Vores dom: Alle Terminator-film - fra værst til bedst
Fremtiden er ikke skrevet, men det er denne rangering
En dag, vågnede James Cameron fra et mareridt, han ikke kunne ryste af sig: et kromskelet, tildækket af snavs. Han begyndte straks at tegne en metallisk overkrop, der trak sig hen over jorden - det skrækindjagende syn, der skulle komme til at symbolisere Terminator-filmserien og indspille mere end tre milliarder dollars i billetkontorindtægter.
I de efterfølgende årtier bevægede serien sig gennem en række forskellige terminatorer i hver efterfølger, der trak på variationer af den samme historie. Mennesket vs. Skynet, den kunstige intelligens, der starter en atomkrig.
Med Arnold Schwarzenegger i spidsen fulgte serien Terminator, en Cyborg lejemorder sendt tilbage i tiden fra 2029 til 1984 med instruktioner til Sarah Connor, hvis endnu ufødte søn John en dag vil redde menneskeheden fra udryddelse af Skynet.
Fra Camerons ydmyge begyndelse med 1984-originalen til 2019's Dark Fate, har denne sci-fi-serie berørt historier om tidsrejser, onde cyborgs og menneskehedens overlevelse til forskellige grader af succes. Arnold Schwarzeneggers ikoniske linje "I'll be back", ytret med stoisk trussel i terminatoren ligner mere end en advarsel - en garanti for, at denne serie, ligesom dens centrale antagonister, vil overleve uanset hvad.
Så lad os rydde op og dykke ned i alle seks Terminator-film, rangeret fra værst til bedst.
Terminator Genisys
Med Arnold Schwarzenegger i spidsen var Genisys det andet forsøg på at genstarte serien, og den mislykkedes, nærmest før den for alvor var begyndt.
Filmens bizarre markedsføringsstrategi forsinkede filmen i flere måneder, før publikum fik den at se. Med et forvirrende Entertainment Weekly-fotoshoot med besætningen der affyrede våben på en tom parkeringsplads, mens der blev råbt citater fra filmen, der afslørede handlingen, forseglede disse bizarre salgsfremmende bestræbelser filmens skæbne.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Ud over nyt skuespillerblod i form af Game of Thrones' Emilia Clarke, Jai Courtney og Jason Clarke som hhv Sarah Connor, Kyle Reese og John Connor, vendte Arnold tilbage som T-800. Desværre kom det færdige produkt til at ligne en gang biksemad uden biks. Ikke engang J.K Simmons, filmens eneste højdepunkt, kan redde den. (Seriøst, et spinoff om hans politimand-karakter havde været meget bedre end denne gang nonsens.)
Ideen om at udfordre den etablerede mytologi er i sig selv et forsøg værd. Og i den første time afgiver Genisys stadig løfter om noget godt. Men efter en midtvejs-twist, der forråder en hovedperson, failer den miserabelt. Fra da snubler figurerne fra ét næppe sammenhængende plot videre til det næste. Et "Lad os lade uforløste plots hænge for derved at garantere en efterfølger"-strategi, betyder, at mangt og meget forbliver uadresseret, efter alle fremtidige efterfølgere blev brutalt aflyst i lyset af denne dårlige præstation.
Clarke og Courtney, to solide skuespillere, er grumt miscastet. Førstnævnte får mest ud af det, hun er blevet givet at arbejde med. Sammen har de nul kemi, og for en film, der står og falder med deres romantiske forening, er casting af de to et kæmpe mysterium.
Terminator Salvation
Den fremtidige krig, der er hele omdrejningspunktet for filmserien, er i centrum i denne satsning på 200 millioner dollars. Hvor John Connor, der fører modstanden i en verden, der er decimeret af nuklear ødelæggelse, kun i tidligere film kun optræder i baggrunden, tager han her føringen.
Tidlige manuskripter havde kun Connor som en støttende karakter, der blot vises frem mod finalen, men Christian Bale's medvirken førte til en omskrivning - og en mere central rolle.
Filmen efterfølger 2003's Rise of the Machines med Connor, hans kone Kate Connor (nu spillet af Bryce Dallas Howard, efter at Claire Danes afviste rollen) og en modstandsgruppe fortsatte kamp mod Skynet. Overalt i landet fører en ung Kyle Reese (spillet af Anton Yelchin) LA-modstanden og går sammen med en karakteren, Marcus spillet af Sam Worthington.
Den fremtidige krig er den mindst interessante del af filmserien. Det er avanceret teknologi i nutiden, dens kontrast mod det moderne liv, truslen om global udslettelse, der giver filmserien tyngde. Hvis du kan lide spektakulære eksplosioner midt i grå landskaber, er 'Salvation' dog Terminator-filmen for dig.
Terminator 3: Rise of the Machines
Med et globalt billetsalg på omkring 515 millioner dollars er det næsten ufatteligt, at det skulle tage 11 år, før en efterfølger til opfølgeren Judgment Day dukkede op. Forsinkelsen var bl.a. forårsaget af et virvar af licensrettigheder, der tvang Cameron til at forlade arbejdet med Terminator-opfølgeren.
Terminator 3 er langt fra filmseriens værste, men dens eksistens får dig til at tænke over, hvad Cameron mon havde planlagt for hans hovedtrio af skuespillere, der alle var tiltænkt at skulle vende tilbage.
Ikke desto mindre leverer Jonathan Mostows efterfølger solid blockbusterunderholdning. Tiden har gjort underværker for denne film fra 2003, der igen har Schwarzenegger som Johns beskytter, der kæmper mod T-X (spillet af Kristanna Loken), en anden formskiftende Terminator. Connor (Nick Stahl) portrætteres her som en hjemløs, alene efter sin mors død, indtil han møder Kate Brewster (Claire Danes). Danes og Stahls kemi er uden tvivl filmens stærkeste komponent, der skaber en menneskelig forbindelse midt i handlingen.
Selvom den ikke kan prale af samme kaliber af actionscener, er den tidlige jagtscene mellem 'the good guys' og T-X enestående. Dens svageste punkt kommer i form af dårligt timede vittigheder, der ender som en direkte hån, da Arnolds T-800 udfører en dateret "Tal til hånden"-reference. På trods af at den mangler den power, vi oplevede i Camerons forgænger, byder Rise of the Machines på en sublim slutning, der aldrig er blevet overgået siden.
Terminator: Dark Fate
I sin første optræden siden T2 genstarter Dark Fate forsigtigt filmserien ved at følge en alternativ tidslinje, ledet af Schwarzenegger og Linda Hamilton. Ikke på den akavede, forkludrede måde som Genisys, men ved at erkende, at Sarah og John stoppede Judgment Day, men en anden selvbevidst AI er nu den ansvarlige.
Med historien betræder Deadpool-instruktøren Tim Miller den samme vej som Cameron gjorde med Terminator 2, hvilket ikke er nogen dårlig ting. Den slår på det genkendelige uden at kopiere. Handlingen begynder 25 år efter T2 syd for grænsen til Mexico City. Denne gang bliver en ny Terminator-model Rev 9 (Gabriel Luna) sendt tilbage for at myrde Daniella Ramos (Natalia Reyes) sammen med en forbedret menneskelig Grace (Mackenzie Davis), der er sendt for at beskytte hende.
Dette er en klassisk Terminator-fortælling om overlevelse. Resultatet er, hvad samtlige efterfølgere har stræbt efter: overbevisende action-sekvenser, sympatiske karakterer og en hjerteskærende finale.
The Terminator
"Maskinerne rejste sig fra asken af atomkatastrofen. Deres krig for at udrydde menneskeheden havde raset i årtier, men det sidste slag ville ikke blive udkæmpet i fremtiden. Det ville blive udkæmpet her, i vores nutid. I aften..."
Fra sin åbningstekst, der lægger op til den uhyggelige præmis, lover The Terminator ingen prangende, futuristisk kamp mod maskiner, men noget bedre. En film baseret på krigen ville have været et mere sikkert kort for Camerons færdigheder, især på det tidspunkt i hans karriere. Men det viste sig vanskeligt at finansiere en mammutproduktion af den kaliber, så han valgte en stram, sci-fi-thriller, der foregår i nutidens Los Angeles som en måde at arbejde inden for budgetmæssige begrænsninger.
I modsætning til de senere efterfølgere, der er afhængig af mytologi eller et ønske om at lave noget så nyt, at det bliver umuligt at nyde, opererer originalen ud fra et simpelt koncept. Med en fremtidig krig mellem mennesker og maskiner i fuld gang, bliver en cyborg-morder kendt som en Terminator (spillet af Arnold Schwarzenegger), sendt tilbage i tiden for at dræbe Sarah Connor (Linda Hamilton), moderen til lederen af den menneskelige modstand. Modstanden sender også en menneskelig beskytter tilbage for at forhindre terminatoren i at udføre sin mission.
Disse økonomiske "lænker" førte til filmisk guld, en hypnotisk blanding af retro-futuristisk ikonografi vævet ind i det urbane Californiske 'dirt' Terminator er et originalt stykke biografhistorie, en sci-fi-gyser med et grimt hjerte, der banker i midten af det hele. Michael Biehn, som soldat Kyle Reese født efter Judgment Day, er filmseriens bedste beskytter. Sarah spilles til perfektion af Hamilton, som 'nailer' servitricen i 20'erne, der har udviklet sig til kriger.
Terminator 2: Judgment Day
Kimen til Camerons efterfølger vises i en udvidet alternativ slutning fra The Terminator, hvor det afsløres, at fabrikken, hvor den originale Terminator og Kyle Reese begge dør... er CyberDyne Systems. Cameron vidste, at denne kerne af en idé var for god til at lade forblive uudforsket, og gemte den i sit manuskript til Terminator 2.
Judgment Day er ikke kun den bedste film i filmserien, den er en af de bedste efterfølgere, der nogensinde er lavet, en af de bedste film, der nogensinde er lavet... Den er perfekt. Med Aliens and The Abyss på sit CV er dette en selvsikker Cameron, hvis evne til at forene action, tema og udstilling i ikoniske kulisser er uovertruffen.
T2 ophøjer hvert element fra den første film til en anden stratosfære: fra Robert Patricks skræmmende skurk, den formskiftende T-1000, til de endeløse kampsekvenser, de fænomenale effekter, der leverer action-sekvenser, der stadig ser bedre ud end moderne film.
På samme måde som originalen er historien ligetil: elleve år efter begivenhederne i T2 sender Skynet en opgraderet Terminator tilbage i tiden for at dræbe John Connor, og modstanden sender en omprogrammeret Terminator som hans beskytter. Hamilton og Schwarzenegger vender tilbage som Sarah og T-800, og deres intense interaktioner presser en dynamik ind i filmen, som kun er med til at øge spændingen. Men kernen i denne film ligger i forholdet mellem Edward Furlongs John Connor og T-800. Deres bånd driver filmen, det er deres forbindelse, der tvinger os til at tro på universets iboende gode, hvilket gør det sidste farvel lige så gribende som ethvert melodrama.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.