Bedst i test: De bedste gaming keyboards
Opgrader dit setup og gameplay med et af de bedste gaming keyboards på markedet
De bedste gaming keyboards mere end bare tilbehør med lidt cool belysning, og selvom det ikke er tastaturet alene, der gør dig til en mester i de bedste pc-spil, vil de helt sikkert forbedre din gamingoplevelse og gameplay.
Billige tastaturer kan være ganske udemærkede, men der er en vis ydeevne, visse funktioner og endda specifikke design, som kun findes på de bedste tastaturer. Det er omtrent det samme som at få en af de bedste gaming-mus eller en af de bedste gaming-skærme. Det kan gøre en kæmpe forskel for din gamingoplevelse, hvis du opgraderer til et af de bedste gaming-tastaturer. Disse tastaturer tilbyder præcision og hurtige reaktionstider, funktioner, som du aldrig selv var klar over, at du havde brug for som fx makroer, og så betyder det også noget, om det er behageligt at bruge, når du gamer.
Se vores top-10 nedenfor, og find ud af, hvilket gaming-tastatur der har klaret sig bedst i test. Uanset om du leder efter komfort, funktioner eller en fantastisk ydeevne, giver vores liste dig et overblik over, hvad de forskellige gaming-tastaturer har at byde på.
Vores top-10 over de bedste gamer keyboards lige nu:
Hvorfor du kan stole på TechRadar
- Razer Huntsman v2 Analog - TESTVINDER
- Roccat Vulkan TKL Pro - Bedste kompakte gaming-tastatur
- Mountain Everest Max - 100% skabt til gaming
- Corsair K95 RGB Platinum - RGB gaming-tastaturenes Rolls Royce
- Razer Huntsman Tournament - Testvinderens lillebror
- Logitech G915 TKL Lightspeed - Bedste trådløse TKL-tastatur til gaming
- SteelSeries Apex Pro - Mest lydløse gaming-tastatur
- Corsair K65 Mini - Bedste minitastatur til gaming
- SteelSeries Apex 3 - Bedste billigste gaming-tastatur
- HyperX Alloy Origins 60 - God værdi for pengene
De beste gaming-tastaturer i 2022:
1. Razer Huntsman v2 Analog - Testvinder
Our expert review:
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
Ved at kombinere den seneste optiske teknologi og Razers analoge mekaniske kontakter, er Razer Huntsman v2 Analog et godt nok tastatur til at få en femstjernet vurdering af os. Og det er endda at undersælge det. Det her tastatur leverer den bedste taste og gaming oplevelse, vi har fået fra noget tastatur i de seneste måneder. Her får du en ekstremt tilfredsstillende taktil respons ved hvert tryk og en håndledsstøtte, der er designet til at lade dig spille i lange perioder ad gangen. Prisen ligger i den dyre ende, men det er helt afgjort også dét værd.
Læs hele anmeldelsen her: Razer Huntsman v2 Analog (på engelsk)
2. Roccat Vulkan TKL Pro
Our expert review:
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
Hvem har brug for et fuld størrelse tastatur, når der findes TGL gaming-tastaturer som Roccat Vulkan TKL Pro? Dette kompakte gaming-tastatur er blandt det bedste i ydeevne, komfort og udseende med sit stilfulde, børstede metalliske finish og svævende taster, der fornemt fremhæver den justerbare RGB belysning. Roccats optiske Titan kontakter er ikke bare hurtige og præcise, men også tilfredsstillende, stille og robuste. Det kommer til at gøre et indhug i din pengepung, men det er investeringen værd.
Læs hele anmeldelsen her: Roccat Vulkan TKL Pro (på engelsk)
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
Everest Max er resultatet af en vellykket Kickstarter-kampagne, et fuldt tilpasbart modulært tastatur, hvor det føles som om alle aspekter af designet er blevet planlagt af pc-entusiaster. Dets modulære design omfatter et mediedæk med en innovativ displayskive med grænseløst potentiale til at overvåge eller ændre din pc-ydelse, et venstre- eller højrehåndet nummerisk tastatur med fire programmerbare makrotaster, der ligner dem, der ses på Elgato Streamdeck, og en overdådig håndledsstøtte. Mountain indeholder endda et sæt hot-swap-taster for at hjælpe dig med at få en fornemmelse af fremtidige ændringer, hvis du vælger det.
Læs hele anmeldelsen: Mountain Everest Max (på engelsk)
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
En pris på 1.450,- er måske lige i overkanten, men Corsair K95 RGB Platinum er altså også et af de bedste gaming-tastaturer, vi har testet i de seneste år. Du får meget for pengene, og her snakker vi ikke det sædvanlige lir med smart RGB belysning - selv om tastaturet har virkelig meget lys indbygget, blandt andet i form af 19 lys-zoner med 16,8 millioner farver. Næ, når vi siger, du får meget for pengene, mener vi de seks dedikerede makro taster, 8MB indbygget lagerplads og en anodiseret børstet aluminiumsramme, der ligner en million.
Læs hele anmeldelsen her: Corsair K95 RGB Platinum (på engelsk)
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
Razer Huntsman Tournament Edition tilbyder hurtig ydeevne uden at være det dyreste tastatur på markedet. Godt nok får du ikke nær så mange funktioner her, og det er grunden til, at det har en lidt lavere score end mange af de andre funktionsrige konkurrenter på listen. Det gode ved dette tastatur der dog størrelsen og det faktum, at du kan tage de med på farten.
Dette tastatur fungere som en drøm, og passer fint på skrivebordet hos enhver pc-gamer.
Læs hele anmeldelsen her: Razer Huntsman Tournament Edition (på engelsk)
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
G915 TKL lever op til sit navn og leverer den hastighed, du har brug for til episk spil, mens du undgår ledninger. Med en pollinghastighed på 1.000 Hz kan keyboardet holde trit med sin kablede modpart. Det har også en lang trådløs rækkevidde og en anstændig batterilevetid med tanke på dets fantastiske RGB-belysning. Det bedste af det hele er, at det er et vidunderligt tastatur med dets lavprofilerede flydende taster og børstet aluminium. Det er et lille keyboard, der er rejsevenligt og uden tvivl et af de bedste tastaturer til gaming.
Læs hele anmeldelsen her: Logitech G915 TKL Lightspeed (på engelsk)
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
SteelSeries Apex Pros flotte, æstetiske design og smarte OLED display udgør kun forretterne. Der er mange gode grunde, til at SteelSeries Apex Pro får de eftertragtede fem stjerner. De vigtigste grunde er, at det ser fantastisk ud, og at det er så solidt bygget, behageligt at sidde ved, og så kan du tilpasse handlinger alt efter, om du trykker knapperne halvt eller helt ned. Samtidig har det magnetiske kontakter, så det er meget stille - også selvom, der er tale om et mekanisk tastatur. Ydelsen hører til det bedste, vi nogensinde har testet, og derfor er det absolut de 1.600,- værd.
Læs hele anmeldelsen her: SteelSeries Apex Pro (på engelsk)
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
Hvis du har begrænset plads på dit bord eller bare gerne vil have et mere kompakt setup, er det en god idé at gå efter de helt kompakte gaming-tastaturer, og her er Corsair K65 Mini blandt de bedste. Med en ekstremt tilfredsstillende følelse ved hvert tryk og enormt brugerdefinerbare taster, er der meget at elske her. Der er givetvis en ret stejl læringskurve, - piletasterne er for eksempel fjernet - men når først du har vænnet dig til dig, vil du ikke fortryde det.
Læs hele anmeldelsen her: Corsair K65 Mini (på engelsk)
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
Ikke alle gode gaming tastaturer har mekaniske knapper, som eksempelvis dette overkommelige Apex-tastatur er et bevis på. Det budgetvenlige SteelSeries Apex 3 fejler måske på nogle punkter, men har samtidig nogle imponerende funktioner, som opvejer de dårlige sider. En af disse er en IP32-certificering, som betyder at det er beskyttet mod vand – hvem har ikke været uheldige og spilde et glas cola ned i tastaturet? Et andet lyspunkt er 10-zone RGB-lyset, som gør din spilleoplevelse mere levende. Og hvis du hader de klik-klak-lyde, som vi kender fra mekaniske knapper, så vil du elske, hvor stille knapperne er på dette tastatur.
Læs hele anmeldelsen: SteelSeries Apex 3 (på engelsk)
Specifikationer
Grunde til at købe
Grunde til at lade være
De dage, hvor mini-tastaturer var en nyhed er for længst forbi. I dag er der ikke blot mange muligheder derude, men mange flere spillere vælger også at skifte. Det betyder, at der er mange muligheder, og denne mulighed fra HyperX, Alloy Origins 60, er den bedste løsning, hvis du leder efter et mini-tastatur, der er prismæssigt overkommeligt, men stadig ekstremt pålideligt. Ja, der er visse ting, du ikke får med i købet. Samtidig får du dog førsteklasses kvalitet og fremragende ydeevne, så det er stadig hver en krone værd.
Læs hele anmeldelsen: HyperX Alloy Origins 60 (på engelsk)
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal du overveje, når du køber et gaming-tastatur?
Der er nogle vigtige ting, du skal overveje, når du køber et nyt tastatur. Når du skal bruge tastaturet til gaming, er der nemlig nogle ting, som dit uundværlige værktøj skal kunne. Et godt gaming-tastatur skal have en behageligt og præcis tasteoplevelse, men samtidig skal det have en hurtig responstid (hvor hurtigt tastaturet kommunikerer med computeren), og sidst men ikke mindst er det godt, hvis du har mulighed for at tilpasse det på nogle punkter.
De vigtigste ting, du skal tjekke, når du køber et gaming-tastatur er tasterne, makroer og responstid.
Tasterne bestemmer, hvordan det føles under dine fingre, når du trykker på tastaturet, men der er forskel på, hvordan og hvor hurtigt de forskellige typer taster registreres. Gå efter et mekanisk og ikke et membran-tastatur. Selvom de fleste gaming-tastaturer bruger mekaniske taster nu om dage, findes der stadig billige keyboards, som bruger membran-taster. Mekaniske taster er nemmere at trykke på og holder som regel længere. Vi anbefaler Mekanisk Linear.
Makroer er det, der adskiller dedikerede gaming-tastaturer fra andre standardtastaturer. Et godt gaming-tastatur giver dig ekstra makrotaster, som du kan give de funktioner, du vil. Det kan give dig nemmere adgang til handlinger i spillet som fx indlæsning, udskiftning af våben eller sigte.
Hastigheden på dit tastatur måles generelt i responstid. Mens andre aspekter af din enhed som bl.a. aktiveringspunktet og layoutet kan påvirke hastigheden af dine input, måler responstiden, hvor lang tid det tager for tastaturet at registrere hvert tastetryk og sende disse oplysninger til din computer. Vi anbefaler, at du kigger efter en responstid på mellem 1-8 ms.
Derudover kan du også overveje størrelsen, designet, belysning, om det skal være trådløst eller med ledning, hvor nemt det er at vedligeholde, designet og selvfølgelig prisen. Det er ikke altid, at de dyreste gaming-tastaturer nødvendigvis er de bedste til dig så sørg for, at du fokuserer på dine personlige behov og præferencer.
Gør gaming-tastaturer virkelig en forskel?
Ja, gaming-tastaturer gør en forskel! De bedste gaming-tastaturer er ikke kun designet til at have en hurtig reaktionstid, men de er også konstrueret med gaming-komfort i tankerne. Nogle tastaturer har forlængede håndledsstøtter, så du kan spille længere tid uden at belaste dine håndled for meget. Hvis du planlægger at spille i timevis ad gangen, har du brug for et behageligt tastatur til dine hænder.
Uanset om du kan lide fortællingsdrevne singleplayer-spil eller konkurrencedygtige onlinespil, vil brug af det bedste gaming-tastatur gøre en forskel i din spiloplevelse. De bedste pc-spil blive endnu bedre, når de spilles med et gaming-tastatur, og du vil få en endnu mere behagelig oplevelse samtidig med at du opper dit gameplay.
Hvordan bedømmer vi produkterne?
TechRadars mål er at være den mest pålidelige hjemmeside inden for forbrugerteknologi. Vi lægger stor vægt på at være uafhængige og sætter godt med tid af til hvert produkt i vores grundige testprocess. Vi opdaterer desuden vores artikler løbende med ny og opdateret information og priser.
Vi modtager aldrig penge for vores produkttest, og vi vælger selv de produkter, vi tester. Vores valg er baseret på, hvad vi tror, vores læsere er interesserede i. Vi fortæller dig hvad vi mener, og ikke hvad annoncørerne ønsker, du skal høre. Derfor kan du stole på, at du altid får vores ærlige mening, så hvis vi mener et produkt er elendigt og ikke lever op til vores forventninger, deler vi det med dig, og forklarer hvorfor.
Vi bruger et letforståeligt femstjernet system - jo flere stjerner et produkt får, jo bedre vurderer vi det til at være. Selvom vi kun tildeler én karakter, bedømmer vi alligevel hvert enkelt produkt ud fra en række kriterier, hvor vi lægger stor vægt på: design, funktioner, brugervenlighed og værdi for pengene.
Se også:
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.
- Michelle Rae UyContributor