I 1997 forlod Hogwarts-ekspressen King's Cross-stationen fra perron 9 ¾ for første gang, uden at nogen havde den fjerneste anelse om de store eventyr, der lå forude. Syv bøger senere har Harry Potter-universet udviklet sig til en filmserie i otte dele, der slog rekorder, fangede fantasien, rørte hjertestrengene og betog biografgængere over hele verden.
Da Hollywood bankede på, og introducerede os for trolddom og hekseri, var det en fabelagtig gruppe af både friske og uerfarne skuespillere, der gik sammen for at transformere de magiske ord fra bogside til skærm – og resultatet var intet mindre end spektakulært.
Hver eneste Harry Potter-film fulgte bøgerne tæt, men i nogle tilfælde blev der tilføjet nyt materiale, manglende sekvenser, dialog eller scener, der kunne udfylde de højt respekterede historier, der allerede var lavet til filmformatet.
Der var fire fremragende instruktører, som fulgte Harry Potter fra start til slut, hvilket resulterede i fire forskellige synspunkter og stilarter, som alle var med til at gøre filmene både interessante og mangfoldige. Alle otte Harry Potter-film kan i skrivende stund streames via HBO Max.
I denne rangordning af Harry Potter-filmene, hvor vi gennemgår alle filmene fra bedste til værste, vil vi fokusere på, hvordan hver film fortalte den underliggende historie, hvad der virkede, og hvad der fik publikum til at gå i stå - hvad kunne have været gjort på en bedre måde? Vi må næsten også understrege, at vi her kun beskæftiger os med seriens hovedfilm, ikke for eksempel "Fantastic Beasts and Where to Find Them"-filmene.
Hvis du ønsker at se alle Harry Potter-filmene i rækkefølge, har vi også en artikel, der dækker det. Vi skal også nævne, at vi føler, at vi har ramt plet med ranglisten, men havde du spurgt os i morgen eller om et par uger, kunne der være dukket et nyt argument eller to op. Hver gang du ser en film igen, dukker der et eller andet element op, som kan vende op og ned på indtrykket. Ikke desto mindre føler vi, at vi nu har et ret godt udgangspunkt, om ikke andet.
8. Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Hver Harry Potter-film har haft noget interessant at byde på, men den anden film, Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, måtte påtage sig den utroligt svære opgave at være en direkte efterfølger til filmen, der startede den. . I den anden (og sidste) film fra Chris Columbus valgte "Alene hjemme"-instruktøren en mørkere og farligere vej, som de efterfølgende film valgte at følge.
Med dette in mente kan man tolke "Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer" som en mere forberedende film, der etablerede baggrunden for det, der kom bagefter - en opgave, som selvfølgelig var utrolig vigtig, men som samtidig ikke endte som en film fyldt med samme mængde magi som de andre. Derudover varede den hele 2 timer og 41 minutter, det længste nogensinde for en film, der havde større fokus på introduktioner end fortællingen.
Når det er sagt, er "Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer" hjemsted for nogle af de mest ikoniske karakterer i serien, såsom Draco Malfangs berømte far, Lucifus (Jason Isaacs), og alles yndlingshusalf, Noldus (Toby Jones.) Det er vi naturligvis taknemmelige for.
"Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer" gjorde et meget godt stykke arbejde med at modne historien og karaktererne fra den første film, fra blåøjede småbørn med pjusket hår, som knapt har sat deres fod indenfor Hogwarts' døre, til mere erfarne spirende troldmænd. Med modningen fik vi også et smugkig på, hvor uhyggelig Harry Potter-serien i sidste ende ville blive, med den langsomtgående afsløring af Tom Dredolo Vensters grufulde identitet, for ikke at nævne den frygtindgydende basilisk. Dette er blot to af mange af filmens ikoniske øjeblikke.
7. Harry Potter og Flammernes Pokal
"Harry Potter og Flammernes Pokal" er filmen, hvor vi lærer Triwizard Tournament at kende, som udvidede universet og gjorde det langt mere spændende. Her fik vi for første gang hilst på folk fra alternative magiske skoler – så pludselig stod det meget klart, at Hogwarts ikke var den eneste af sin slags. En finale i verdensmesterskabet i dunk blev også nævnt i forbifarten, hvilket gjorde det ekstra ærgerligt, at vi ikke fik set essensen af det store spil. Filmen havde også et lidt overdrevet fokus på teenageangsten involveret i romantiske forbindelser, som ikke alle Harry Potter-fans var lige begejstrede for. Det mest spektakulære var dog den første store afsløring af He-Whose-Name-Must-Be-Unamed (du ved hvem vi taler om - vi nævner ham snart ved navn).
I "Harry Potter og Flammernes Pokal" udvikler eleverne sig konstant både som tryllekunstnere og som mennesker, og står over for et liv fyldt med voksne temaer og problemer, et aspekt der i sidste ende fylder meget i filmen. Dette afspejler sandsynligvis skuespillernes alder til en vis grad, hvilket ville vise Harry Potter-fans, at de voksede og ændrede sig, og at de ville vokse med dem i fremtiden.
Det var uundgåeligt, at skiftet i historien skulle blive en svær opgave for Mike Newell, men han bestod testen med glans, med drama, rivalisering og en klar ændring i forholdet, ikke kun mellem de nye karakterer, men også mellem Harry, Ronny og Hermione.
6. Harry Potter og De Vises Sten
Den første film i serien, ja, og en fantastisk start, men ikke en af de allerbedste. Det er tydeligt, at "Harry Potter og De Vises Sten" først og fremmest havde én opgave – at starte hele Sulamiten. I betragtning af alt, hvad vi nu ved om alle de vidunderlige historier, dette skulle fungere som grundlag for, er det ikke overraskende, at der blev lagt flid, omhyggelighed - og tålmodighed i opgaven.
Der er mange ikoniske øjeblikke i "Harry Potter og De Vises Sten", som både fanatikere og nybegyndere kan nyde, især hvis det er de første minutter, man ser (både ved senere gensyn og ved den første oplevelse.) Vi møder for eksempel Gygrid (Robbie Coltrane), Hogwarts' venlige skovfoged og lærer i Care of Magical Creatures. Vi tager også på Hogwarts Express, sammen med Harry Potter, for første gang, og selvfølgelig møder vi hans bedste venner, Ronny og Hermione. For ikke at nævne det første møde med magiske Hogwarts.
Selvom "Harry Potter og De Vises Sten" er en utrolig vigtig film i serien - uden den havde resten selvfølgelig ikke eksisteret - så er hovedhistorien i filmen ikke overdrevent interessant, især ikke når det kommer til magi og action, sammenlignet med hvad man finder i de andre film i serien. Resultatet bliver derfor en sjetteplads.
5. Harry Potter og Dødsregalierne - del 1
Vi har altid sat pris på "Harry Potter og Dødsregalierne - del 1" for dens evne til at følge bogen utroligt tæt. Seriens afslutning efter så mange års film betød, at der var meget på spil, og at det hele skulle rundes af på den rigtige måde. Alligevel var det umuligt at glæde alle. I del 1 handler det meste om Harry, Ronny og Hermione, og hvordan de er vokset som karakterer, mennesker og skuespillere gennem filmserien. Lange sekvenser er pligtskyldigt viet til historieøjeblikke, følelsesmæssige øjeblikke og et langsomt bevægende og nervepirrende crescendo, som vi alle vidste ville ende i en stor finale i den næste film.
At meget måtte vente til del 2 skuffede nogle fans, især når det kommer til de mere actionfyldte sekvenser. Ingen var rigtigt enige om, hvorvidt det grundlæggende set var en god idé at dele filmen op i to. Ikke desto mindre kan det ikke undgås, at uden den noget langsomme opbygning i del 1, ville det høje gear, der blev eksekveret i del 2, ikke have været så effektivt.
4. Harry Potter og Halvblodsprinsen
Som vi allerede har nævnt flere gange, er Harry Potter-filmene virkelig gode til at skabe en balance mellem actionsekvenser og scener, der styrker relationerne mellem karaktererne. "Harry Potter og Halvblodsprinsen" er en af de film, der virkelig lever op til dette.
Filmen er fyldt til randen med berømte scener, som dem hvor vores helte leder efter såkaldte malacruxes (horcruxes på engelsk), fejrer jul hos familien Wiltersen og ikke mindst alt hvad der sker i astronomitårnet (ret smertefuldt), selv så mange år senere ... Ikke desto mindre tager filmen sig god tid til at bygge op under lange passager fra bøgerne.
Langhåret som det er: det føles stadig rigtigt. Uden disse kontemplative øjeblikke, hvor fokus er rettet i den rigtige retning, kunne de resterende film ikke have fremkaldt en så storstilet følelsesmæssig respons. Via forfatterskabet af J. K. Rowling, og instruktørens oversættelse til film, formår serien hele tiden at give plads til dybe følelsesmæssige bånd til karaktererne, og netop derfor bliver de mere stille perioder så stærke.
3. Harry Potter og Fønixordenen
Hvis det derimod er action, du leder efter, så er "Harry Potter og Føniksordenen" altid klar, med bunkevis af sjove krumspring. Voldemort, Death Eaters og skænderiet med Ministeriet for Magi er alle store udfordringer for Harry, men han skal selvfølgelig ikke se problemerne i øjnene på egen hånd.
Instruktør David Yates stod bag håndtagene denne gang, og efter ros fra både kritikere og fans viste det sig, at Yates fik lov til at spille med i alle de tre sidste film. Det gjorde han med omhu. Humoren, det visuelle spektakel og action-sekvenserne blev løftet til et nyt niveau, og resultatet blev tre film, som Harry Potter-fans kunne sige, de var mere end tilfredse med.
Det er dialogen, der i højeste grad skiller sig positivt ud i "Harry Potter og Føniksordenen". De bedste eksempler er at finde i samtaler mellem Harry og Sirius (Gary Oldman), Severus (Alan Rickman) og Remus (David Thewlis) - rent ud sagt fabelagtige. Diskussionerne mellem dem skaber spændinger, er følelsesladede og fører uundgåeligt til, at seeren finder ud af hemmeligheder, hver enkelt karakter har forsøgt at holde på. Lad os heller ikke glemme den storslåede duel mellem Voldemort og Dumbledore, som finder sted i maleriske omgivelser (i forkammeret til Ministeriet for Magi).
2. Harry Potter og fangen fra Azkaban
Der er enormt meget at lære, hvis du dykker ned i Harry Potter og universet, der omgiver ham. Hans forældre, Voldemort, Hogwarts, dets mange beboere og deres forbindelser til Harry og troldmandskrigene. "Harry Potter og Fangen fra Azkaban" fungerer som et fyrtårn og omdrejningspunkt for alt, hvad vi ved om Harry indtil videre i serien.
Vi møder Sirius Svaart, Remus Johannes Lupus og Petter Pittelpytt for første gang. Vi lærer en masse om Ukruttkartet, besøger Galtvang, bliver præsenteret for værger og ser Harry både flyve på Bukkneb og Lynkile for første gang. Her er der mange nye ting at nyde i en og samme film, men det er også ting, der får større gennemslagskraft senere i serien.
Voldemort er næsten aldrig til stede, men historien om hans tilbagevenden hænger over filmen som en mørk sky. Dette mørke fungerer som en overbygning i "Harry Potter og Fangen fra Azkaban", der transformerer stemningen i hele historien, fra en barnlig saga til et mere voksent mareridt. Ligesom bogen er vi vidne til et vigtigt øjeblik, hvor det pludselig bliver tydeligt, at dette ikke er en historie om en gruppe børn, der lærer lidt magi, men om en gruppe mennesker, der i fremtiden får det meget svært.
1. Harry Potter og Dødsregalierne - del 2
Afslutningsvis må vi sige, at det simpelthen er svært at sætte ord på, hvor fantastisk god "Harry Potter og Dødsregalierne - del 2" var til at gøre det vigtigste – at fungere som en afslutning på det hele. Der er meget på spil, for eksempel i kampen for overlevelse for alle karaktererne, men der er ingen tvivl om, at filmskaberne også skulle forholde sig til meget høje forventninger.
Efter at del 1 af filmen havde fået en smule kritik fra fans og kritikere, og sat tempoet noget ned, var del 2 nærmest som en overraskelse for alle Harry Potter-fans: Kritikken var hørt, og her var det bare at spænde sikkerhedsselen og nyde en rutsjebanetur af en film. Ikke overraskende, da dette var den allersidste film, blev vi i del 2 forkælet med nogle af de mest ikoniske scener i hele serien.
Øjeblikkene med Severus Slur er for eksempel nogle af de mange højdepunkter, da han gennem årene, time efter time på skærmen, var blevet portrætteret som en skurk, og nu endelig fik lov til at vise sit sande jeg.
Det blev klart og tydeligt, at alt, hvad der var sket indtil nu i historien, havde været en proces, der var bygget op til netop denne film, så alt, flot og fancy, kunne ende med værdighed – og at Harry Potter-fansene kunne få lov til at forlade biografsalen tilfredse. "Harry Potter og Dødsregalierne - del 2" er et meget godt eksempel på et filmhåndværk, der tog bøgerne seriøst og skabte en fantastisk afsluttende elevatortur for fansene.
