TechRadar Konklusion
For at sige det direkte handlede dette års Galaxy S-lancering virkelig om to nye telefoner, ikke tre. Standardversionen S21 og supervarianten Galaxy S21 Ultra. Og i midten har du så denne underlige mellemste søskende ved navn S21 Plus. I sig selv er det en fantastisk telefon, men den har intet at tilbyde, som du ikke også får med standardversionen af S21 - bortset fra en større skærm. Og hvis det kun er den lille skærm, der får dig til at tvivle på, om du vil købe standardversionen Galaxy S21, så er Plus-telefonen noget for dig.
For
- +
Flot design
- +
Stærk ydeevne
- +
Godt kamera
Imod
- -
Mangler understøttelse af Micro SD-kort
- -
Opladerblok medfølger ikke
- -
Skærmstørrelsen er det eneste, som skiller den fra Galaxy S21
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Anmeldelsen på to minutter
Hvorfor i alverden købe en Samsung Galaxy S21 Plus? Det er faktisk et helt legitimt spørgsmål. Samsung har i de senere år udviklet Ultra-versionerne af sine Galaxy S-flagskibe, og det er blevet de modeller, du køber, hvis du vil have det nyeste og bedste fra den koreanske elektronikgigant. Plusvarianten er således havnet i en let ubehagelig position, hvor det du betaler ekstra ikke giver dig mere end en større skærm. Er det værd at betale omkring 800 kr. mere for? Måske.
Standardversionen af Galaxy S21 har en 6,2" skærm. Plus Edition-skærmen måler 6,7". Det er op til dig at vurdere, om 0,5" ekstra er ca. 800 kr. værd,
Men så lad os se på, hvad denne telefon faktisk kan prale af.
Det kan virke lidt underligt, men på nogle områder får du faktisk lidt svagere specifikationer med dette års S21 Plus, end du fik med sidste års S20 Plus. For det første mangler der Micro SD-slots, som kan skræmme mange brugere væk, der foretrækker at udvide deres lagerkapacitet på denne måde. For det andet har skærmen ikke længere QHD-opløsning, og du skal nøjes med FHD+. Det er ikke rigtig et stort problem. Når vi taler om skærme af denne størrelse, bemærker man næsten ikke forskel i opløsningen. Under alle omstændigheder er det en telefon med en fantastisk AMOLED-skærm, som også kan prale med en billedopdateringshastighed på op til 120 Hz.
Lysstyrken er god, og farverne er virkelig imponerende.
På kamerasiden er der ikke sket noget siden sidste år. Her har du en ultravidvinkel og et primært objektiv, begge på 12 megapixel samt en zoom på 64 megapixel. Det er en fantastisk kameraudvalg, men du behøver ikke opgradere, hvis du allerede har S20 Plus.
I vores del af verden sidder Samsungs egen Exynos 2100-chip i S21 Plus. Det er en utrolig kraftfuld processor, der giver ydeevne i lange baner.
- Læs vores anmeldelser af Samsung Galaxy S 21 og S21 Ultra
Pris og tilgængelighed
Samsung Galaxy S21 Plus kan fås med abonnement hos flere danske mobilselskaber. Uden abonnement koster den omkring 7.300 kr. for udgaven med 128 GB lagerplads, det er som tidligere nævnt 800 kr. mere end standardudgaven.
Alle S21-modellerne understøtter 5G.
Design
Her har vi den største forskel sammenlignet med sidste års S20-modeller. S21 har fået et radikalt nyt designsprog, og vores testkopi i lilla med et kameramodul med en guldoverflade er virkelig flot. Det er virkelig et blikfang, uanset hvor vi har den med Måske falder lige præcis den her farvekombination ikke i alles smag, men den fås naturligvis også i andre farver - sort, hvid, grå, lyserød og rød.
Skærmen har ikke afrundede kanter på de lange sider, noget nogle vil savne af designårsager. Men rent praktisk er der ingen grund til at savne det det, fordi det giver mange trykfejl. Med andre ord har vi en helt flad 6,7" AMOLED-skærm.
Faktisk er der også en lille forskel her fra den almindelige S21-model. Bagsiden er dækket af glas, hvilket får S21 Plus til at føles mere luksuriøs end standardmodellen. Og ligesom på den er overfladen mat.
Det her er en telefon, der på trods af sin størrelse og vægt stadig føles behagelig i hånden, og det er let at nå rundt i alle kanter
Selvfølgelig kan vi ikke undlade at sammenligne den med dens store søskende S21 Ultra, og så opleves det ikke længere som premium. Det skyldes primært, at S21 Ultra har et design, der er spektakulært smukt.
Nederst er simbakken, USB-C-porten og højttalergitteret. På højre side finder vi tænd / sluk-knappen og lydstyrkeknapperne. Hvis du holder tænd / sluk-knappen nede, slukker telefonen ikke, men du loader i stedet Ai-assistenten Bixby.
Skærm
Hvor vigtig er skærmopløsningen på en smartphone? Så længe det handler om FHD +, kan skærmen være ret stor, uden at opløsningen opfattes som lav. At Samsung har fravalgt QHD + -opløsningen fra sidste års S20 Plus, oplever vi ikke som et problem. Pixeltætheden er stadig tilstrækkelig til, at skærmen ser knivskarp ud. Vi mener, at det er et smart træk for at holde prisen nede. Det er muligt, at du vil bemærke en lille forskel, hvis du sammenligner med en S20 Plus. Under alle omstændigheder skal vi slå fast, at det er en meget god skærm.
Noget af det fede ved telefonen er den dynamiske billedopdateringshastighed på op til 120 Hz. Mobilen tilpasser sig den aktuelle situation og vælger den krævede opdateringshastighed. Hvis du spiller et spil, vil det sandsynligvis være de maksimale 120 Hz, men surfer nu eller lytter til podcast nedsættes den Med andre ord får du en høj billedopdateringshastighed, når det er nødvendigt, men ellers dræner du ikke batteriet med en unødvendigt høj frekvens.
Hvis du ikke har prøvet en telefon med en skærm på 120 Hz før, vil du blive imponeret. Animationer og det at swipe bliver en ny oplevelse. En anden detalje ved skærmen er, at den skærmintegrerede fingeraftrykslæser nu har en 70% større sensor, hvilket betyder, at du ikke har brug for så meget præcision, når du placerer din finger. Vi fandt ud af, at den stadig var svær at få til at virke, og vi måtte derfor skrive pinkoden i stedet.
Kamera
Med hensyn til kameraet er der ingen grund til at opgradere fra S20 Plus til S21 Plus. Det har ikke ændret sig væsentligt siden den forrige udgave. men på softwarefronten har der været nogle forbedringer.
Det er værd at bemærke, at kameraerne er de samme sim før som før. 12 megapixel hovedkamera, 12 megapixel ultra vidvinkel og et 64 megapixel teleobjektiv med 3 x hybrid zoom. Ligesom på Galaxy S20 er alle objektiver meget gode, og med den nye software forbedres kvaliteten yderligere.
Her får du intet teleobjektiv i ordets egentlige forstand. Der bruges 64 megapixel zoomobjektiv, og derefter beskæres billederne. Du får digital zoom på op til 30x, men billedkvaliteten er ikke universel. Kortere zoom er dog noget, der klares virkelig godt.
Selfie-kameraet på 10 megapixel på forsiden er helt OK. I betragtning af at verden i stigende grad bruger videoopkald til at holde kontakten, vil man gerne have et godt selfie-kamera. Og dette gør jobbet. Vi fik endda taget nogle rigtig gode selfies.
En anden ny funktion er Director's View-tilstand. Her kan du tage billeder med kameraerne foran og bag på samme tid. Ideen er, at bloggere og andre indholdsskabere skal være i stand til at forevige deres egen reaktion sammen med det, de oplever.
Det fungerer godt, og du har også muligheden for at optage video i 8K opløsning ved 24 billeder pr. sekund. Det giver et meget højt detaljeringsniveau, men billederne bliver beskåret lidt for kraftigt efter vores smag. Den mest fornuftige er 4K ved enten 30 eller 60 fps og endda HD ved 30, 60 eller 240 fps.
Kameraeksempel
Kameraerne i Galaxy S21 Plus er konkurrencedygtige, selvom det ikke topper hos DxO Mark og skaber overskrifter. Men kvaliteten er god nok til et moderne flagskib. Vi fik rigtig fine resultater i gode lysforhold, helt så godt gik det ikke i dårlig belysning.
Specifikationer og ydeevne
Galaxy S21-telefonerne er de første, med de nye processorer Snapdragon 888 (på det amerikanske marked) eller Exynos 2100 (Samsungs egne, som findes i telefoner i resten af verden).
Vi har lige testet Exynos 2100-versionen af S21 Plus, og det er et stort skridt fremad fra tidligere generationer af Samsungs processorer. Tidligere har Exynos været et par niveauer under Qualcomm-chips, men afstanden ser ud til at være aftaget.
I Geekbench 5 får vores Galaxy S21 Plus en multi-core score på 3170. For single-core lander vi på 1035. Det er i princippet på samme niveau som standardversionen af S21, hvilket ikke er så mærkeligt, eftersom de to telefoner har mange af de samme komponenter.
Ydelsestests afslører ikke hele sandheden, men ligesom med standardversionen af S21 føles mobilen som hurtigere i daglig brug end sine forgængere. Gaming, multitasking og flere apps i delt skærmtilstand er let som en leg.
De, der ønsker en telefon med mere end 8 GB RAM, skal overveje at købe S21 Ultra. Den leveres med 12 GB RAM i den grundlæggende opsætning, men du kan også få den med 16 GB RAM.
Imidlertid er 8 GB rigelig for de fleste mennesker, så det er ingen alvorlig begrænsning. Hvad der kan være mere problematisk for nogle er fraværet af Micro SD-slots. Det har været en af de store fordele ved Android-telefoner i forhold til Apples iPhone. Muligheden for at øge lagerpladsen bagefter eksisterer ikke længere. Så overvej grundigt hvor meget plads du får brug for
Galaxy S21 kører Android 11 med Samsungs interface One UI 3.0. Det er en god grænseflade. Men vær opmærksom på, at det kan tage et helt år, før du får Android 12 på telefonen, selvom Google kommer med opdateringen allerede i august. Samsung er ret langsom, når det kommer til nye versioner af Android.
Batteri
Batteriet i S21 Plus har en kapacitet på 4800 mAh. Det betyder, at du får 800 mAh mere end i Galaxy S21 og 200 mAh mindre end S21 Ultra.
Batteriets levetid er en styrke for Samsung. Som sædvanlig er vi imponeret over, hvor meget tid vi kan få ud af batteriet. Med ekstremt beskeden brug, og med telefonen tændt hele tiden, lykkedes det os at holde den i live i lidt over 48 timer. Ved normal brug kan du sagtens du en hel arbejdsdag og en hel aften, inden du skal genoplade den. Selv hvis du er storforbruger af batterikrævende apps, kan du stadig komme igennem en hel arbejdsdag.
Det skal dog nævnes, at vi ikke oplever nogen større forskel fra sidste års S20 Plus, så du kan ikke forvente de store forbedringer på det her område.
Samsung har fulgt i Apples fodspor og har valgt ikke at inkludere en oplader. Tanken er, at de fleste allerede har en USB-C-oplader derhjemme. Hvis du ikke har det, kan du købe en separat, men i så fald er det en udgift, der skal lægges oveni mobilens høje pris. Der er delte meninger om det, men vi kan godt lide, at det mindsker miljøbelastningen.
Der er heller ikke længere understøttelse af 45 watt opladning. Den er erstattet af 25 watt. Ifølge Samsung opvejes det af strømoptimeringen. Vi har ikke testet det i praksis, men vi har testet Qi-opladningen, og det fungerer fremragende.
Telefonen kan også bruges til omvendt opladning, så du kan oplade dine Galaxy Buds eller andet Qi-kompatibelt tilbehør ved at placere dem på bagsiden af telefonen.
Bør jeg købe en Galaxy S21 Plus?
Køb den hvis...
... Du synes, at standardversion S21 er for lille
Vil du have en Galaxy S21, men synes du skærmen på standardudgaven er for lille, skal du vælge den her model med 6,7" i stedet for 6,2".
... Du vil have et nyt Android-flagskib
Der er flere grunde til, at Samsung sidder på den største del af markedet for Android-mobiler. Hvis du skal købe en topmodel med Android, er det her et fremragende valg. Den har en solid ydeevne, gode kameraer og en glimrende skærm.
... Du har en ældre Samsung Galaxy-mobil
Bruger du stadig en S10 eller S9 er der flere gode grunde til at opgradere. Den er hurtig, moderne og nogenlunde rustet til fremtiden takket være 5G.
Køb den ikke hvis...
... Du har en S20 Plus
For at være ærlig er der ikke mange argumenter for, at du skal skifte, hvis du allerede har en S20 Plus. Der er nogle forbedringer med en kraftig processor og et spændende design på plussiden. Men S21 er også dårligere i nogle henseender.
... Du vil have meget lagerplads
Lagerpladen kan ikke længere udvides, og vil du have 256 GB i stedet for 128 GB skal du betale omkring 500 kr. mere.
... Du vil have Samsungs bedste mobil
Den hedder Galaxy S21 Ultra. Ikke plus. S21 Plus er utvivlsomt en lækker mobiltelefon med imponerende specifikationer, men den kan ikke konkurrere med S21 Ultra, som er absolut den bedste.
Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre. I min fritid driver jeg en lille webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist.
How to watch CMA Awards 2024 online – stream the 58th Annual Country Music Association Awards from anywhere tonight as Jelly Roll performs live
How to watch Night Court season 3 online: live stream the hit sitcom starring Melissa Rauch free from anywhere now
How to watch Based on a True Story season 2 online from anywhere for FREE – stream new episodes of dark comedy