Hvorfor du kan stole på TechRadar
Ydeevne
- 10fps serieskud
- Femakslet billedstabilisering
- Batterilevetid på 530 skud
Mens A7R II kun kunne klare 5fps serieskud, fordobler den forbedrede processorkraft i Alpha A7R III det tal til 10fps, og det er med fortløbende autofokus. Kameraet kan klare det tempo i op til 76 JPEG/raw-billeder eller 28 ukomprimerede 14-bit raw-filer.
Du har muligheden for at bruge den mekaniske udløser på A7R III for at opnå dette, eller, hvis du foretrækker det, kan du bruge den elektroniske udløser, for at skyde lydløst. Og det er stadigt muligt at bruge en række af nøglefunktionerne på A7R III, mens der skrives en masse billeder på kortet.
Sony Alpha A7R III er blevet udstyret med Sonys femakslede optiske billedstabiliseringssystem, og det er blevet justeret, så det nye kamera kan levere en 5,5-stop fremgang i lukkehastigheden, hvilket er en forbedring fra A7R II, der lå på 4,5 stop. For at reducere risikoen for rystelser og slørede billeder, særligt når man skyder på 10fps, er der en ny lavvibrations lukkemekanisme.
Den elektroniske søger er fremragende, med et klart og stort billede takket være en høj opdateringshastighed og en opløsning på 3.686K dots, men det bagerste display skuffer heller ikke.
En af de største kritikpunkter, der er rettet mod A7R II var den dårlige batterilevetid, som kun kunne klare 270 skud, hvis du var heldig. Sony har byttet W-serie batteriet fra det tidligere kamera ud med det seneste Z-serie batteri, og du kan forvente, at A7R III bliver ved med at skyde helt frem til 530 skud, hvis du bruger søgeren, eller 650 skud hvis du bruger den bagerste skærm. Det er en velkommen forbedring, men det er stadig et godt stykke bagved eksempelvis Nikons D850, der kan skyde 1840 skud.
Billedkvalitet
- ISO100-32,000 kan udvides til 50-102,400
- 15 stop eksponeringsspillerum
- Kan skyde i14-bit raw
Alpha A7R III er i stand til at frembringe en imponerende detaljerigdom – du får svært ved at se forskel mellem disse billeder og billederne fra 45,2MP-sensoren i Nikons D850 og Canons EOS 5DS. Når alt kommer til alt, vil du ikke blive skuffet af billederne fra Alpha A7R III, selv hvis du planlægger at producere store A2-print.
Støjkontrol er et andet område, hvor Alpha A7R III står meget stærkt. Støjniveauerne holdes fint indenfor det acceptable, og der leveres behagelige resultater med naturligt udseende kornet støj og minimal kromastøj, selv når du skyder i de øvre dele af den forindstillede spændvidde (op til ISO32.000). Som med de fleste kameraer ville vi undgå at bruge de øverste udvidelsesindstillinger (her er maksimum ISO102.400) med mindre det er vigtigere at få et skud, end at kvaliteten er i top.
Eksponeringsspillerummet på Alpha A7R III imponerer også meget. Hvis du skyder med lav følsomhed og med vilje undereksponerer billedet for at bevare højlys, bliver du nødt til virkelig at presse filen i redigeringsprocessen, før du begynder at se tegn på, at kvaliteten forringes i skyggerne. I forhold til generel redigering af raw-filerne, har du masser af fleksibilitet med filerne fra A7R III, hvis du vil redde detaljerne.
Klik her for at se billedet i fuld størrelse
Klik her for at se billedet i fuld størrelse.
Klik her for at se billedet i fuld størrelse
Klik her for at se billedet i fuld størrelse
Klik her for at se billedet i fuld størrelse
Klik her for at se billedet i fuld størrelse
Klik her for at se billedet i fuld størrelse
Current page: Ydeevne og billedkvalitet
Forrige side Byggekvalitet, betjening og autofokus Næste side Bedømmelse og konkurrenterPhil Hall is an experienced writer and editor having worked on some of the largest photography magazines in the UK, and now edit the photography channel of TechRadar, the UK's biggest tech website and one of the largest in the world. He has also worked on numerous commercial projects, including working with manufacturers like Nikon and Fujifilm on bespoke printed and online camera guides, as well as writing technique blogs and copy for the John Lewis Technology guide.