Anmeldelse: Samsung Galaxy A53

Galaxy A53 er attraktiv med sine mange gode funktioner - og lidt langsom.

Hvad er en hands on-anmeldelse?
Galaxy A53 ligner en fremragende mobil til en rigtig fornuftig pris
Samsung Galaxy A53 hold i hånden med grøn plante i baggrunden
(Image: © Peter Hoffmann)

Tidlig dom

Samsung Galaxy A53 er en attraktiv telefon med en flot skærm og imponerende kameraer til prisen, og den giver generelt god værdi for pengene, men opladningen er langsom, og ydelsen er ind imellem ustabil.

For

  • +

    Stort, lyst og farverigt display

  • +

    Bred vifte af kamerafunktioner

  • +

    Flot design

  • +

    Vandtæt

Imod

  • -

    Ikke den kraftigste mobil til prisen

  • -

    Langsom opladning

  • -

    Langsom navigation

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Anmeldelsen kort

Der er nogle ting, som springer i øjnene i vores test af Galaxy A53: Den er flot med premium-feel, den tager fremragende fotos i sin prisklasse og så er den ind imellem også langsom.

A53 er på alle måder en "light"-udgave af Samsung Galaxy S22. For Galaxy A-serien kommer med en masse Galaxy S-funktionerne til et lavere prisniveau. Det er A53 et godt eksempel på.

Ligesom Galaxy S22-familiens medlemmer har A53 en attraktiv skærm. Da S22 og A53 har samme opløsning og opdateringshastighed med kun 0,1 tommer forskel i skærmstørrelse, forestiller vi os faktisk, at de fleste mennesker ikke vil kunne skelne A53 fra den større Galaxy S22 Plus uden at sammenligne de to telefoner side om side.

Det er muligt, at A53 giver den bedste kameraoplevelse, du kan få på en telefon til dette prisniveau - de fire kameraer bagpå kombineres med en lang liste af foto- og videomuligheder, som Samsung tilbyder, så du kan tage nogle overraskende flotte billeder.

Selvfølgelig kan A53s fotos ikke sammenlignes med dem, der produceres af Galaxy S22 Ultra, men billederne er lyse og levende og perfekte til deling på Instagram eller andre sociale platforme. Det er også tilfældet for selfies.

Og eftersom vi deler vores yndlingsting ved telefonen, så lad os også nævne det, som de fleste elsker: udseendet. Mens vi testede den lyseblå version af telefonen, fortalte folk os konstant, hvor godt den ser ud. Og vi mener konstant - mange, der så den, var nødt til at fortælle os, hvor den er, og vi er enige. Den sender premium vibes med sit flotte design.

Du kan få alt dette til en forholdsvis lav pris, der begynder ved hhv. 3.399 kr. og 3.799 kr. Telefoner til denne pris har normalt nogle stærke sider og nogle svage sider, og det er tilfældet her.

For det første er telefonen langsom til at oplade, og det tager op til to timer for 25 W-opladeren at fylde strøm på. I betragtning af at billigere telefoner end denne har meget, meget hurtigere opladning - OnePlus Nord 2T har f.eks. 80 W opladning - føles 25 W alt for langsomt.

Og når vi nu taler om langsomme ting, så er telefonen ind imellem langsom. Det forhindrede os ikke i bruge telefonen, som vi plejer, men ydelsen svinger, og ind imellem oplever vi, at apps fryser eller scrolling bliver langsommere - mere end vi ser på andre telefoner til denne pris, hvilket er grunden til, at vi nævner det. Det vil næppe være noget, der generer ved daglig brug, men hvis du vil have ydeevne frem for fotografering eller ønsker noget lidt hurtigere, er der bedre muligheder derude for dig. Ellers bør denne Samsung mellemklasse-telefon helt sikkert stå på din ønskeliste. 

Samsung Galaxy A53 5G pris og lancering

  • Samsung Galaxy A53 koster hhv. 3.399 kr. og 3.799 kr.
  • Begge versioner med 6 GB RAM
  • Samsung Galaxy A53 blev lanceret 17. marts 2022

Prisen for Samsung Galaxy A53 5G er  hhv. 3.399 kr. og 3.799 kr. Den billigste er modellen med 6 GB RAM og 128 GB lagerplads - og den lidt dyrere model kommer med samme 6 GB RAM og 256 GB intern lagerplads.

Med den pris er Galaxy A53 tæt på de andre 5G-mobiler i mellemklassen, herunder Mi 11 Lite, OnePlus Nord CE 2, Moto G200 og den nye iPhone SE 2022

Galaxy A53 ligger blandt mælkebøtter på græsset

Galaxy A53 i en frisk lyseblå farve (Image credit: Peter Hoffmann)

Samsung Galaxy A53 5G design

  • Letvægtsdesign gør denne store telefon lettere at håndtere
  • Velfungerende opbygning med førsteklasses funktioner
Galaxy A53 specs

Vægt: 189g
Dimensioner: 159.9 x 74.7 x 8.1mm
Skærmstørrelse: 6,5-tommer
Opløsning: Full HD+
Opdateringshastighed: 120Hz
Chipset: Exynos 1280
RAM: 6GB
Lagerplads: 128GB/256GB
Kameraer: 64MP + 12MP + 5MP + 5MP
Frontkamera: 32MP
Batteri: 5,000mAh

Samsung Galaxy A53 5G er en stor telefon med en skærm på 6,5 tommer, og den måler 159,9 x 74,7 x 8,1 mm, hvilket gør kan føles stor i hånden, men alligevel tyndere end de tidligere generationer.

Mens størrelsen betyder, at det ikke er let at nå alle hjørner af skærmen med tommelfingeren, i hvert fald når du bruger den med én hånd - og dem med mindre hænder vil have svært ved at nå derud, hvis de ikke bruger begge hænder. Alligevel er Galaxy A53 overraskende let.

Lydstyrkeknappen og tænd/sluk-tasten ligger fint under tommelfingeren i højre side, mens SIM-bakken findes sammen med USB-C-porten og højttaleren (den ene af A53's to) i bunden af telefonen.

Samsung har forsøgt sig med et premium-look og -fornemmelse med et sølvmetal-bånd, der løber rundt om telefonen, selvom bagsiden tydeligvis er af plastik. Det fungerer fint, og mobilen som helhed føles solid og godt lavet.

Kameramodulet er endda lille og er kun let hævet fra telefonens bagside.

På fronten er skærmen beklædt med Gorilla Glass 5, og mobilen har en IP67-klassificering for støv- og vandtæthed, hvilket betyder, at den kan overleve et en tur i vandet i 30 minutter i op til en meters dybde Det er en virkelig god funktion at få med. 

Der er fire farver at vælge imellem - fersken, hvid, sort og vi har fået fingrene i den farverige, men stilfulde lyseblå variant. 

Foto af Galaxy A53 som er ved at tage et foto af en hund på en græsplæne

Skærmen på Galaxy A53 er ganske lysstærk (Image credit: Peter Hoffmann)

Samsung Galaxy A53 5G skærm

  • 6,5 tommer Super AMOLED, Infinity-O-skærm
  • Full HD+-opløsning og en god opdateringshastighed på 120 Hz

Samsung Galaxy A53 har en af de flotteste skærme, vi har set på en telefon til denne pris.

Som vi allerede har nævnt, har Galaxy A53 en stor skærm på 6,5 tommer. Der er en lidt bredere ramme langs den nederste kant - som viser, at dette ikke er en topmodel fra S-serien, hvor Samsung holder skærmkanten på et absolut minimum. 

Det ser dog stadig godt ud, og kameraobjektivet er det eneste, der bryder skærmen. Det er i et design, som Samsung kalder "Infinity-O", men som ofte omtales som en "hole punch" eller punch hole-skærm. 

Du får ikke en flagskibsopløsning, men Full HD+, og det vil være mere end tilstrækkeligt for de fleste brugere, plus at Samsung har introduceret en mere førsteklasses funktion til A53 - en opdateringshastighed på 120 Hz. Det er en opdateringshastighed, som vi ellers kun ser på de dyre topmodeller. Det giver et roligt og jævnt billede, og uanset om du scroller på sociale medier eller spiller det nyeste spil så det er virkelig en fantastisk funktion at få med. 

Galaxy A53

Galaxy A53 ligner en dyrere mobil (Image credit: Peter Hoffmann)

Samsung Galaxy A53 5G kameraer

  • Fire kameraer på bagsiden:  64MP hovedkamera, 12MP ultrawide, 5MP macro, 5MP dybdesensor
  • Masser af klassiske Samsung fotoindstillinger
  • 32MP selfiekamera på forsiden
  • Snapchat-filtre indbygget direkte i kamera-appen

De dage er forbi, hvor telefoner i mellemklassen måtte nøjes med et eller to middelmådige kameraer - i dag skal der være masser af fotofunktioner, hvis du vil konkurrere, og Galaxy A53 skuffer ikke. 

Selv om Samsung Galaxy A53s kamerapræstation ikke helt kan sammenlignes med den på Samsungs Galaxy S-telefoner, overgår den konkurrenterne til samme pris med sine fotoevner. Den har fire kameraer i det let forhøjede kameramodul på bagsiden med et 64 MP hovedkamera sammen med et 12 MP ultravidvinkelkamera, 5 MP bokeh (til portrætter med sløret baggrund) og 5 MP makro (til nærbilleder). På forsiden sidder et 32MP selfie-kamera.

Kameramodulet på Galaxy A53 set fra bagsiden

Samsung Galaxy A53 med sit overraskende store udvalg af kameraer. (Image credit: Peter Hofmann)

Kameraerne tager billeder, der er lyse og farverige, hvilket betyder, at billeder af dyreliv, mad, landskaber og mennesker bliver rigtig gode. Den er et stort dynamisk område for en telefon til denne pris, og billederne er også skarpe, så længe du tager dem med hovedkameraet.

Samsung har forbedret natfotografering, og Galaxy A53 kan tage 12 billeder i ét for at opnå bedre resultater i dårligt lys. Vi har taget billeder i svagt lys, som bevarer en hel del detaljer; det er ikke helt iPhone-kvalitet, men det er bedre, end vi forventer på dette prisniveau.

Makrokameraet tager flotte billeder af genstande tæt på, selv om linsen havde en anelse forvrængning i kanterne. Dybdekameraet producerede billeder med en ret naturlig baggrundssløring. 

Der er også en avanceret portrættilstand, som giver en sløret baggrundseffekt samt en række studiebelysninger, og Samsung har desuden samarbejdet med Snapchat om at indbygge nogle af deres populære filtre direkte i A53s kameraapp. Filtrene er nemme at få adgang til og giver brugerne mulighed for at lege og optage en række sjove billeder uden at de overhovedet behøver at have en Snapchat-konto. 

Et udvalg af fototilstande hjælper dig med at få mest muligt ud af Galaxy's vifte af kameraer. Især to skiller sig ud: Single Take, som giver dig mulighed for at udvælge et billede fra en video, og Food-tilstand, som giver dig mulighed for at vælge et bestemt område af fokus for at skabe dramatisk udseende billeder. 

Med Food Mode - som trods navnet også fungerer til ting som planter og dyr - kan du lave den slags billeder, som folk elsker at lægge ud på de sociale medier. Ind imellem blev billeder med denne indstilling overmættede af farver, men det er netop det, der fungerer godt på sociale medier.

På forsiden af telefonen er der et 32 MP f/2.2 selfiekamera, og dette er ligesom bagkameraet ret godt for en mellemklassetelefon. Fotos bliver lyse og levende under de fleste forhold. Hvis vi har en anke, er det, at sløringen i portrætbilleder ikke altid er så mærkbar; bortset fra det ser selfies godt ud.

Der er en anden kamerafunktion, som vi er lidt flove over at indrømme, at vi har brugt. Den hedder "Fun"-tilstand, og den giver dig adgang til Snapchats AR-filtre, så du kan bruge dem fra kameraappen. Du kan bytte dit ansigt ud med skyer, tilføje en tiara eller bruge et filter, der bare plastrer ordet "Cute" ud over hele dit ansigt. Selv om denne tilstand kan være sjov for nogle mennesker (os), er vil den ikke passe andre, og så behøver man jo heldigvis ikke at bruge den. 

Nu til video: Du kan optage 4K-video med 30fps eller 1080p med 60fps på de bageste kameraer, men også på frontkameraerne. Det er sjældent at se en telefon, der tilbyder den slags optagelser i høj opløsning på det forreste kamera. Der er også slowmotion og "Super Slow-Mo", som gør præcis, hvad der står. 

Samsungs Pro Video-tilstand er også her, som giver dig alle mulighederne fra Pro-foto, herunder ISO og hvidbalance, men for video. Det er dog ikke alle S22 Ultras funktioner, der er her, for med S22 Ultra kan du også justere zoomindstillingerne på forskellige objektiver og vælge, hvilket område mikrofonen optager fra.

Fotoeksempler

Samsung Galaxy A53 5G ydelse, specifikationer og batterilevetid

  • Stort batteri på 5.000 mAh
  • Opgraderinger af ydeevnen i forhold til den tidligere generation
  • Kører Android 12-styresystemet og Samsungs OneUI 4.1 brugerflade
  • Exynos 1280-chipsæt
  • Telefonen føles ind imellem langsom at bruge

Samsung Galaxy A53 overgår konkurrenterne til samme pris i kamera- og skærmafdelingerne, men den er bagefter, når det kommer til ydeevne. Chippen her er Exynos 1280, som er en mellemklasse-chipproduceret af Samsung - og den er ikke optimal.

Når vi kører telefonen igennem Geekbench 5 benchmark-testen, giver den en multi-core score på 1813, hvilket placerer den lige under Oppo Find X2 Lite, OnePlus Nord og Honor 9X Pro, tre andre mellemklassetelefoner, der alle udkom i slutningen af 2019 eller begyndelsen af 2020. Altså ikke fantastisk ydelse.

Telefonen ville ofte føles langsom at navigere - ikke hele tiden, men ofte. Nogle gange, når vi låser telefonen op, indlæses apps eller lukker dem, holder mobilen en lille pause og fryser. 

Dette var særligt udtalt, da vi først begyndte at teste telefonen, men det er blevet mindre med tiden. Hvis du læser denne anmeldelse, lige efter at du lige har købt den, skal du ikke være bekymret - det bliver bedre. Alligevel indrømmer efter flere ugers brug, at A53 stadig føltes den langsommere, end godt er.

Galaxy A53

Samsung Galaxy A53 5G (Image credit: Peter Hoffmann)

Det betyder, at Galaxy A53 burde kunne håndtere spil på højeste niveau og intensive apps, selv om vi endnu ikke har testet dette. 

Telefonen har 6 GB RAM, og den fås i to versioner: En med 128 GB lagerplads og én med 256 GB intern lagerplads, hvilket burde give plads nok til apps, spil, fotos og meget mere til mange. 

Men for dem, der har brug for endnu mere plads, er A53 dækket ind, og uanset om du kører med 128 GB eller 256 GB, kan du selv udvide lagerpladsen. Samsung har inkluderet et microSD-slot, som understøtter hukommelseskort på op til 1 TB. Det er endnu en virkelig god funktion at få med. 

Galaxy A53 er også udstyret med RAM Plus, som ifølge Samsung vil give bedre multitasking. Det giver dig mulighed for at vælge en del af den interne lagerplads til at bruge som virtuel hukommelse for at forbedre app-ydelsen.

Du bliver nødt til at vente på den færdige Galaxy A53-anmeldelse for at finde ud af, hvor godt RAM Plus fungerer, og hvordan mobiltelefonen klarer sig generelt.

Samsung Galaxy A53 software

  • Android 12-software
  • Samsungs One UI lagt over toppen
  • Masser af forudinstallerede Google-apps

Alle Samsungs telefoner kører Android med selskabets One UI lagt ovenpå - Galaxy A53 får Android 12, og nogle af funktionerne i denne version omfatter dvale for apps (hvis du ikke bruger en app i en længere periode, bliver den skjult fra menuen) og Material You, som giver dig mulighed for at ændre farveskemaet i telefonens menuer, så det passer til tapetet.

One UI er primært en grafisk overhaling af standard-Android, og enten vil du kunne lide det eller ej. Men den er proppet med Samsungs egne apps, hvilket til tider er forvirrende, fordi Googles egne apps også er installeret (som på alle Android-telefoner).

Der er Samsung Pay, Galleri, Store og meget mere, men der er også alle Google-modstykker - Pay, Fotos og Play Store. Der er langt flere apps, der pryder menuerne, når du indstiller telefonen, f.eks. Samsung Free, der tilbyder et par gratis spil, bøger, podcasts og tv-udsendelser, Global Goals, der blot fortæller dig, hvad Samsungs virksomhedsmål er, og nogle apps fra tredjeparter som Booking.com, LinkedIn og Microsoft Office.

Vi kritiserer ofte kinesiske telefonmærker for bloatware, men Samsung er også for meget. De fleste vil nok slette nogle apps, når de går i gang, og så er det op til smag og vaner, om det bliver Googles eller Samsungs apps, der ryger.

Samsung Galaxy A53 batterilevetid

  • 5.000mAh batteri er temmelig stort
  • For det meste holdt det en hel dag
  • 25W opladning er langsom

Samsung Galaxy A53 har et batteri på 5.000 mAh, hvilket er stort, selv om vi ser flere mellemklassebiler med denne størrelse batteri. Det er dog praktisk her, da 5G-forbindelsen og den lyse skærm har brug for mere strøm.

I praksis holder mobilen cirka en dag mellem opladninger. Vi kan få lidt længere batterilevetid, hvis vi brugte den sparsomt - eller mindre, hvis vi brugte meget tid på at tage billeder eller bruge enheden til navigation; men en hel dags brug er ok. 

Selv om en dags brug ikke er dårligt, har telefoner i mellemklassen ofte fantastiske batterilevetider, så A53 føles lidt begrænset. Der var kun et par dage, hvor vi næsten løb tør for strøm, mens vi var ude og rejse, men det var nok til at give os en følelse af batteriangst.

Desværre tager det pinefuldt lang tid at lade telefonen op. I en verden med billige smartphones med 80W og 120W opladning er Galaxys 25W bare ikke nok.

I vores test tog det over to timer at oplade telefonen fra tom til fuld - det er for lang tid til en hurtig opladning tidligt om morgenen før arbejdet, men ikke lang nok til at retfærdiggøre opladning natten over, medmindre du ønsker at beskadige dit batteri med tiden.

Skal jeg du købe Samsung Galaxy A53?

Køb den, hvis...

Du tager fotos til social media
Samsung Galaxy A53 tager friske og farverige billeder og video, som det tager kort tid at redigere, så de passer til Instagram- eller YouTube. Det gælder lige så godt for makrobilleder som for selfies eller videoer.

Du vil have en smuk mobil
Du vil have en mobil, der får positiv opmærksomhed. Normalt skal du bruge en foldbar telefon for at få opmærksomhed - det er ikke tilfældet med friske farver som fersken eller lyseblå, der får masser af ros. 

Du ser meget video
Hvis Netflix, Disney+ eller YouTube er de apps, du bruger mest, så vil skærmen på Galaxy A53 være det helt rigtige for dig. 

Køb den, hvis...

Du bruger mobilen til gaming
Ydelsen i Samsung Galaxy A53 er ikke egnet til mobilspil. Der er tale om en mobil i mellemklassen, så du skal betale mere for en højtydende mobil, hvis du er seriøs mobil-gamer.

Du vil have hurtig opladning
Udviklingen inden for opladning af mobiler går hurtigt, og her er Samsung ganske enkelt bagud. Nogle mellemklassemobiler kan du lade op på cirka 30 minutter, mens Samsung Galaxy A53 skal have to timer i opladeren for en fuld opladning. Det er for længe.

Din mobil skal holde superlænge på en opladning
Selv om Samsung Galaxy A53 faktisk har et stort batteri, så bruger den store og lysstærke skærm også en del strøm. Det betyder, at du trods det store batteri nok oftest vil opleve, at du må lade op sidst på dagen.

TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra

Hvad er en hands on-anmeldelse?

”Hands on-anmeldelser” er journalistens førstehåndsindtryk af et produkt og baseret på, at vedkommende har brugt noget tid på dette. Det kan være nogle få øjeblikke eller et par timer. Det vigtige er, at vi personligt har haft mulighed for at røre ved produktet og kan give et indtryk af, hvordan det er i brug, selvom dette stadig er med forbehold. For mere information henviser vi til TechRadar's Reviews Guarantee.