Anmeldelse: Ultimate Ears Wonderboom 2

En af de bedste vandtætte højttalere er blevet endnu bedre

Ultimate Ears Wonderboom 2
Image credit: TechRadar

TechRadar Konklusion

UE Wonderboom 2 har et let justeret design, bedre basgengivelse, længere batterilevetid og Outdoor Boost-funktion, som forbedrer lyden, når du er udendørs. Dens hårdførhed, lydkvalitet og funktioner cementerer Wonderboom 2 som en af de bedste trådløse vandtætte højttalere du kan købe.

For

  • +

    Glimrende lyd størrelsen taget i betragtning

  • +

    IP67-certificering (støv- og vandtæt)

  • +

    30% bedre batterilevetid

  • +

    Relativt billig

Imod

  • -

    Begrænset lydscene

  • -

    Ingen højttalertelefon

  • -

    MicroUSB-opladning

  • -

    Ingen smart-funktioner

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Den originale UE Wonderboom har ligget i toppen af vores liste med de bedste vandtætte højttalere siden den kom frem og med god grund: den er hårdfør, spiller højere end man skulle tro og kan parres med andre UE Wonderboom højttalere for at forstærke lyden.

Og selvom UE Wonderboom 2 næsten er identisk med originalen, har Ultimate Ears proppet nok nyskabelser i Wonderboom 2 til at den er blevet endnu bedre – som den forbedrede batterilevetid (op til 30% mere end originalen) bedre basgengivelse og den nye Outdoor Boost-funktion, som hjælper højttaleren til at spille endnu højere end før.

Samlet set virker disse mindre opdateringer måske ikke overvældende, men de hjælper dog UE Wonderbook 2 med at holde førstepladsen på vores liste et år endnu og gør det til en af de samtidig til en af de bedste trådløse højttalere du kan købe.

Pris og tilgængelighed

Den dåseformede transportable højttaler har en vejledende pris på 799 kroner, hvilket er samme pris som den originale Wonderboom. 

Hver højttaler kommer i et stilfuldt to-tone materiale, inspireret af denne sæsons sportstøj og farvevalg. WONDERBOOM 2 vil være tilgængelig i følgende fem farver: Deep Space Black (sort), Crushed Ice (grå), Radical Red (rød), Bermuda Blue (blå) og Just Peach (pink).

UE Wonderboom 2

Image credit: TechRadar (Image credit: Lewis Leong)

Design

Hvis du placerer den originale Wonderboom ved siden af Wonderboom 2, vil du få svært ved at se forskel. De få visuelle forskelle er Wonderbooms nye farvekombination og nye elastikstrop – højttalerhuset, knapper og microUSB-port til opladning er uændret.

I toppen af højttaleren er knapper til power, parring og afspilning. På fronten finder du to store knapper til at styre volumen. I bunden af højttaleren finder du Outdoor Boost-knappen, som skruer højere op for lyden i støjende omgivelser. Alle knapper er lavet med en særlig membran i forhold til vandtætheden, hvilket betyder, at det føles lidt sumpede, men stadig lette at operere.

På bagsiden finder du en lille plastikdør, som forsegler højttaleren microUSB-opladeport. I 2019 forventer vi, at en højttaler oplades via USB-C, men Ultimate Ears har villet det anderledes. Det er ikke en deal breaker, men dog lidt irriterende, at du ikke kan nøjes med at medbringe et enkelt kabel til alle dine enheder.

 

 

UE Wonderboom 2

Image credit: TechRadar (Image credit: Lewis Leong)

Ydelse

Lydmæssigt er UE Wonderboom 2 fantastisk sin størrelse taget i betragtning. Højttaleren spiller meget højere end du vil forvente, især med Outdoor Boos-funktionen slået til. Der er lidt forvrængning at spore ved max volumen, men hvis du holder den under 80%, lyder musik glimrende.

Men lad os dvæle lidt ved Outdoor Boost, da det er en af de nye funktioner, som adskiller Wonderboom 2 fra originalen. Selvom Outdoor Boost hæver den overordnede lydniveau, tager lydkvaliteten også et mærkbart dyk, når du lytter ved lavere volumen. Når Outdoor Boost er slået til ved medium volumen, træder bækken og mellemtoner mere frem – hvilket er en god ting – og der er en anelse mere bas end i den originale Wonderboom, hvilket giver lyden en varme, uden at gå ud over diskanten. Mellemtonen er god, vokaler lyder naturlige og detaljerede. 

Den anden gode nyhed er, at du takket være det omkransende hus, får 360 grader lyd med Wonderboom 2, hvilket igen betyder, at du får samme lydkvalitet uanset hvor du befinder dig i forhold til højttaleren. Sidst men ikke mindst, får du en IP67-certificering, som betyder, at Wonderboom 2 klarer sig lige godt på stranden som ved poolen.

UE Wonderboom 2

Image credit: TechRadar (Image credit: Lewis Leong)

Det er dog ikke lutter gode nyheder. Lydscenen var det svage punkt ved den originale Wonderboom og det er stadig tilfældet i anden generation. Ultimate Ears har dog tilføjet muligheden for at spille i ægte stereo, hvis du parrer den med en anden Wonderboom 2, hvor første generation kun kunne parres for at øge volumen. 

Som vi nævnte før, har Wonderboom 2 en IP67-certificering, som betyder, at den nu også er modstandsdygtig overfor støv mod sidste års IPX7-certificering, som klarede sig mod vand. Højttaleren kan desuden tåle fald fra 1,5 meter, så den tåler også lidt tæsk, hvad enten du tager den med på telttur eller i poolen.

Sidst har Wonderboom 2 også fået en bedre batterilevetid – op til 13 timer sammenlignet med den tidligere mdeosl 10, iføæge Ultimate Ears. Vi oplevede, at dette passede nogenlunde. Vi fik 12 timer ud af højttalere ved medium volumen, men hvis du spille med Outdoor Boost-funktionen slået til, skal du kun forvente halvdelen.

Dom

UE Wonderboom 2 er en fantastisk robust og vandtæt højttaler, som du vil tage med dig. Dens ringe størrelse betyder ikke lille lyd, men højttaleren kan faktisk spille overraskende højt og godt. Selvom den ikke kan matche bassen i større højttalere, som UE Boom 3 eller Bose SoundLink Revolve, giver den forbedrede bas en varme og intensitet, som musikken mangleden i originalen.

Når det er sagt, er UE Wonderboom 2 stadig en af de bedste vandtætte højttalere du kan købe – og vores topanbefaling for de, som tager deres højttaler med til stranden eller poolen.

Lewis Leong
Lewis Leong is a freelance writer for TechRadar. He has an unhealthy obsession with headphones and can identify cars simply by listening to their exhaust notes.