Anmeldelse: OnePlus 3

OnePlus har endelig en ægte flagskibs-dræber

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Kamera

  • Kameraet er spækket med features, inklusive OnePlus Smart Capture Technology 
  • HDR er slået til som standard, men kun når telefonen ønsker at bruge det 
  • Et 8MP selfie-kamera giver mulighed for at bruge sit smil til at tage et billede 

OnePlus 3 er veludstyret med kamera-funktioner. På bagsiden finder man en 16MP Sony PDAF sensor, Mens den tilsvarende 8MP-udgave på fronten angiveligt er den samme enhed, som sidder bag på iPhone 5S.

Det er et pænt skridt opad i forhold til det 13MP/5MP-arrangement, man finder på OnePlus 2 fra 2015, men hvor Apple er stoppet på 12MP på iPhone 6S og Samsung er droppet ned på samme opløsning med Galaxy S7, har vi så virkelig brug for 16 millioner pixels på vores telefon?

OnePlus ser ud til at mene det, og med deres Smart Capture Technology har de et stærkt kamera, som vil gøre det vanskeligt at tage et dårligt billede.

De har pakket kameraet på OnePlus 3 med features, inklusive Phase Detection AutoFocus, OIS (optical image stabilization), EIS (electronic image stabilization), Auto HDR, HQ Mode og Dynamic De-Noise.

OnePlus 3-anmeldelse

Alt dette er beregnet til at gøre billederne skarpere, klarere, lysere og mere i fokus – men resultaterne er noget blandede.

Kamera-app’en er nem at starte, og hvis man har aktiveret gestures, skal man blot tegne en cirkel på skærmen, så vil OnePlus 3 åbne app’en, så man hurtigt kan komme i gang med at tage billeder.

Når det gælder brugerfladen, har OnePlus valgt at gøre tingene så enkle som muligt. Der er en knap til indstillinger ved siden af udløser-knappen, som viser en lille bjælke med blot tre indstillinger: timer, grid-linjer og billedformat.

OnePlus 3-anmeldelse

Øverst på skærmen finder man en værktøjsbjælke med knapper til blitz, HDR og HQ. Der er også et menu-ikon, som giver mulighed for at springe mellem en række forskellige indstillinger, såsom panorama, manuel, video og slow motion.

Man kan filme i 4K-opløsning, men som standard er OnePlus 3 sat til 1080p. Ved at trykke på menu-ikonet ved siden at record-knappen, får man mulighed for at skifte imellem 720p, 1080p og 4K-opløsning.

Der er ikke et lige så stort udvalg af de mere eller mindre smagfulde effekter og filtre, som man finder på andre smartphones, men den manuelle indstilling giver mere erfarne fotografer mulighed for at udnytte den større grad af kontrol, som dette giver over optagelserne.

Ved at skifte over til manuel, får man mulighed for at justere lukkerhastighed, hvidbalance, ISO og fokus, så man har fuld kontrol over hver eneste optagelse.

OnePlus 3-anmeldelse

For dem, der ikke er interesseret i at rode rundt med yderligere indstillinger, mener OnePlus at deres standard fotoindstilling kan levere enestående resultater.

HDR er aktiveret som standard i auto-indstilling, men træder kun i kraft, når OnePlus 3 finder det passende. Man kan trykke på ikonet for at slå det til eller fra, men til de fleste optagelser, vil man nok vælge at lade det være i auto-indstilling – det vil sige, hvis man ikke ønsker at bruge HQ-indstillingen.

HQ-indstillingen øger skarphed og detalje i optagelserne, men kan ikke bruges sammen med HDR – det er enten eller, hvilket er lidt ærgerligt. Selv om der er visse mindre forbedringer i kvaliteten, når HQ er valgt, så er det ikke nok til at gøre nogen egentlig forskel.

OnePlus 3-anmeldelse

Der er dog en enkelt, meget irriterende funktion når man fotograferer med OnePlus 3, og den kommer lige efter man har knipset et billede og trækker fra højre mod venstre for at se det, man lige har taget. Til tider, i et split-sekund, ser billedet skarpt ud, og skifter derefter hurtigt, ofte til en mindre detaljeret finish – og der er ikke mulighed for at vende tilbage til det billede, man så i et kort øjeblik.

Vi går ud fra, at det har noget at gøre med Dynamic De-Noise, der er en funktion, som OnePlus hævder reducerer baggrundsstøj i efterbehandlingen. Vi vil dog mene, at det unødigt fjerner detalje, hvilket er en skam.

Resultaterne er altså blandede. Ved god belysning og når man tager sig god tid, tager OnePlus 3 gode billeder, men hvis lyset ikke et optimalt, og man har lidt for travlt, kan billederne blive slørede og en smule dunkle.

Lukkeren er imponerende hurtig, men vi oplevede, at autofokus nogle gange havde problemer med at følge med. Vi måtte ofte tage billederne om flere gange, fordi originalerne viste sig at være slørede.

OnePlus 3

Omme på fronten, har 8MP-kameraet en beauty-indstilling og en smile-sensor. Beauty-indstillingen svarer til det, man også finder på andre telefoner og laver blødere hud og større øjne, mens smile-sensoren gør det en del lettere at tage selfies.

Man skal blot holde OnePlus 3 op foran ansigtet, stikke den et smil for at få tre sekunders nedtælling inden kameraet tager et billede. Det fungerer overraskende godt, selvom funktionen til tider er en smule overfølsom, og vi kom ofte til at aktivere den igen, når vi sænkede telefonen. Det resulterede i nogle lidet flatterende ansigtsvinkler – gudskelov for slet-funktionen.

Camera samples

John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.