MSI præsenterer to gaming tastaturer i Vigor GK41-serien

MSI Vigor GK41
(Foto: MSI)

MSI, der er kendt for at lave tilbehør til computere, gaming og kreativitet, har lanceret Vigor GK41 serien, som består af to kablede gaming tastaturer designet til at forhøje din gamingoplevelse. VIGOR GK41 og dens avancerede søstermodel, Vigor GK41 Dusk, er skabt med præcision og til at imødekomme de forskellige behov hos gamere.

MSI Vigor GK41 Dusk: Klar til gaming

MSI Vigor GK41 Dusk

MSI Vigor GK41 Dusk (Image credit: MSI)

MSI Vigor GK41 Dusk, den avancerede version af VIGOR GK41, tager gaming-æstetik til nye højder. Med de samme Kailh Linear Red switches introducerer den per-key RGB-belysning (du kan tilpassebelysningen i hver enkelt tast) og stilfulde RGB-lys, der omdanner din gamingstation til et fascinerende visuelt skue. VIGOR GK41 DUSK's unikke design inkluderer særlige sorte, grå og røde taster, ledsaget af et ekstra sæt taaster til personlig konfiguration. Med den samme understøttelse af MSI Center-softwaren kan gamere tilpasse belysningseffekter og makroindstillinger, og der er også mulighed for en justerbar stand med tre niveauer (0°, 3° eller 7°) for at sikre ergonomisk komfort. Anti-ghosting-tasterne giver præcisionsspil, hvilket gør VIGOR GK41 DUSK til et godt valg for gamere, der kræver stil og substans.

MSI Vigor GK41

Vigor GK41

MSI Vigor GK41 (Image credit: MSI)

MSI Vigor GK41, er udstyret med Kailh Linear Red switches, der skal give hurtig og effektiv respons for gamere, der søger den perfekte tastetrykning. Med 6 LED-områder i seks forskellige farver i 10 forskellige belysningszoner, skal GK41 skabe en visuelt engagerende gaming-oplevelse. I modsætning til Dusk-versionen har tasterne her én farve belysning (seks farver fordelt på tastaturet), der ikke kan ændres. Understøttelse af MSI Center-software giver gamere mulighed for at tilpasse makroindstillinger og belysningseffekter. Det tilbyder også fleksibilitet til at konfigurere kombinationsknapper til justerbare belysningseffekter og problemfri kontrol over medieindstillingerne. Den justerbare stander med tre vinkler (0°, 3° eller 7°) sikrer ergonomisk komfort. Den suppleres af 100% anti-ghosting-taster, hvilket gør VIGOR GK41 til det foretrukne valg for gamere, der kræver enestående præstation til en overkommelig pris.

Pris og tilgængelighed

MSI har endnu ikke meldt prisen ud på de nye tastaturer. Men vi har set priser enkelte steder i udlandet, der kan oversættes til danske priser ml. 300-600 kroner for hhv. den billigste MSI Vigor GK41 og den lidt dyrere MSI Vigor GK41 Dusk.

Det er forholdsvis billigt for et tastatur med disse specifikationer. Du kan se en sammenligning imellem de to tastaturer og læse mere om dem hos MSI. Vi vender tilbage med en opdatering, når prisen er klar. 

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.