Anmeldelse: Resident Evil 2 remake

En kultklassiker vender tilbage

TODO alt text

Vores dom

Resident Evil 2 ophøjer storheden fra det originale spil i en mesterligt udført moderne survival horror-oplevelse. Spillets detaljerede og smukke omgivelser indbyder til at blive udforsket, så længe som du har nerverne til det.

For

  • Betagende grafik fra RE Engine Graphics
  • Mesterligt udførte miljødesign
  • Masser af genspilningsværdi

Imod

  • Stemmeskuespillet falder til tider igennem
  • Bundet til den originale historie

Helt i tråd med det originale spils lanceringsdato, er der en umiskendelig 90’er vibe over Resident Evil 2. Fra skriften på reklamerne i supermarkedets vinduer til de syge billboard-reklamer for Umbrella-firmaet, føles Racoon City som et levn fra forrige årtusinde. Leon og Claire slås med plastikagtige transportable pengeskabe, singnalmodulatorer og hjul for at løse gåder.

Den detaljerede mængde af dimser ender med at være det, der gør hvert rum så tiltalende i denne labyrint af en genskabt klassiker fra 1998, hvor du kommer til at gå igennem de samme rum op til flere gange.

Capcom forstår at skabe klaustrofobiske miljøer, som er vanvittig interessante at udforske. Arklay Mansion har en trykket stemning, men er fuld af medrivende hemmeligheder, som holder dig beskæftiget. Raccoon City Police Station er ikke meget anderledes. Det føles som en sejr indenfor miljødesign, en herkulisk bedrift hvor ikke ét rum er kedeligt.

Mindre er mere, og imens spillets få markante zoner ikke kan måle sig med nutidens åbne spilleverdener, lider det heller ikke under det, grundet programmørernes øje for detaljer. 

Skræmmende højdepunkter inkluderer Chef Irons dybt ubehagelige kontor, et omklamrende rum proppet med trofæer og noter om hvert enkelt bytte, hvor han beskriver sin næsten seksuelle besættelse af udstopning. 

Kloakker omkranset af indvolde og mørklagte gange fylder også en del. Sidstnævnte efterlader dig hjælpeløs og bedende om, at lysstofrøret holder op med at blinke og pine dig, imens du håber på et kraftigt lysglimt, som vil afsløre den Licker, som du er overbevist om hænger i loftet foran dig.

Resident Evil 2 føles som om, at det styres af en alvidende instruktør, en forbryderisk George Romero som er klar til at give dig kuldegysninger og opkastfornemmelser… skældsord mod dit tv. Flere gange fandt vi os selv i chok takket være snedige ”jump scares”, som aldrig føles banale. Vi blev overraskede og reagerede, så simpelt var det. Resident Evil 2 er altid et skrid foran og vil manipulere med hvad du tror du ved imens det leger med din psyke. 

Tyran-osaurus Rex

Returning to rooms in different scenarios or even in the same playthrough can offer up electrifying surprises (ones that we won’t spoil) where the choices are adapt or die. These flash points seriously benefit the atmosphere, but the more blood-pumping pervading aspect is the constant cat and mouse chase you face with the Tyrant, an invincible apex predator that is always breathing down your neck. 

You might think you have his number eventually, but when the intense musical cues surge and he slams open a door revealing his stoic, towering self you will instantly be filled with fear. The Tyrant doesn’t care where you are or what you’re doing, or even in some cases whether the room you’re in has an easy escape route. The game demands that you think on your feet and put the Tyrant to the back of your mind until you need to deal with this invincible foe.

This is a constant concern that is offset perfectly by the rewarding exploration and difficult puzzles in Resident Evil 2. There are numerous secrets in this game that can make or break a playthrough, and the quicker you figure them out the faster your runs through will be. It’s almost like an adventure game, where you’re taking items out of a certain context and reimagining them in another, and Resident Evil 2 offers bursts of endorphins every time you stumble upon such a eureka moment. 

Yet, take too long exploring and the Tyrant’s footsteps will be close by, forcing you to double down or bolt. Your first playthrough should take you around six hours and this will only get quicker as you play through the six different scenarios available to you once you’ve unlocked everything. It’s a fantastic amount of content for the price point and due to the ranking system it’s endlessly replayable, as long as you enjoy the addicting feedback loop.

Oprydning med Leon Kennedy

Bortset fra zombie-angrebet, den udødelige supermutant og regeringssammensværgelsen, er lagerstyringen din fjerde ting at bakse med, imens du kæmper dig igennem politistationen. Pladsen  er utrolig begrænset i Resident Evil 2 og du bør fokusere på at finde opgraderinger til din hoftepose, hvis du vil klare dig igennem krævende gåder, hvor du er afhængig af nok rationer, for at holde dig i live.

Dette kan frustrere seriens nybegyndere, men er slet ikke så slemt som i det originale spil og tvinger dig til en spillestil, som gør Resident Evil 2 endnu sjovere. Du er nødt til at tænke som Marie Kondo. Gør denne granat dig glad? Du skal træffe denne slags beslutninger hurtigt og fortryder dem, når du i det næste rum støder på en venus flytrap-zombie, der slår dig ihjel med det samme, hvis du ikke har en sådan våben.

Nu vi taler om våben er det ganske strålende i Resident Evil 2 og våben føles sprøde, især når de smadrer kraniet på et inficeret monster. Zombier er mere svampeagtige end normalt, hvilket betyder, at det tager minimum tre kugler eller mere før de lander på ryggen eller slår dem ihjel. Uanset zombiens evner eller æstetik, vil den slå dig ihjel, hvis du ikke får ram på den først.

B-Virusset

Med hensyn til historien er dette det eneste aspekt, hvor Resident Evil 2 føles tilbageholdt af det oprindelige spil. Det er overvejende sjovt, men når du overvejer de mere filmiske nuancerede fortællinger i moderne spil, kan du se, at det har svært ved at følge med. 

Historien i det originale spil svarer til en B-film og imens opdateringerne til remaket gør den tilforladelig og charmerende, føles den som det mindste af dine bekymringer, når du kæmper dig igennem spillet. 

Underligt nok forlod vi Resident Evil 2 langt mere nysgerrige på Claires side af historien sammenlignet med Leons, der som kontrast føles konstrueret og blottet for følelser.

Denne dissonans skyldes for det meste brugen af Claire som en improviseret værge for den indtagende Sherry Birkin, som hun lokkes på afveje af forskellige kræfter i løbet af spillet. Dette betyder, at når du når spillets højdepunkt, føles det som om at der er noget at kæmpe for. Claires historie giver dig også de bedste boss-kampe i Resident Evil 2.

Leons side af historien er stadig sjov at spille, men stemmeskuespillerens formåen og manuskriptet føles en smule nedtonet i forhold til Claires, med kiksede kommentarer som ” jeg håber ikke, at jeg skal optage rapport om dette” i en kaotisk situation. Det er i hvert fald ikke sammenligneligt med hans dobbeltgænger, en ung Leonardo DiCaprio.

Imellem de seks scenarier i spillet er der lavet nogle markante ændringer, for at gøre det mere friskt, men ikke for drastisk, så du skræmmes helt væk. Dette er afmålte og snedige beslutninger fra udviklernes side, for at holde spillet så vanedannende og genspilbart som muligt. 

Din hukommelse om og noter fra tidligere gennemspilninger skal nok blive nyttige, men du kan aldrig helt forudse, hvad der kommer til at ske, selvom du tager den samme rute. Vi forestiller os, at ”speed runners” får det sjovt med dette spil. Vi er i hvert fald allerede blevet bidt af det.

Dom: Spil det NU

Vi endte vores seneste gennemspilning på under tre timer, men lå stadig vågne resten af natten og overvejede, hvordan vi kunne gøre det endnu hurtigere. Dette taler i sandhed til Resident Evil 2s fremragende design. Det er vanvittig vanedannende og har noget at byde på til horror-fans, der søger et skift i tempo.

Selvom det ikke helt kan løbe fra det originale spils historie, er det en vidunderlig hyldest til det, som die-hard fans af genren vil elske, og gør sit bedste med for at skrue en flot visuel pakke sammen takket være den betagende RE Engine, som vil tiltrække nybegyndere.

Alligevel hjælper alt dette kun med til at understrege det fuldstændig fascinerende miljødesign, der dækker vægge og gulve i det spillerum som hedder Resident Evil 2. Selv når du tror, at du har regnet den ud, er udvikleren klar med endnu et slag, som får dig til at tage en tur mere i manegen.

Det er en sand triumf for serien, et spil, der oser af lidenskab og respekt for kildematerialet, som tilføjer snedige innovationer hvorr de kræves, uden at beskadige den oprindelige vision.

Det beviser, at da Resident Evil 2 blev frigivet tilbage i 1998, var kernelementerne i dets DNA tidsløse. 

Det har denne genindspilning forstået, men tilfører alligevel lige kildematerialet nok ekstra genialiteter, så det bliver spiseligt for et moderne publikum og placerer spillet i hænderne på en ny generation, som fortjener at blive opdateret.