Huawei Watch 3 kan blive kinesernes næste smartwatch
Tilbage til Wear OS?
Igennem de sidste par år har Huawei vendt Wear OS ryggen, imens de har satset helhjertet på deres eget smartwatch-tech i Huawei Watch GT. Nu ser det dog ud til, at firmaet igen vil satse på Googles styresystem.
Ifølge et Bluetooth-reguleringsnotat, som blev spottet af GadgetsAndWearables, ser det ud til, at Huawei forbereder fire nye smartwatches, som skal lanceres i nær fremtid. De lader til at være flere udgaver af samme produkt.
Det mest interessante ved det nye ur er, hvordan det indtil videre er navngivet: CSN-BX9.Huawei Watch 2 – firmaets seneste forsøg på et Wear OS-smartwatch fra begyndelsen af 2017 – hed også BX9, før det fik sit officielle navn.
- Læs vores anmeldelse af: Huawei Watch 2
- De bedste smartwatches i 2019
- De bedste Wear OS-ure i 2019
Der er ingen garanti for, at der her er tale om Huawei Watch 3, men det ville give god mening, hvis firmaet opdaterede deres Wear OS-enhed (som er en separat serie ved siden af Watch GT-enhederne).
To af de øvrige enheder har lignende kodenavne og der er meget vel tale om variationer af samme produkt. Forvent en LTE-version af uret, imens der kan komme andre størrelser og designs.
Huaweis administrerende direktør for konsumentafdelingen, Richard Yu, har tidligere bekræftet, at Huawei påtænkte at lave et nyt Wear OS-ur, men sent i 2018 forklarede han, at firmaet ønskede at komme med store forbedringer, før de opdaterede deres enhed.
Store forbedringer?
Vi kommer nok til at se nogle større forbedringer i forhold til Huawei Watch 2, som kan betyde, at det endelige produkt vil indeholde et Qualcomm Snapdragon Wear 3100-chipsæt for bedre batterilevetid og bedre ydelse.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Det kan også tænkes, at firmaet beslutter at inkludere nogle nye helsefunktioner såsom ECG-overvågning eller en forbedret pulsmåler.
Der er ingen garanti for, at Huawei vil benytte Wear OS i sit næste fuldblods smartwatch, men vi skal måske ikke vente længe, før vi får endelig besked. Det kan tænkes, at firmaet er klar til at annoncere den nye enhed under IFA 2019, som løber af staben i starten af september.
Det fjerde produkt på listen har fået kodenavnet ALX-AL10 og kan tænkes at være et smartwatch til børn. VI har ingen detaljer om dette endnu, men vi lover at vende tilbage, når der er mere nyt om Huaweis smarte ure.
- Læs vores anmeldelse af: Huawei Watch GT
James is the Editor-in-Chief at Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.