Sådan streamer du koncerterne hjemmefra
Få mest muligt ud af de digitale koncerter
2020 er på grund af corona et anderledes år inden for live musik og koncerter. Med denne artikel vil vi opsummere den nye streaming-virkelighed og peger dig mod de bedste online koncerter.
I marts 2020 blev Danmark lukket ned på grund af Covid-19, og musikken stoppede. Alle koncertsale stod med ét tomme, alle festivaller blev aflyst og ølhanerne pakket væk. Det er dog ikke kun Danmark, som er lukket ned. I hele verden fik folk fra den ene dag til den anden besked om at blive hjemme, og alle der havde glædet sig en sommer med fest og musik, måtte forberede sig på en meget anderledes og meget stille sommer.
Med ét stod det klart hvor værdifuld musikken er i vores liv og hvor meget det betyder i Danmark. Festivaldanmark er lammet. Vi hungrer efter live musik og socialt samvær. I en tid som denne har det været nødvendligt at tænke anderledes. At finde en ny måde at række ud til hinanden på, uden at være fysisk sammen - mottoet sammen hver for sig blev født. Selv vores kære Dronning var med på den.
Streaming var ikke nyt i begyndelsen af 2020, men har dog set en kraftig vækst grundet både nye og etablerede aktørers behov for at streame indhold. Det blev hurtigt tydeligt, at netop streaming kunne være en måde at dække vores behov for livemusik. Flere initiativer poppede på ingen tid frem og selvom det aldrig vil kunne erstatte en fyldt festivalplads foran Orange scene i Roskilde, er digitale koncerter og fællessang med til at holde sammen på det Danmark vi kender.
- Dette er de bedste hovedtelefoner i 2020
- Dette er de bedste støjreducerende hovedtelefoner i 2020
- Dette er de bedste trådløse hovedtelefoner i 2020
#TogetherAtHome, SommerLive og Covidhagen
Musikere fra hele verden har flittigt benyttet alle de tilgængelige platforme, såsom Twitch, Instagram, YouTube og Facebook. Det krævede ikke meget at komme i gang - en mikrofon og et kamera/en mobil og så var der potentiale til en koncert. Nogle har dog været mere kreative end andre og eksempelvis disket op med store kostumer og sceneskift. Kreativiteten har været stor.
På verdensplan var Chris Martin den første, som valgte at benytte hashtagget #TogetherAtHome, som viste sig at blive startskuddet for de store aktører. Herhjemme har det ikke været helt lige så koordineret, men nogle af Danmarks største mediehuse har dog vist vejen.
Eksempelvis fik Danmark Radio hurtigt imponerende stor succes med deres fællessang i bedste sendetid, hvor Philip Faber sang for ved klaveret i DR-byen.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Danmarks nok største netavis, Ekstrabladet, var også hurtigt med på bølgen med streaming af musik. Under banneret "Sommerlive" har de hver fredag siden april måned underholdt danskerne med live koncerter fra nogle af de største navnen inden for dansk musik. Skulle du have misset én af dem, kan du gense dem på Ekstrabladets hjemmeside.
Et andet dansk koncept er Coronakoncerter, som hver fredag kl. 20.00 blev streamet hjemme fra bassisten Mathæus Bechs stue. Du kan se eller gense koncerterne via hans YouTube-kanal.
Som nævnt blev alle festivaller lagt ned. Men heldigvis opstod der også nye initiativer. Et sådan var Covidhagen, som var en 24-timers festival, der blev afholdt på toppen af Operan i starten af juni måned. Du kan se eller gense alle koncerterne på deres hjemmeside.
SommerLive er blevet til i samarbejde med Politiken-Fonden og Ekstrabladet og præsenteres af mobilselskabet Oister. Af de allerede afholdte koncerter, som du stadig kan streame kvit og frit, kan vi fremhæve, Mads Langer, Carpark North, Scarlet Pleasure, Barbara Moleko, Jesper Binzer kendt fra D-A-D, og Danske Hugorm.
Koncerterne har hver en varighed på cirka 35 minutter. Der er flere koncerter planlagt, så hold øje med hjemmesiden hver fredag, se med live eller stream koncerterne når det passer dig.
Hvad skal du bruge for at få en god koncertoplevelse?
Selvom det benyttede udstyr ofte giver en rustik følelse af tilstedeværelse, kan det alligevel give god mening at give lyden de bedste betingelser i modtagerenden. Jo bedre udstyr du bruger, des bedre lyd får du også , selvom mængden af lydinformation måske er begrænset.
Generelt set får du de fleste detaljer med, hvis du bruger hovedtelefoner i stedet for højttaler. Du kan desuden forvedre lyden med en OK forstærker eller via en DAC. Det er imidlertid det sidste led (højttalerne, rummet og hvorledes de er placeret i det i forhold til øret) som betyder mest. Derfor anbefaler vi brug af hovedtelefoner (så du får lyden så tæt på øret som muligt, uden forstyrrelser fra lokalet omkring dig). Du må gerne bruge modeller med aktiv støjdæmpning, så du kan fjerne endnu flere forstyrrende elementer, der gør det vanskeligt at opfange detaljerne.
Vil du have mest muligt ud af streaming-koncerterne i 2020, anbefaler vi, at du følger med på vores hjemmeside, hvor vi tester og anmelder de nyeste lydprodukter. Dette gælder både de store hovedtelefoner, der dækker ørerne og de små propper, der sidder inde i øret, som eksempelvis Sennheiser Momentum True Wireless 2, Kygo Life A11/800 eller Sony WF-1000XM3.
Vi har også udførlige købeguides, som viser de bedste hovedtelefoner i 2020 samt de bedste støjreducerende hovedtelefoner på markedet.
Oplev de digitale koncerter sammen
Selvom du nok får den bedste lydoplevelse med et sæt hovedtelefoner, er musik i høj grad også en social ting, som bør nydes sammen med andre – eksempelvis i sofaen foran fladskærmen og soundbaren.
Oplevelsen ved streaming-koncerter bliver bedre sammen med andre og skal du sikre dig det bedste resultat, bør både internetforbindelse og udstyret egne sig til lyd og billeder.
Mange benytter Bluetooth-højttalere både i og uden for huset og mange understøtter i dag streaming via Wi-Fi. Du kan med fordel streame direkte fra din mobiltelefon, såfremt du har et godt nok signal. Kniber det med forbindelsen til dit lokale netværk og hermed også det store internet, skal du måske overveje at opgradere til et mesh-netværk, som især giver bedre dækning hvis du har et stort hus elle ren stor grund, som du gerne vil have koblet op på nettet. Disse er for øvrigt ofte meget hurtige, så de egner sig godt til streaming af video i alle opløsninger – og herved er perfekt til digitale koncerter.
De bedste streaming-koncerter
Fordi vi i 2020 er velsignet med tilpas mange platforme, som tilbyder streaming, ligesom artister generelt er en broget skare, kan det være svært at finde vej i streaming-junglen.
Et godt udgangspunkt for at få en oversigt over mulighederne, kan derfor være at tage tjenesterne én for en.
Twitch er tjenesten med den største mangfoldighed, og dette er en platform, som først og fremmest tilrettelægger streaming af eget indhold og som i høj grad også var kendt for dette før udbruddet af COVID-19. Tjenesten har sin egen underkategori til musik, som du med fordel selv kan udforske.
På YouTube er hashtagget #TogetherAtHome dit sikreste kort at ha på hånden, når du skal lede efter større events.
På Facebook findes der flere sider, som i praksis fungerer som arrangør og publicerer koncertere (altså en slags kurator). I lighed med Sommerlive, som vi har nævnt længere oppe, findes også en ting som Social Distancing Streaming Concerts.
På Instagram er det hele mere rodet og afhænger meget af de kunstnere du selv har valgt at følge.
Som et sidste alternativ kan vi nævne Twitter, hvor eksempelvis Andrew Lloyd Webber har taget imod ønsker fra fans fra hele verden.
Mulighederne er mange og kreativiteten er i top.
Er streaming af musik kommet for at blive?
Man kan med rette spørge sig selv, om dette er noget som vil fortsætte og måske på sigt erstatte nogle live musikarrangementer. Det tror vi ikke nødvendigvis er tilfældet. Selvom det er skønt at høre live musik via nettet, kan det aldrig erstatte den live del – det at stå tæt på og være i musikken.
Danskerne trang til live musik vises da også tydeligt i deres adfærd. Årets Roskildefestival var som altid udsolgt på ingen tid. Da den så senere blev aflyst, fik folk tilbuddet om at beholde deres billetter til næste år. Det har så mange takket ja til, at festivalen i 2021 allerede er udsolgt.
Som det ser ud nu, har vi stadig et forsamlingsforbud til og med udgangen af august måned. Meget kan endnu nå at ændre sig, og det er ikke sikkert, at de ophæves til den tid. Man begynder dog at spotte lidt håb og optimisme. Eksempelvis har Tivoli meldt ud, at de håber at kunne genoptage deres populære fredagskoncerter, Fredagsrock, til september.