Facebook vil måske skjule like-tælleren, for at få os til at droppe kampen om opmærksomhed

Facebook
(Foto: Shutterstock)

Facebook vil måske gemme like-tælleren for dine venner, så det kun er dig selv, der kan se, hvor populært et opslag eller billede er. 

App researcheren Jane Manchun Wong er kendt for at opsnuse informationer om apps, inden de bliver frigivet. Hun har undersøgt Facebooks Android app og har fundet kode, der tyder på, at firmaet vil begynde at skjule likes og reaktioner for andre end brugeren selv. Facebook selv har siden bekræftet overfor TechCrunch, at de overvejer at indføre den nye feature. 

Hvis og når funktionen kommer, vil andre brugere kunne se, at et opslag har fået likes, men de vil ikke kunne se, præcis hvor mange likes, et opslag har fået. 

Godt gået

Facebook er allerede ved at afprøve en lignende funktion på Instagram i Canada, Australien, New Zealand, Japan, Irland og Brasilien. Ændringen skal gøre plaformen mindre konkurrencepræget og mindske mobning - noget som Instagram selv indrømmer er et stort problem. 

"Vi håber, at denne test vil fjerne presset for at få mange likes, så du kan fokusere på at dele de ting, du elsker", sagde Mia Garlick, direktor of public policy hos Facebook og Instagram i Australien og New Zealand, da ændringen blev implementeret i juli. 

Sandsynligvis vil en lignende test med Facebooks app i første omgang også foregå i udvalgte regioner. Vi holder dig opdateret om udviklingen, når vi får flere informationer. 

Cat Ellis
Homes Editor

Cat is TechRadar's Homes Editor specializing in kitchen appliances and smart home technology. She's been a tech journalist for 15 years, and is here to help you choose the right devices for your home and do more with them. When not working she's a keen home baker, and makes a pretty mean macaron.