Det er ikke løgn at sige, at Sonys PS5 spillekonsol har været svær at få fingre i de seneste år. Mangel på komponenter har betydet, at Sony har haft svært ved at levere konsollen, og stort set alle af de store forhandlere herhjemme har været nød til at pille PS5 konsollen ud af deres sortiment. Enkelte har gjort det muligt at skrive sig på en liste, så man kan få besked, når den kommer.
Nu ser det ud til, at manglen på komponenter er ved at være fortid, og vi kan se at priserne er begyndt at falde. Da det var sværest at få fat på konsollen, så vi priser der toppede på over 7.000 kr., og ingen forhandlere kom under 6.000 kr. for den populære konsol. Men det er altså ved at ændre sig: Sony ser ud til at kunne begynde at levere spilkonsollen igen, og vi kan se, at priserne bevæger sig ned. Langt de fleste ligger stadig over 5.000 kr., men vi har dog fundet et kanontilbud allerede nu: Elgiganten sælger en PS5 Digital Edition og en licens til det populære spil God of War til en pris på 4.499 kr. Det er den laveste pris på konsollen i langt tid. Skal du hugge til? Det er faktisk et godt tilbud, så hvorfor ikke. Vi er sikre på, at der vil komme flere prisfald, og du kan være heldig at PS5 Digital Edition kommer tætter på sin oprindelige udsalgspris på 3.399 kr. Men lige nu koster God of War: Ragnerok omkring 640 kr. i indkøbspris, så alt i alt, er det værd at overveje.