Søndag 13. marts præsenterer Viaplay thrillerserien ’The Holiday’ – en international Original med den svenske stjerne Liv Mjönes i hovedrollen.
"The Holiday’ er spændingsfyldt hele vejen igennem, men den rummer også det menneskelige", siger Liv Mjönes.
For Kate (Jill Halfpenny) er en tur til Malta med nære venner og deres familier den perfekte måde at fejre 40-års fødselsdag på, men den idylliske ferie bliver hurtigt vendt på hovedet, da Kate opdager en mystisk besked på sin mand Seans (Owen McDonnell) telefon, der indikerer, at han har en affære med en af hendes venner. Da Kate forsøger at nærme sig sandheden i den pinefulde middelhavsvarme, indser hun for sent, at indsatsen er højere, end hun kunne have forestillet sig - og at nogen er parat til at dræbe for at holde hemmeligheden skjult.
"Det var interessant at dykke ned i forholdet mellem de her gamle venner fra universitetet. De har ikke set hinanden i et stykke tid og skal nu på en uges ferie sammen, hvor de er under samme tag med alles ægtemænd og børn, som de måske ikke har et forhold til, og så skal de få den her nye gruppe til at fungere. De holder facaderne oppe for at vise, at det er lykkedes", siger Liv Mjönes.
’The Holiday’ består af fire afsnit og har premiere på Viaplay 13. marts.
Se den officielle trailer nedenfor.