Anmeldelse: LG C2 OLED

LG OLED Evo kommer til C-serien for en lysere, mere farverig skærm

Hvad er en hands on-anmeldelse?
Shots of the LG C2 OLED taken at LG's North American Headquarters.
(Image: © Future)

Tidlig dom

LG C2 OLED er den længe ventede efterfølger til sidste års roste C1-serie og bringer LGs OLED Evo-teknologi til en mere overkommelig pris. Den 20% stigning i lysstyrke og den nye delingsfunktion er spændende teknologier, men de kommer med nogle forbehold. Samlet set er vi ikke overbeviste om, at C2 OLED vil være værd at bytte til, hvis du ejer C1 OLED, men de solide opgraderinger burde friste alle, der gik glip af sidste års mest solgte OLED-tv.

For

  • +

    Bruger OLED Evo teknologi

  • +

    Øget lysstyrke...

  • +

    Room-to-Room share

Imod

  • -

    Kedelige off-axis farver

  • -

    …Ikke alle tv er lysere

  • -

    Ingen rigtig kabelstyring

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

LG C2 OLED har et par store sko at udfylde. Dens forgænger, LG C1 OLED, toppede mange tekniske anmelderes lister over sidste års bedste tv (inklusiv vores).

For at forbedre sidste års fremragende model har LG dog udstyret den nye C2 med sin OLED Evo-teknologi, en kombination af nye paneler og LGs avancerede Alpha a9-processor.

Resultaterne, som vi var vidne til ved en nylig demonstration i LGs nordamerikanske hovedkvarter, er et lysere OLED-tv (ca. 20% lysere end før) og bedre opskalering takket være den førnævnte a9-processor. Vi får bedre lydopskalering - op til 7.1.2 virtuel surroundsound - og også en helt ny 42-tommer størrelse.

En funktion, vi dog aldrig havde hørt om, er room-to-room share, der giver dig mulighed for at dele en videostream fra en LG OLED i dit hus til en anden. Det betyder, at du kan bruge LG OLED i dit soveværelse til at fange fodboldkampen i din stue - så længe det kører på et nyt 2022 LG OLED-tv. Der er nogle forbehold, som vi vil dække nedenfor, men det er en grund til at overveje LG C2 OLED, hvis du ikke er solgt på billedkvalitet og design alene.

Pris og udgivelsesdato

LG C2 OLED er en del af LGs 2022 tv-serie, hvor de fleste modeller i serien kommer ud i marts 2022 og et par størrelser kommer lidt senere. Til at starte med vil vi se 48, 55, 65 og 77-tommer modellerne, og derefter 83-tommer modellen i april og endelig den længe ventede 42-tommer skærmstørrelse i maj.

42-tommer modellen har en startpris på 10.500 kroner, mens 83-tommer modellen starter på lidt over 40.000 kroner.

Læs alle de vejledende priser her: 

  • 42-tommer OLED42C2PUA: 10.500.-
  • 48-tommer OLED48C2PUA: 11.500.-
  • 55-tommer OLED55C2PUA: 15.000.-
  • 65-tommer OLED65C2PUA: 20.000.-
  • 77-tommer OLED77C1PUA: 29.000.-
  • 83-tommer OLED83C2PUA: 41.500.-

LG C2 OLED Fotogalleri

Design og funktioner

Hvis du kun kan huske på én ting om LG C2 OLED, så husk LGs nye OLED Evo-teknologi – den samme teknologi, som vi så i sidste års LG G1 OLED. Det giver et væld af nye fordele i præstationen, men det giver også C2 nogle fordele i designafdelingen.

Du ser på en af de slankeste og letteste C-serie modeller, vi endnu har set. Ifølge LGs målinger er 65-tommer C2 OLED 50% lettere end sidste års model og lige så slank. Den opnår vægtreduktionen ved at bruge kompositmateriale, som LG siger, er lige så holdbart.

Ligesom sin forgænger kommer LG C2 OLED ud af æsken med fire HDMI 2.1-porte, der alle understøtter 4K/120Hz. Der er også understøttelse af G-Sync, FreeSync og almindelig VRR, plus en opgradering til game bar, som du vil nyde, hvis du nogensinde slutter din pc til dit tv. På samme måde som sidste års design, er der ikke en god måde at holde styr på kablerne på bagsiden - hvilket betyder, at du bør kigge på G2 OLED, hvis du vil holde kabler helt ude af syne.

Den gode nyhed er, at i modsætning til sin forgænger har LG C2 OLED en helt ny skærmstørrelse: 42 tommer. Dette er LGs første 42-tommer OLED, der spænder over grænsen mellem gaming monitor og full-on TV. Og med de spilcentrerede specifikationer, vi lige har nævnt, er det en meget fristende mulighed for gamers.

Den eneste ulempe ved at vælge en af LG OLED's mindre OLED'er, er ifølge LGs Tim Alessi, at der på grund af pixel-pitch ikke er nogen større gevinster i lysstyrke i forhold til ikke-Evo modeller. Du får stadig 120Hz OLED-panelet og alle de designfordele, vi har talt om ovenfor, men du vil ikke se nogle af fordelene i ydeevne, som vi vil tale om nedenfor.

Sidst men ikke mindst opdaterer LG sin indbyggede smart platform fra webOS 6.0 til webOS 22 (året hvor softwaren blev udgivet). WebOS 22 bringer ikke en hel række nye opdateringer, men du vil være i stand til at oprette separate konti for hver bruger i hjemmet for at få bedre anbefalinger til film og serier. 

Nye modeller vil faktisk også kunne dele indgående indhold fra en kabelboks eller antenne til andre LG OLED-tv i huset. Denne funktion kaldes room-to-room share, og selvom den kommer med et par forbehold, såsom det faktum, at streaming til et andet tv slukker fjernsynet i det første rum, kan det være en god måde at slippe for at købe en ekstra kabelboks til dit soveværelse, hvis du bare vil se lidt tv inden sengetid, når alle altså er færdige i stuen.

Shots of the LG C2 OLED taken at LG's North American Headquarters.

(Image credit: Future)

Ydeevne

Til demo stillede LG den nye C2 OLED op ved siden af en G2 OLED, C1 OLED og en rivaliserende OLED fra et andet firma.

Lige fra begyndelsen var stigningen i lysstyrke tydelig. Ifølge LG er stigningen i lysstyrke takket være mere præcis bølgelængde og en varmeafledningsenhed. Ikke kun er det lysere og mere farverigt, men fordi det stadig er en OLED, bevares de perfekte sortniveauer.

I et klip af Sully vist for os af LG havde C2 OLED markant flere detaljer i de lyseste områder af skærmen; detaljer på skærmene på Times Square var mærkbart mere detaljerede end på de andre skærme.

I andre klip var skyer ikke ensartet hvide, men snarere nuancerede objekter med reel dybde. Og mens et konkurrerende tv oplevede en unøjagtig farvepræsentation , gjorde LG C2 OLED et fantastisk stykke arbejde med gradvist at skifte fra en nuance til en anden.

Farvemætningen er også blevet øget takket være det nye Evo-panel til omkring 100% af DCI-P3-farverummet. Det er stort, men det vil blegne i forhold til de nye QD-OLED-modeller, der har endnu bedre dækning takket være de blå OLED'er og quantum dot filters.

Vi har også bemærket, at farven så ud til at blive umættet, når du bevægede dig langt væk, sammenlignet med de QD-OLED-modeller, vi har set fra andre producenter. Det vil ikke være en dealbreaker for de fleste, især hvis din stue er indrettet på en måde, så alle sidder direkte foran tv'et, men det er et mindre problem, der er værd at nævne.

Med hensyn til behandling siger LG, at det skifter fra en flertrinsproces til en enkelttrinsproces, der interpolerer bevægelse og reducerer støj samtidigt. I praksis tilbyder Alpha a9 Gen 5 bedre object enhancement end Alpha a9 Gen 4, bedre dynamic tone mapping og lydopskalering til virtuel 7.1.2.

LG C2 OLEDs højttalere fik ikke fik nogen meningsfulde opdateringer i år, og hvordan lyden kommer til at være, det er stadig uvist, men vi vil være nysgerrige på, hvor tæt på en ægte Atmos-oplevelse den kommer.

Tidlig dom

LG C1 OLED føltes som et spring fremad for OLED-teknologi. Den havde alle de nødvendige input for at være på forkant i de næste par år, plus en imponerende processor. LG C2 OLED har alle disse ting - såvel som højere lysstyrke og den nye room-to-room delingsfunktion - men det føles ikke helt som det monumentale spring fremad, som vi tog sidste år med LG C1.

Når det er sagt, lanceres C2 OLED til en pris, der ligner den, som LG C1 sælges for lige nu. Det betyder, at hvis du er på markedet efter et nyt tv, kan du lige så godt vente med at købe C2 for det samme beløb, som du ville have brugt på C1.

I sidste ende ligner C2 et bedre OLED-tv end sidste år - men ikke noget, som C1-ejere bør beklage sig over, hvis de ikke har råd til et nyt tv et år senere.

TOPICS
Olivia Espersen
Journalist

Olivia har arbejdet for TechRadar Danmark siden sommeren 2021. Hun interesserer sig for alle aspekter af teknologi og skriver gerne om alt tech. Hun nyder at blive klogere på denne front og følge med i udviklingen, nye produkter og premierer på film, imens hun arbejder. Som så mange andre af sin generation, er hun afhængig af sin iPhone og MacBook, der aldrig bliver efterladt derhjemme, og hun har altid lyd i ørerne. Der bliver både lyttet til musik og spændende podcasts. 

Med bidrag fra

Hvad er en hands on-anmeldelse?

”Hands on-anmeldelser” er journalistens førstehåndsindtryk af et produkt og baseret på, at vedkommende har brugt noget tid på dette. Det kan være nogle få øjeblikke eller et par timer. Det vigtige er, at vi personligt har haft mulighed for at røre ved produktet og kan give et indtryk af, hvordan det er i brug, selvom dette stadig er med forbehold. For mere information henviser vi til TechRadar's Reviews Guarantee.