Hvorfor du kan stole på TechRadar
Ydeevne
- Beskeden 5fps hastighed på serieskud
- Solidt målesystem og god ydeevne på hvidbalancen
- Fantastisk batterilevetid på 1200 skud
Vi er glade for at se, at D3400s målesystem ikke har tendens til at overeksponere, når det bliver præsenteret for et forholdvis mørkt motiv. Det har dog tendens til, som vi ser det med mange DSLR-kameraer, at læne sig op ad undereksponering, når det præsenteres for lyse områder. Men når man har en dedikeret knap til eksponeringskompensation på toppladen, der virker i samarbejde med den bagerste drejeskive, er det hurtigt og lige til at tage affære her.
Kameraets automatiske hvidbalance fungerer ligeledes også rigtig godt, og vi oplevede kun et par enkelte smuttere under denne anmeldelse. Det klarede sig bedre end forventet under kunstig belysning, hvor der kun blev fjernet en anelse varme fra enkelte skud. Under de normalt svære forhold med en blanding af naturligt og kunstigt lys, klarede kameraet det prisværdigt.
Det er tvivlsomt, at D3400 skulle være nogens førstevalg til actionbilleder, da kameraet kun er i stand til at lave serieskud ved 5fps. Det vil være nok til de fleste situationer, men dem der ønsker at lave længere serier, vil finde det svært, når man skyder i raw.
Søgeren på kameraet producerer en behagelig klar, forholdvis lys gengivelse med præcise farver, mens LCD-skærmen under ikke kan drejes og ikke er berøringsfølsom.
Det er dog ikke noget, vi forventer som standard på et DSLR-basiskamera (selvom en håndfuld af konkurrenterne tilbyder det ene, det andet eller begge), men et vigtigste er, at skærmen kan reproducere et motiv troværdigt og vise klare detaljer, og med 921K dots, klarer den sig fint både under blandede forhold og indendørs.
Trådløs billedoverførsel finder sted med kamerats SnapBridge, der fungerer via bluetooth, og her skal du bruge Nikons dedikerede app med samme navn. Det er ikke blevet godt modtaget, siden det blev lanceret tidligere på året, og det var ikke muligt at skabe forbindelse til en iPhone 6 under denne test, på trods af at begge enheder fandt hinanden.
Det er ikke den store overraskelse, at kameraet ikke helt kan klare at optage 4K-video, og i stedet tilbyder Full HD, men det er muligt at lave gode resultater. Det er muligt at tilvælge manuel kontrol over eksponeringen, og man kan opleve lidt forvrængning grundet rullende lukker, men det er kun et problem, hvis du panorerer ved høj hastighed.
En funktion, der fortjener stor ros, er batterilevetiden på 1200 skud. Efter den indledende opladning bevarede kameraet alle tre streger på batteriet selv efter to dages test. Batterilevetiden er et problem for mange kompakte systemkameraer, hvor batteriet ofte skal give strøm til både LCD-skærmen og en elektronisk søger, men batteriet på D3400 har mere kraft end de fleste andre DSLR-batterier. Det giver D3400 en kæmpe fordel i forhold til andre modeller.
Et mindre irritationsmoment er det dog, at Nikon har holdt fast i den samme ”denne mulighed er ikke tilgængelig i den nuværende indstilling eller i kameraet nuværende tilstand”-fejlmelding fra tidligere modeller. Det er ikke hjælpsomt, når man møder indstillinger, der ikke kan vælges, da systemet ikke forklarer, hvorfor de ikke kan vælges, hvilket kan betyde, at førstegangsbrugere skal kigge oftere i manualen, end det er nødvendigt.
Billedkvalitet
- ISO100-25,600
- Intet lavpasfilter
- Picture Control-effekter
Uden lavpasfilter foran sensoren er det muligt at fange en rigtig god detaljegrad, særligt man bruger et fast objektiv i god kvalitet, et makroobjektiv eller et af Nikons profesionelle zoomobjektiver. En tingm der gør billedkvaliteten dårlig, er præstationen fra det medfølgende 18-55mm objektiv – særligt i begge ender af spektret. Men hvis du sætter et godt objektiv på D3400, kan du opnå billeder med et højt detaljeniveau – som på billedet herunder.
Kamerarets tendens til undereksponering af lyse områder betyder også, at flere højlysdetaljer fastholdes, end det ellers ville være tilfældet, selvom disse områder også kan tæmmes i redigeringen. Når kameraet kommer op mod kanter med høj kontrast, er det let at se lilla sløring, og dette er ikke fjernet på JPEG-billederne, så det er et område, man skal være opmærksom på, når man redigerer sine raw-filer.
En ting, som de som redigerer billeder vil sætte pris på, er kameraets eksponeringsspillerum. Jeg oplevede, at billeder, der var undereksponeret op til 3-3.5EV stop, kunne blive reddet (afhængigt af ISO) uden at støj blev et problem – i hvert fald ikke et problem, man ikke kan håndtere med støjreduktion. Se bare på billederne herover.
Kamerarets tendens til undereksponering af lyse områder betyder også, at flere højlysdetaljer fastholdes, end det ellers ville være tilfældet, selvom disse områder også kan tæmmes i redigeringen. Når kameraet kommer op mod kanter med høj kontrast, er det let at se lilla sløring, og dette er ikke fjernet på JPEG-billederne, så det er et område, man skal være opmærksom på, når man redigerer sine raw-filer.
I den slags forhold, hvor man har brug for høj ISO, er billederne stadig flotte i farverne og ikke just udsat for støj, selvom det bliver sværere at fjerne støjen, når man kommer over 800. Det er en skam, at der ikke er kontrol over støjreduktionen ved høj ISO udover tænd/sluk, og nogle vil foretrække at justere dette mere præcist. Heldigvis betyder det effektive optiske billedstabiliseringssystem i objektivet, at du ikke nødvendigvis behøver at gå op i ISO, når lyset svinder ind.
Nikons Picture Control-muligheder giver en række farvevalgsmuligheder, og det er godt at se, at Flat-indstillingen, vi først så på det meget mere avancerede D810, også er med her. Indstillingerne kan bruges, når man optager video, så man har et bedre startpunkt inden colorgrading. Ellers er standard-indstillingen passende til almindelige opgaver, og den mætter ikke farverne for meget, og de gøres heller ikke for blege. Vivid-indstillingen er et godt valg til blomster og løv, da farverne får præcis det rigtige liv, selvom det hele kan justeres ret omfattende i forhold til kontrast, mætning, lysstyrke og så videre.
Current page: Ydeevne og billedkvalitet
Forrige side Byggekvalitet, betjening og autofokus Næste side Bedømmelse og konkurrenter