TechRadar Konklusion
Det er tydeligt, at de har kigget med fra sidelinjen i årevis, og nu kommer Huaweis seneste bærbare præcis med de muligheder, vi har ønsket os i en luksus-bærbar. Huawei MateBook 13 kan præcis det enhver flagskibsmodel skal kunne – og mere til – for samme pris eller endda for en lidt lavere pris. Derfor er Huawei Matebook 13 vores Bedst-i-klassen bærbare i 2019.
For
- +
Full Intel Core processor
- +
Diskret Nvidia grafik
- +
Webcam nu i toppen
- +
Fremragende værdi for pengene
Imod
- -
Relativt lav hukommelse
- -
Ingen Thunderbolt 3
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Huawei havde egentlig ikke behov for at forbedre ret meget ved deres bedste-i-klassen
Huawei MateBook X Pro. Men det har de nu alligevel gjort med deres MateBook 13.
Resultatet er endnu en gang blevet en bærbar fra Huawei, der er bedst i sin klasse.
Du har måske allerede sidste år læst lignende ros i vores anmeldelse af MateBook X Pro: Huawei MateBook 13 giver bedre performance end de fleste i sin klasse og for færre penge. For slet ikke at nævne, at det hele er pakket ind i en fantastisk formfaktor, der næsten både føles og ser bedre ud end en 2018 MacBook Air– næsten.
- Buying Guide: 15 best laptops in the world today
- Buying Guide: 10 best ultrabooks you can buy today
Ok, du vil måske komme til at undvære nogle mindre vigtige features for at holde prisen nede på et så konkurrencedygtigt niveau. Men alt i alt får man mere værdi for pengene her end i nogen anden bærbar, vi nogensinde har testet.
Her er konfigurationen på den Huawei MateBook 13 som TechRadar har fået tilsendt til anmeldelse:
CPU: 1.8GHz Intel Core i7-8565U (quad-core, 8MB cache, op til 4.1GHz)
Grafik: Intel UHD Graphics 620; Nvidia GeForce MX150 (2GB GDDR5)
RAM: 8GB DDR3 (2,133MHz)
Skærm: 13-tommer, 1440p (2,160 x 1,440, IPS, 300 nits, 1,000:1 kontrast, 100% sRGB, 3:2 aspect) touch display Lager: 512GB SSD
Porte: 2 x USB-C 3.1, hovedtelefon-stik
Forbindelser: 802.11ac Wi-Fi, Bluetooth 4.1
Kamera: HD (720p, 0.9MP) webcam
Vægt: 1.3kg
Mål: 286 x 211 x 14.9mm; W x D x H
Pris og tilgængelighed
Huawei sælger to versioner af deres MateBook 13 laptop. En entry-level model og en premium version. De har begge den same 13-tommer 2,560 x 1,440 (220 ppi) touchskærm med en 3:2 aspect ratio og 8GB LPDDR3 RAM samt fingeraftrykslæser, som er indbygget i power-knappe
Den billigere model har desuden en 8. generations Intel Corei5 processor med integreret grafikkort og 256 GB SSD-lagerplads, som koster 9.999 kr.
For 10.999 kr. kan man købe modellen med Intel Core i7 processor og Nvidia MX150 dedikeret grafikkort samt 512GB SSD-lagerplads.
Begge modeller har en praktisk USB-C dock med i æsken sammen med et års gratis brug af Microsoft Office 365 Personal. Med den pris ligger den et stykke under Apples seneste MacBook Air, og den er samtidig meget konkurrencedygtig i forhold til lignende Ultrabooks, som for eksempel Dell XPS 13.
Det hele handler om, hvor meget enkeltdelene i MateBook 13s konfiguration yder sammenlignet med de andre, vi har nævt. Hos MateBook 13 får man i langt de fleste tilfælde mere power end hos nogen af de andre, og man betaler samtidig mindre. For eksempel har hverken XPS 13 eller Macbook Air et dedikeret grafikkort om bord. Selv om Nvidia MX 150 ikke er det kraftigste, så giver det dedikerede grafikkort alligevel en klar fordel, når man f.eks. skal arbejde med video eller gamer. Begge modeller er tilgængelige hos Elgiganten lige nu.
Design og skærm
Der er ingen tvivl om, at MateBook 13 er en videreudvikling og forbedring af Huaweis bedst-i-sin-klassse model MateBook X Pro fra 2018, men Huawei vil stadig sælge dem parallelt i butikkerne. Men det kan være svært at se forskel, for MateBook 13 ligner næsten til forveksling X Pro, den er bare en smule mindre. Den er lavet I aluminium og man kan få den i Space Gray eller Mystic Silver. Når du åbner MateBook 13 er der dog en stor forskel mellem de to versioner: Webkameraet er flyttet – igen.
På X Pro var webkameraet skjult i selve tastaturet og popped op, når man skulle bruge det. Men med MateBook 13 har Huawei gjort det rigtige og placeret webkameraet over skærmen. Der er dog tale om et kamera med 0.9-megapixels i en 720p opløsning, så det bliver ikke det kamera, der får dig til at se fantastisk ud på nettet.
Med en højde på bare 14.9mm og en vægt på sølle 1.3kg er MateBook 13 lige akkurat en lille smule tungere, men også en hårsbredde tyndere en den seneste MacBook Air. Det er ret imponerende af en computer, som ud over en såkaldt full-fat Intel mobile processor også indeholder et dedikeret grafikkort.
Tastatur og touchpad er ligeledes imponerende med masser af plads til at mærke tasternes bevægelser. Hele 1.2 mm og så med mærkbar feedback, som virkelig hjælper, når vi skal skrive hurtigt. Det er en fornøjelse at bruge den indbyggede Microsoft Precision touchpad, som er dejlig bred og har masser af plads, selv om den mangler en glat glasoverflade. Hvis du har nydt den berøringsfølsomme skærm på X Pro, vil du uden tvivl elske den lige så meget på MateBook 13. Selv om den her er en smule mindre med præcis 13 tommer, får man stadig en opløsning på 1440p ved 100% af sRGB-farveskalaværdien/Gamut – og touch-responsen er lynhurtig. Sammen med en 1.000:1 kontrast ratio og op til 300 nits I lysstyrke, giver det grundstenen til et igen-igen fremragende diplay. Men selv om 3:2 skærmforholdet giver plads til mere indhold på skærmen vandret, så betyder det også tykkere streger med sort over og under dine fuldskærmsvideoer.
Der er grundlæggende tale om samme design som Huaweis flagskibsmodel fra sidste år, men det er lykkedes firmaet at forfine detaljerne på næsten hvert eneste niveau.
- 1
- 2
Current page: Introduktion, pris, design og skærm
Næste side Ydelse, batterilevetid, features og konklusionJoe Osborne is the Senior Technology Editor at Insider Inc. His role is to leads the technology coverage team for the Business Insider Shopping team, facilitating expert reviews, comprehensive buying guides, snap deals news and more. Previously, Joe was TechRadar's US computing editor, leading reviews of everything from gaming PCs to internal components and accessories. In his spare time, Joe is a renowned Dungeons and Dragons dungeon master – and arguably the nicest man in tech.