Anmeldelse: Nikon D3400

Byggekvalitet og betjening

• Konstrueret i polykarbonat
• Små designændringer fra D3300
• Logisk placering af knapperne

D3400 er designet til at være lille og let, men Nikon forsikrer, at der er nok at holde fast i, og at der er plads til tommelfingeren på bagsiden, uden man rammer ind i knapper eller drejeskiver. Med en vægt på blot 650 gram inklusiv batteri, er kameraet 40 gram lettere end Canon EOS Rebel T6 / EOS 1300D. Sammen med det medfølgende 18-55mm objektiv er vægten omkring 200 gram lettere end Pentax K-50 med objektiv.

Image 1 of 4

Der er naturligvis også negative bivirkninger ved et så småt og let hus. Hvis du monterer andet end Nikons mindste og letteste objektiver, får du et ubalanceret forhold. Det er eksempelvis let at få din næse til at skygge for menuvalgsknappen på bagsiden af kameraet, hvilket gør det besværligt at indstille fokuspunktet. Kameraet mangler også den byggekvalitet, vi kender fra sine D5xxx-søskende såsom D5600, men det må også forventes med den lavere pris.

Der er stadig et væld af positive ting andre steder. Blødt gummi omkring grebet forbedrer modellen følelse i hånden, og den samme finish er brugt hvor tommelfingeren hviler. Programhjulet er let at få fat på og dreje, og selvom knapperne er ret flade og mangler bevægelse, har de fornuftig størrelse og er godt markerede. Den programmerbare Fn-knap på siden af bajonetfatningen er en velkommen tilføjelse, særligt i fraværet af direkte kontrol over ISO, selvom denne kan indstilles til tre alternative funktioner. Det er også rart at se en dedikeret programknap, som man utvivlsomt vil finde brugbar, hvis man ofte skal bruge funktioner som serieskud og selvudløser.

Autofokus

• 11 autofokuspunkter, ét af krydstypen
• Hjælpelampe til autofokus
• Slow Live View-fokus

I tråds med mange andre konkurrenter baseret på APS-C sensoren, giver kamerats 11-punkts Multi CAM 1000 autofokus-system en god dækning af billedet, og punkterne er opstillet i en diamantform. Det er stort set uændret fra den tidligere model, men det nye medfølgende AF-P 18-55mm f/3.5-5.6G VR-objektiv er blevet skabt til at sikre hurtigt og støjsvagt fokus. 

Objektivet er særdeles lydsvagt, og man hører kun en svag knurren, når det arbejder, og det bliver let overdøvet af omgivelsernes støj. Hastigheden er også rigtig god, og systemet fanger fokus så hurtigt, som man forventer, når man arbejder i gode lysforhold. Dette bliver naturligvis langsommere, når lyset bliver dårligere, men hjælpelampen til autofokus er forholdvis klar og tilbyder sig hurtigt.

Selvom det kun er det midterste autofokuspunkt, der er af krydstypen, og dermed mere følsomt, viser det sig, at de punkter, der ligger lige over og under midten, også er mere følsomme, end de omkringliggende. Jeg oplevede, at disse tre punkter kunne fokusere på motiver med lav kontrast, når de andre punkter ikke kunne.

Når man indstiller systemet til at følge et bevægende motiv, fungerer det fornuftigt, men da fokuspunkterne er ret langt fra hinanden, i forhold til kameraer med flere punkter, kan det ske, at man taber fokus, hvis motivet er langt fra kameraet til at begynde med.

Der er en anelse hastighedstab på fokus i live view, men en sammenligning med et Nikkor-objektiv i samme størrelse med en SWM-motor, viser, at den nye AF-P version både er hurtigere og mere støjsvag. I godt lys er det stadig i stand til at finde motivet uden megen tøven, selvom der under denne anmeldelse var situationer i dårligere lys, hvor systemet ikke kunne finde fokus overhovedet. Det er dog stadig fuldstændigt brugbart til studiebrug eller med trefod.

• De bedste kameraet, du kan købe lige nu