord, og det har to trådløse forbindelser, mens RGB-belysningen er tilpas afdæmpet. Det kompakte TKL-design betyder færre taster, men dette er et trade-off, du må leve med, når dit gaming-tastatur ikke skal fylde så meget.
Tastaturet er nemt at programmere inde i den medfølgende driver, hvor du får et fint overblik over de mange forskellige muligheder, du har til din rådighed, når du vil justere på alt fra baggrundsbelysning til den enkelte tasts funktion. Enkelte undermenuer kan dog tage sin tid at vænne sig til, da de ikke fremstår helt så intuitive.
Logitech G715: Set til 1.298 kr. hos ComputerSalg
Roccat Vulcan Pro
Tal om lysshow for alle pengene! Roccat har glemt betydningen af baggrundsbelysning og nærmest gået all-in på pornobelysningen, der sætter ekstra fut i din gaming-grotte. Tastaturet er lettere oldschool med USB-kabel, der skal forbindes med din PC. Alligevel har det et futuristisk look og godt med mellemrum mellem tasterne, så lyset nemt kan stige op. Ulempen med stor afstand mellem tasterne er dog, at større fingre har nemt rammer ved siden af, hvilket kræver tilvænning, hvis du skal bruge Vulcan Pro til arbejdet.
Tastaturet understøtter også Easy-Shift [+], der er en særlig tast, som får enkelte taster til at udføre to forskellige handlinger, alt efter hvordan du har programmeret dem inde i driveren. Holder du Easy-Shift [+] og 5-tasten nede, kan eksempelvis sende en bestemt spell i fjendens retning, mens du kan bruge samme tast til at heale dine holdkammerater, når Easy-Shift [+] ikke er trykket i bund.
Roccat Vulcan Pro: Set til 815 kr. hos MaxGaming
SteelSeries Apex Pro
Komforten er også i højsædet med Arctis Nova 7X Wireless, der er noget af det mest behagelige, vi har haft rundt om ørerne. Du kan have headsettet siddende på hovedet i flere timer, uden det gnaver eller bliver irriterende. Ser vi på, hvem SteelSeries har i tankerne, når de udvikler deres produkter, giver den gode komfort mening, da hardcore gamere skal kunne bruge headsettet selv under timelange turneringer.
Det trådløse headset benytter sig af SteelSeries’ egenudviklede lydformat, der skaber et 360 graders lydbillede og netop har turneringer in mente. Lydformatet giver dig en rimelig klar fornemmelse af, hvad der sker i spilmiljøet – og måske vigtigst, hvor i spilmiljøet. Detaljegraden i lydeffekterne er rigtig god, og når du spidser ører, kan du nogenlunde høre, hvorfra fjenden kommer snigende – eller hvorfra der bliver skudt. Dermed er Arctis Nova 7X Wireless en glimrende makker i dine onlineskydespil, men bassen er til gengæld forholdsvis lav guidens øvrige modeller taget i betragtning.
SteelSeries Apex Pro: Set til 1.139 kr. hos MaxGaming
Logitech G915
Videoguidens eneste model, der har dedikerede makrotaster. Hvad det betyder for dine spil, forklarer vi naturligvis i guiden. Samtidig er G915 også Logitechs seneste flagskib, der har et nydeligt og minimalistisk look med afdæmpet belysning i tasterne, der er forholdsvis lydløse taget et mekanisk tastatur i betragtning.
Komforten er god, og de forskellige makrotaster og almindelige taster, kan programmeres i den medfølgende driver, så de understøtter den spilgenre, du har kastet dig over. G915 er perfekt til hardcoregameren, som ønsker et stilfuldt tastatur med et bredt layout til alle former for spilgenrer. Selvom G915 fylder godt på skrivebordet, er det trådløst, så du slipper for et kabel, der ligger og roder rundt.
Logitech G915: Set til 1.199 hos Proshop
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.