Segway lancerer Navimow I Series i Norden
Prisbillig robotplæneklipper med smarte funktioner.
Segway har lanceret Navimow I Series af robotplæneklippere i Europa. Her skal serien med konkurrencedygtige priser helt ned til 7.999 kr. fungere som supplement til Navimows produktlinje efter introduktionen af Premium H-serien på det nordiske marked for to år siden.
I-serien skal give nem og intelligent klipning gennem et unikt udviklet positioneringssystem, AI-drevet assisterende kortfunktion og smarte funktioner såsom planlagt plæneklipning.
Pris og tilgængelighed
Navimow i-Series kan købes nu og med to forskellige modeller ligger Navimows vejledende pris mellem 7.999 kr. og 9.999 kr.. Forbrugere i Danmark, Norge og Sverige kan købe Navimow i105 i større byggemarkeder, mens Navimow i108 er tilgængelig gennem autoriserede forhandlere, som kan findes på Navimows officielle hjemmeside: Navimov.
Kom i gang på få minutter
Målet med Navimow I Series er at give en brugervenlig oplevelse for haveejere på alle niveauer, og det begynder med en klar og nem opsætningsproces. Alt kan sættes virtuelt op via Navimow-appen, hvor brugerne kan markere virtuelle grænser, identificere steder i haven, der ikke skal klippes og forbinde forskellige havezoner med blot et par tryk, så brugere kan komme i gang inden for få minutter.
Systemet fungerer via Segways eget RTK-positioneringssystem (Real Time Kinematic). Systemet skal sikre, at brugerne får præcis plæneklipning med nøjagtig positionering og ruteplanlægning hver gang. For at sikre en høj grad af pålidelighed har Segway udviklet sin egen vision + RTK positioneringssystem, der kombinerer en skræddersyet RTK-chip med et visionssystem, der aktiveres af et 140°POV-kamera. Resultatet er, at Navimow I Series kan håndtere en lang række af græsplæner, samtidig med at den yder positionering på centimeterniveau, navigerer stabilt og systematisk i haverne og intelligent undgår forskellige genstande.
Helt ny AI-drevet assistentfunktion til kortlægning
Navimow I Series bruger avanceret AI-teknologi til at optimere kortlægningens nøjagtighed. Plæneklipperens AI-drevne assistentfunktion identificerer kanten af brugerens plæne under kortlægningsprocessen og kan derefter automatisk navigere i hele arbejdsområdet helt af sig selv. Baseret på det kort, som AI-assistenten har skabt, kan brugeren nemt revidere og finjustere arbejdsområdet i appen og arbejde sammen med teknologien om at levere det bedst mulige resultat.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Slår også græsset i ferien
Brugere af Navimow I Series kan også planlægge, hvornår plænen skal klippes, så de også kan pleje deres græsplæne, selv når de er på ferie. Modellen kan klippe efter et planlagt skema og genoplades automatisk, når det er nødvendigt, hvilket garanterer en tætklippet græsplæne 100% af tiden.
George Ren, Administrerende direktør i Segway Navimow BU udtaler: ”Med Navimow I Series ønskede vi at skabe en robotplæneklipper, der henvender sig til alle. Fra brugere der hverken har erfaring med robotplæneklippere eller traditionelle plæneklippere, til havemennesker med grønne fingre. Vi mener, at vores seneste tilføjelse er yderst brugervenlig med et væld af smarte funktioner, der giver en brugervenlig produktoplevelse og en god konkurrencedygtig pris, der gør I-serien mere tilgængelig end næsten alle andre robotplæneklippere på markedet. ”
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.