Anmeldelse: Samsung Galaxy Z Flip 3

Galaxy Z Flip 3 er fantastisk og løfter foldbare mobiler til et nyt niveau.

Samsung Galaxy Z Flip 3
(Image: © Peter Hoffmann)

TechRadar Konklusion

Samsung Galaxy Z Flip 3 er den bedste foldbare "clamshell" telefon, du kan købe. Den har specifikationer og en pris på niveau med andre flagskibstelefoner. Det relativt lille batteri og manglen på et teleobjektiv er en udfordring, og enkelte mere forsigtige brugere vil måske vente og se, hvad der kommer i næste generation af foldbare mobiler. Men hvis du vil have en flot designet mobil, der kan foldes, så den er nem at have i lommen og tasken, og som samtidig er lynhurtig og har ydelse på flagskibsniveau - ja, så er Z Flip 3 den mobil, du bør kigge på i dag.

For

  • +

    God pris

  • +

    Gode specifikationer og ydelse

  • +

    Stilfuldt design og hurtig skærm

Imod

  • -

    Intet zoom-objektiv

  • -

    Batteri på mellemniveau

  • -

    Coverskærmen er lidt for lille

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Samsung Galaxy Z Flip 3 er uden tvivl den bedste foldbare "clamshell" mobil på markedet, men der er også tale om en ret begrænset niche, hvor du lige nu kun finder Z Flip og Motorola Razr, og Motorolas seneste kandidat er allerede et år gammel. Så nogle vil måske mene, at der er ikke er det store sammenligningsgrundlag. Men Z Flip 3 er en virkelig fed mobil, der hæver niveauet for foldbare mobiler og som samtidig leverer alt det, en moderne mobil skal kunne. 

The Samsung Galaxy Z Flip 3 is without a doubt the best clamshell foldable on the market, although as the newest addition to what is an extremely limited device niche – only the Z Flip and Motorola Razr occupy the category, and Motorola’s most recent contender is a year out of date – that’s not saying much.

But the Z Flip 3 further refines everything a clamshell foldable should be, and also manages to be pretty good at everything else modern phones are supposed to do. 

Den følger fint med andre flagskibe med hensyn til ydeevne (Snapdragon 888-chipsæt, 8 GB RAM, 128 GB eller 256 GB lagerplads), og når det åbnes, har det en 6,7 tommer stor OLED-skærm i plast, der leverer et billede, der ligger mellem LCD- og OLED, når det gælder farver, lynhurtig respons og skarpe detaljer og med en hurtig opdateringshastighed på 120 Hz.

Z Flip 3's relativt lille 3.300mAh batteri kan være begrænsende (det holder sjældent mere end et døgn), men telefonens udfordring er et kameramodul, der ikke har ændret sig i forhold til forgængerne - den originale Z Flip og dens 5G -variant ( der findes ingen Z Flip 2. Samsung har droppet Z Flip 2 for at Z Flip 3 og Z Fold 3 kan følges ad).

Der er 12MP f/1.8 hovedkamera og et12MP f/2.2 ultrawide kamera på bagsiden og et 10MP f/2.4 selfie kamera. Det er et udmærket, men ikke sammenligneligt med det, du finder på telefoner som f.eks. Samsung Galaxy S21 Plus med sin 3x optiske zoom eller telefoner med bedre telefotokameraer, som S21 Ultra eller Xiaomi Mi 11 Ultra, begge som har 5x optiske zoomkameraer.

Disse andre flagskibstelefoner kan dog ikke foldes sammen og lægges i en lille lomme, og så har en foldbar mobil oven i købet aldrig være billigere end Galaxy Z Flip 3: Med en startpris på 8.199 kr. for en foldbar clamshell mobil er niveauet for foldbare mobiler endelig på linje med andre flagskibstelefoner i topklasse.

Det er ikke sikkert, at alle ønsker sig en foldbar mobil nu og her og hellere vil vente på en endnu billigere telefon med zoom-objektiv og en større coverskærm, så den også kan bruge stil mail eller apps. For som det er nu, er den største wauw-faktor selve det foldbare design, og det er muligt at få nogle af de samme funktioner i en ikke-foldbar mobil til færre penge. Men man bliver lidt afhængig af det foldbare design, som ligger godt i lommen og føles godt i hånden. 

Samsung Galaxy Z Flip 3

(Image credit: Peter Hoffmann)

Pris og tilgængelighed

Galaxy Z Flip 3

(Image credit: Samsung)

Samsung Galaxy Z Flip 3 blev officielt afsløret på Samsung Unpacked den 11. august, og den er i butikkerne nu. Den fås i en versionmed 8 GB RAM og 128 GB, som koster 8.199 kroner og en version med 8 GB RAM og 256 GB lagerplads, som koster 8.699 kroner - en prisforskel, der er så lille, at det virker fjollet at gå efter 128 GB-versionen. 

Til sammenligning kostede den originale Galaxy Flip 11.699 kroner ved lanceringen, så den nye telefon er meget billigere ved lanceringen og har en pris, der ligger på niveau med andre flagskibe som f.eks. Samsung Galaxy S21 Plus eller iPhone 12 Pro. På den anden side er både den originale Z Flip og Z Flip 5G blevet meget billigere siden lanceringen og er lige nu et billigere køb end Z Flip 3.

Z Flip 3 er også en hel del billigere end storebror Samsung Galaxy Z Fold 3, en ægte foldbar telefon, hvor prisen begynder ved 14.199 kr. for 256 GB versionen og 14.899 for 512 GB versionen. Med den mobil får du dobbelt meget display og understøttelse af S-Pen. Z Fold 3 en imponerende mobil i sig selv, men den har mere fokus på produktivitet end på at være nem at putte i lommen. 

Galaxy Z Flip 3

Galaxy Z Flip 3 kommer i fire farver (Image credit: Samsung)

Design

Samsung Galaxy Z Flip 3 ligner sine forgængere, bortset fra en større coverskærm, som også har gjort det nødvendigt at flytte kameramodulet. Det er stadig en foldbar clamshell mobil, som er delt i to halvdele, der kan klappes sammen på midten ved hjælp af et hængsel. Når den er foldet ud, er det en mobil i en lang og smal mobil med en 6,7 tommer skærm.

Der er dog nogle æstetiske forbedringer. Selvom telefonen ikke lukker helt i, når den er foldet, så er mellemrummet blevet mindre. Og den beskyttende kant i, der går rundt om skærmen er blevet tyndere og føles ikke så kraftig som på den tidligere Z Flip. 

Coverets design er også blevet ændret, fra en ensfarvet finish på Z Flip til en to-farvet effekt på Z Flip 3: To tredjedele har den samme farve, imens coverskærmen og kameramodulet med de to kameraer er dækket af sort glas. enkelt nuance, mens den øverste tredjedel er helt sort glas. Telefonen er blevet mere stilfuld at se på, og så er det op til den enkelte, om de synes bedst om lavendel, creme, grøn eller phantom black. 

Bagsiden er dækket af Gorilla Glass Victus (som fabrikanten, Corning Glass, hævder er mere holdbar og dobbelt så modstandsdygtig for ridser som Gorilla Glass 6), mens skærmen indeni har et fleksibelt plastdisplay. For første gang i en foldbar har Samsung sikret en IPX8 -rating for vandtæthed, hvilket betyder, at telefonen kan nedsænkes i 1,5 meter vand i op til 30 minutter. Det er dog ikke vurderet til støvmodstand (derfor IPX8 i stedet for den mere almindelige IP68, hvor '6' gælder vil stå for modstandsdygtighed overfor støv).

Samsung Galaxy Z Flip 3

(Image credit: Peter Hoffmann)

Bortset fra det forstørrede ydre display ligner telefonen sin forgænger. På højre side er en låseknap med en fingeraftrykssensor og en volumenknap. Fingeraftrykssensoren er nemt at nå med tommelfingeren, men volumenknappen føles som om den sidder noget højere end på andre mobiler, så du lige skal strække hånden for at nå. Men der er en grund til at knapperne sidder, hvor de sidder: Når mobilen er foldet, sidder de nemlig rigtig godt positioneret ved siden af coverskærmen. 

På venstre side nær toppen sidder SIM-korte. Der er desværre ikke plads til et micro-SD kort, så det er ikke muligt at udvide den indbyggede hukommelse. I toppen sidder der mikrofon, og i bunden er der et USB-C-slot i midten med en højttaler til højre og en mikrofon til venstre.

Hvordan føles det at folde den?

Samsung Galaxy Z Flip 3 er den bedste foldbare clamshell mobil, der findes på markedet, selv om udvalget af konkurrenter godt nok er begrænset til forgængeren og Motorola Razr fra 2020. Telefonerne har forskellige tilgange til formfaktoren: Razr har mere funktionalitet på den ydre skærm, mens Z Flip 3 giver mulighed for at folde telefonen helt ud. Samtidig har Z Flip 3 nogle funktioner, som også fungerer, når telefonen er halvt foldet ud. 

Det er lidt svært at åbne Z Flip 3 med én hånd (som det var tilfældet med tidligere Z Flip-telefoner), men den modstand betyder også, at du kan folde den som du vil og være sikker på, at den bliver i den ønskede position. 

Der er kun apps, hvor vi får noget ud af at have z Flip 3 delvist foldet ud. I hvert fald indtil der bliver flere apps, der kan dele skærmen i Flex tilstand. Det fungerer rigtig godt med kameraet, og det er fantastisk at have mulighed for at stille kameraet på en hvilken som helst flad overflade og kunne filme eller fotografere løs. Det vil helt sikkert være en stor succes for alle, der tager mange selfies, laver some-videoer eller deltager i videosamtaler. 

Samsung Galaxy Z Flip 3

(Image credit: Peter Hoffmann)

Der, hvor du får den mest mærkbare fordel ud af telefonens foldbarhed, er når du skal have den i lommen. Selv om enkelte lommer kan være for smalle - Z Flip 3 er lidt tykkere end traditionelle mobiler - så vil de fleste opleve, at telefonen pludselig fylder fantastisk lidt i lommen. Og så er det rart, at du ikke behøver at være bekymret over, om skærmen bliver ridset i lommen. 

Den udvendige coverskærm er den ikke særligt imponerende. Det er blevet større end i forgængeren, men den er stadig for lille til ret meget andet end at se, hvad klokken er eller notifikationer og styre musikken. Ét tryk tænder skærmen, og to tryk aktiverer den, så du kan bruge touch-funktionerne.

Skærmen er bestemt mere anvendelig end forgængeren. Men Motorola Razrs større 2,6-tommer yderskærm har mere funktionalitet og kan bruges med flere apps end på Z Flip 3's udvendige skærm.

Samsung Galaxy Z Flip 3

(Image credit: Peter Hoffmann)

Skærm

Samsung Galaxy Z Flip 3's skærme er blevet forbedre. Ikke vildt meget, men nok til at det er mærkbart. , men ikke alt for meget, alt taget i betragtning. Det er fint, men vi venter at kvaliteten på glas- og plastskærme bliver ens. Det vil også være rart at slippe for den lille bule, der er, hvor skærmen folder. Den bule er dog blevet væsentligt mindre end hos forgængeren, men du kan stadig mærke den med fingeren. 

Skærmen på 6,7 tommer i Full HD Plus (2640 x 1080) er ganske udmærket. Selve skærmen er lys nok til at være synlig udendørs og kvaliteten ligner den på andre Full Hd flagskibe, selv om den ikke er helt så sprød som mobiler med OLED-skærme.

Z Flip 3s indvendige skærm er plastik, men ser ikke ud til at have et ringere billede i forhold til telefoner med glasskærm, men i sammenligner du side om side, er billedet lidt mindre skarpt end det, OLED-mobiler kan præstere. Skærmen er blevet lidt forbedret i forhold til forgængeren og har nu 120Hz opdateringshastighed.

Z Flip 3's 1,9-tommer udvendige skærm er næsten fire gange større end den originale Z Flip 1,1-tommer coverskærm. I stedet for kun lige at kunne vise en enkelt tekstlinje og måske verdens mindste fotoforhåndsvisning, gør den større Z Flip 3 skærm det meget lettere at få vist selfies, og du kan styre enkle musikfunktioner, indstille timere eller starte en lydoptager. 

Samsung Galaxy Z Flip 3

(Image credit: Peter Hoffmann)

Kameraer

Samsung Galaxy Z Flip 3 har to kameraer, men mangler muligheden for zoom-fotografi. Flip 3 tager nogle rigtig gode billeder, og her viser Samsung deres velfungerende fotosoftware frem, så billederne får friske og naturlige farver og masser af skarpe detaljer. 

Kameraerne på bagsiden/ydersiden er et  12MP f/1.8 Dual Pixel-hovedkamera med optisk billedstabilisering (OIS) og et 12MP f/2.2 ultrawide kamera. De ser ikke ud til at være ændret siden den første Z Flip. Men det er måske heller ikke nødvendigt, for vi får flotte fotos på niveau med andre Samsung flagskibe. Og det er faktisk flot. 

Samsung Galaxy Z Flip 3

(Image credit: Peter Hoffmann)

Telefonen har et 10MP f/2.4 frontvendt kamera, der tager udmærkede selfies, selvom billederne ikke her helt så detaljerede som dem i konkurrerende flagskibsmobiler som f.eks. iPhone 12 Pro. Alligevel er det den mest selfie-venlige telefon, vi har prøvet i nyere tid. Det er genialt at kunne tage fotos, når telefonen er halvvejs åben og står på en flad overflade. Det er en del lettere end at holde mobilen i strakt arm, imens du prøver at se ud som om, du ikke holder mobilen i strakt arm.  Hvordan tager du billeder, hvis du ikke har mobilen i hånden? Det har Samsung tænkt på: Du løfter bare hånden, ligesom hvis du ville vinke til kameraet. Det registrerer telefonen og starter en visuel timer, og efter cirka 1,5 sekund bliver billedet taget. 

Z Flip 3 kan også tage selfies, når den er klappet sammen. Her kan du bruge hoved- eller ultrawide kameraet på ydersiden. Skærmen fungerer som søger (det færdige billede bliver større, end det udsnit du kan se på den lille skærm). Du klikker to gange på låseknappen for at tænde kameraet og coverskærmen. Det er nemt at styre indstillingerne: Stryg opad for at skifte mellem hoved- og ultrawide objektiver, og stryg til venstre og højre for at skifte mellem foto og video. For at tage billedet, trykker du bare på volumenknappen.  

Det er superenkelt og et fantastisk festtrick og unægtelig en let måde at tage selfies på. Af én eller anden mystisk grund bliver fotografier taget på denne måde fuldstændig firkantede, hvilket er ret sært. 

Fotoeksempler

Her er nogle eksempler på fotos taget med Z Flip 3's hovedkamera, ultrawide kamera og et taget med selfie kameraet .

Specifikationer, ydelse og software

Samsung Z Flip 3 har flagskibsspecifikationer og fungerer lige så imponerende som enhver telefon måske lige bortset fra de allerdyreste flagskibstelefoner. Den kører på Snapdragon 888-chipsættet (som du finder i de førende Android mobiler fra 2021) og har 8 GB RAM og fås med enten 128 GB eller 256 GB lagerplads.

Desværre kan lagpladsen ikke udvides via microSD, hvilket betyder, at du er bundet til den medfølgende hukommelse. I skrivende stund er prisforskellige på de to modeller dog kun 500 kroner, så her vil vi anbefale, at du graver lidt dybere i lommen og køber modellen med 256 GB. Og hvis du vil spare de 500 kr., så er 128 GB jo også ganske udmærket. Husk på, at der også findes masser af cloud-lagring, hvis du har brug for mere plads. 

Den samlede ydeevne er imponerende: Uanset om vi surfer på nettet, ser video eller gamer, så er der på intet tidspunkt antydning af hakkende billeder. Dens gennemsnitlige score på Geekbench 5 på 2801 er imponerende, selv om den ikke helt er et match for årets absolutte topmobiler som f.eks. Asus Rog 5 (3732) eller iPhone 12 Pro (4007).

Dette gennemsnit afspejler en lang række individuelle scoringer, fra en højde på 3252 til en lav i 1953, og selvom vi ikke kunne se nogen variation i telefonens ydelse, når vi brugte den i virkeligheden, for i vores test fungerede telefonen fuldstændig problemfrit. Så vi er ikke bekymrede for udsvingene under benchmark-testen. 

Z Flip 3 kører Android 11 og kommer med det bedste fra det nyeste Google -operativsystem. Det tog kun et par måneder før den originale Z Flip og Z Flip 5G (begge lanceret med Android 10) blev opgraderet til Android 11, så vi forventer, at Z Flip 3 kan få en Android 12 inden alt for længe.

En af de spændende funktioner i Android 12 er Material You, der redesigner din brugergrænseflade baseret på din valgte farvepalet. Her har Z Flip 3 sin egen version, der allerede fungerer nu, og som gør det muligt for ejere af et Samsung Galaxy Watch 4 eller Watch 4 Classic at synkronisere deres urskive med deres coverskærm, så begge får matchende farver, skrifttyper og endda små billeder. Det er en lille og smart ekstrafunktion, som gør det muligt at give coverskærmen sit eget personlige look. 

Galaxy Z Flip 3

Der er finde meget få mobiltelefoner, du kan bruge som clip-on mobil. Galaxy Z Flip 3 er en af dem. Men de fleste vil nok foretrække at have mobilen sikkert i lommen eller tasken. (Image credit: Peter Hoffmann)

Batterilevetid

Samsung Galaxy Z Flip 3's største udfordring er nok batteriet på 3.300 mAh, som kan virke lidt lille sammenlignet med andre flagskibstelefoner. Det er ganske enkelt ikke stort nok til at holde mere end et døgns tid ved moderat brug. Du får et USB-C kabel men ingen oplader med i æsken. Det er en del af Samsungs skift mod mere bæredygtighed og mindre spild (samt besparelser på omkostninger). 

Batteriet aflader lidt hurtigere end de fleste andre telefoner bare ved at holde skærm og mobil tændt. Vi oplevede, at batteriet faldt hurtigere, når vi nåede omkring 10%, og faldt derefter kraftigt. Men almindelige opgaver fik generelt ikke batteriet til at falde. En halv times streaming kostede 3% batteri, hvilket er ret typisk.

Vi brugte en kraftfulde vægoplader på 60W, og den kunne oplade batteriet fra 0% til 46% på 30 minutter og 80% på en time. Ikke dårligt, men ikke fantastisk i sammenlignet med f.eks. OnePlus 9, der lader fra 0-100% på 30 minutter. Xiaomi Mi 11 Ultra klarer en fuld opladning på 36 minutter. Så her virker Z Flip 3 lidt langsom. 

Skal du købe Samsung Galaxy Z Flip 3?

Galaxy Z Flip 3

(Image credit: Peter Hoffmann)

Køb den hvis…

Hvis du gerne vil have fingre i en foldbar flagskibsmobil til en fornuftig pris
Z Flip 3 er ikke ligefrem billig, men det er den nyeste og den billigste foldbare clamshell mobil på markedet. Så hvis du vil have den nyeste tomodel inden for foldbar teknologi uden at betale en formue, så er Z Flip 3 telefonen til dig. 

Du ønsker dig en foldbar mobil
Z Flip 3 vigtigste funktion er det foldbare design, og så er det samtidig en mobil med power og ydelse på flagskibsniveau. Hvis du vil være foldbar, så bliver det svært at finde en bedre model lige nu. 

Du skal bruge en super selfie mobil
Selfies er ikke det nemmeste foto at tage... medmindre du har en Z Flip 3. Den kan stå på hvilken som helst flad overflade og tage billeder eller video, så du har til de sociale medier. Videoopkald er også meget nemmere, når du kan stille telefonen fra dig under opkladet. 

Køb den ikke hvis …

Du vil have en topmobil med zoom objektiv
Z Flip 3 kommer uden zoom kamera - og hvis du zoomer ind digitalt, får du et ret sløret billede. Så hvis du ønsker dig en zoom-mobil er det nærmere en telefon som Samsung Galaxy S21 Ultra, du skal have fingre i. 

Du vil have en stor foldbar skærm
Selv om telefonen kan foldes ud, så er den udfoldede skærm ikke større end de fleste andre mobiltelefoner. Så hvis du vil folde dig til en større skærm, så er der Samsung Galaxy Z Fold 3.

Du vil købe den billigste foldbare mobil
Lige nu er Z Flip 3 den allerbedste foldbare clamshell mobil på markedet. Men det betyder, at du kan købe forgængeren Z Flip, Z Flip 5G, eller Motorola Razr128 GB til en billigere pris. 

Anmeldt: september 2021

TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.