TechRadar Konklusion
Med en IPX7-rating (vandtæthed) og redesignede vinger, er efterfølgeren til Jaybirds trådløse X3 hovedtelefoner forberedt på vådt vejr.
For
- +
Omsluttende lyd
- +
Sidder godt fast
- +
Brugbar lydjustering
Imod
- -
Lidt hård i den øvre del af diskanten
- -
Langsom fjernbetjening
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Hovedtelefoner behøver ikke blive opgraderet hvert år. Men det er mere eller mindre hvad Jaybird har gjort med deres X-serie.
Den største nyhed i 2018-2019-udgaven, Jaybird X4, er den større modstandsdygtighed over for vand. En IPX7-certificering betyder, at disse er nogle af de mest sved- og vand-tætte hovedtelefoner på markedet.
De er lavet til sportsfanatikere og er perfekt til løbere. Takket være god lyd og OK comfort, bør de fleste være glade for et sæt Jaybird X4 hovedtelefoner. Der er dog masser af konkurrence, hvilket eksempelvis inkluderer de billigere OnePlus Bullets Wireless eller V-Moda Forza Metallo Wireless, som har en mere præcis lyd.
Design
Jaybird X4 er måske de mest fleksible trådløse hovedtelefoner der findes. Du behøver ikke genoplade dem hver tredje time, som et sæt helt trådløse hovedtelefoner. Og der er ingen klumpet nakkebøjle, så du kan let proppe dem i lommen.
Jaybird har brugt samme design igennem hele X-familien, som først så dagens lys tilbage i 2013. De har dog denne gang valgt at introducere nogle markante ændringer.
Alle tidligere Jaybird X-hovedtelefoner har en særlig krog, der griber fat i øret og sidder godt fast under træning, samt et særligt mønster, der gør dem både stærke og fleksible på samme tid. Jaybird X4 satser på et mere konventionelt design.
Her består krogene af en form for bøjle lavet af silikone, hvilket gør dem endnu mere fleksible. I teorien kunne dette godt betyde, at Jaybird X4 ikke sad så godt fast i dit øre, hvilket er meget vigtig for enhver træningshovedtelefon, men designet fungerer stadig perfekt. På grund af tykkelsen af bøjlen, sidder de stadig godt fast og falder slet ikke ud.
Fordi de er lettere i toppen, er det desuden let at få X4 til at sidde godt. Du kan mere eller mindre bare prpååe dem ind i øret, uden risiko for at skade brusken Der er også muligt helt at fjerne krogen.
Det vil nogen måske gøre, hvis de skal løbe udendørs eller i fitnesscenteret. Finnerne tilføjer et konstant tryk på indersiden af øret, som måske ikke er så behageligt i det lange løb for nogle ører.
Kroge og tutter til Jaybird X4 er adskilte. Det efterlader en tydelig kant på proppen, som bruges til at holde krogen på plads, men så længe du vælger de rigtige tutter, sidder de stadig godt fast i dit øre, uden kroge. Der følger tre størrelser af finner med i æsken, og fire sæt tutter. De er ikke af den sædvanlige brede størrelse, idet to er af silikone imens de to andre er af Comply-skum.
Hovedtelefoner som disse har også noget ekstra ledning, som går bagom nakken og sikrer, at de passer til de mest tyknakkede proteingnaskere. Er der for meget i overskud vil den dingle irriterende rundt, når du løber, så Jaybird har fundet op en smart lille andordning, som holder den fast. Der er ikke nogen geniale løsninger her, men Jaybirds kabel-ordning er langt smartere end andre.
Det primære område hvor Jaybird X4 hovedtelefonerne adskiller sig fra andre, når det kommer til hardwaren, er via sin IPX7-rating, som indikerer modstandsdygtighed overfor vand. Det betyder, at de er designet til at kunne tåle at være under vand i op til 30 minutter. De er ikke lavet til at svømme med, men du kan skylle dem under hanen efter en løbetur. Af andre IPX7-rivaler finder vi Plantronics BackBeat Fit og de billigere Anker SoundCore Sports, men så god vandtæthed er en sjældenhed.
Den specialdesignede oplader er en medvirkende faktor til dette. Du finder ikke nogen microUSB eller USB-C-port her. Fire små metalkontakter sidder på bagsiden af den indbyggede fjernbetjening og disse passer ned i en lille USB-dock. Opladning tager cirka en times tid, hvilket er fint, men smid den væk og du er nødt til at købe en ny. De koster $6.99 fra Jaybird, hvilket overraskende nok er billigere, end hvad de tager for dem på eBay. Det er ikke dumt, som det kunne have været, men stadig værd at tage med i overvejelserne, hvis du er typen, der har det med at smide dine ting væk.
Jaybird siger, at batteriet holder i otte timer. Vores oplevelser er lidt derunder, måske syv timer. Bruger du en Android-telefon, kan du få en indikation over batteriniveauet i notifikationspanelet. En amerikansk kvindestemme oplyser dig om batteriniveauet hver gang du tænder for dem, til nærmeste 10 procent.
Af så et funktionsmættet par trådløse hovedtelefoner at være, er den indbyggede fjernbetjening på Jaybird X4 overraskende bøvlet. Der er en forsinkelse på næste to sekunder, fra du trykker på den midterste knap, til din musik starter eller stopper med at afspille. Dette skyldes ikke bluetooth-forbindelsen. Se en YouTube-video med dem sluttet til, og du opdager, at der netop er nok forsinkelse på til at spore en forskel i forhold til videoen. Det er dog ikke meget.
Hvorfor forsinkelsen på knapperne, Jaybird?
Som mange andre par, kan Jaybird X4 hoppe frem og tilbage via flere tryk fjernbetjeningen. Du kan også tilgå Google Assistant eller Sir ved at holde den midterste knap inde i længere tid. De øvrige knapper i hver side styrer lydstyrken.
Performance
Jaybird X4 hovedtelefonerne håndterer lyden i et sæt sportshovedtelefoner godt og er desuden gode til hverdagsbrug. De har noget ekstra bas og kraft, som er meget velkommen når man løber eller træner i fitnesscenteret. Men ikke en i grad, at de lyder for ungdommelige eller overdrevne.
Efter at have brugt dem i et par uger, var vi helt opslugt i deres lyd. Kun efter at have sammenlignet dem med de mere tilbageholdende SoundMagic E11, blev vi mindet om den ekstra bund.
Der er desuden lidt ekstra energi i diskanten sammenlignet med andre modeller i prissegmentet, hvilket igen gør dem mere medrivende og livlige. Tuningen er ikke til den audiofile side og med noget musik kan den diskanten godt slå over og blive lidt skarp. Her er dog ikke tale om den hvislen, som løber os ned ad ryggen, når en sanger synger et ord med ”s” i.
Man bliver ikke træt af at lytte til Jaybird X4.
Mellemtone er lidt mere afdæmpet og faktorer som adskillelse af lydbillede og mid-range-teksturer er stort set som vi forventer fra en anerkendt hovedtelefonserie i denne prisklasse.
De er fine, men blæser dig ikke bagover. Tag ikke dette som en alt for halvhjertet lovprisning. Selvom Jaybird X4 hovedtelefonerne ikke sætter nogen standarder for lyd, har deres signaturlyd en bred appel og klarer sig godt mod andre modeller i sin klasse.
Det bliver straks mere interessant, når du downloader Jaybird MyTune App. Den primære grund hertil er for at justere den indbyggede equalizer i X4. Det er normalt, men Jaybird har taget den skridtet videre med forhåndsindstillinger skabt af brugerne og nogle valgt af atleterne Timothy Olson og Rory Bosio. Løberen Bosio har en forfærdigelig smag, når det kommer til equalizers.
Nogle af brugernes indstillinger er dog værd at tjekke ud. Eksempelvis hjælper Golden Ears HD med at bringe teksturer og definition frem i mellemtonen. Nogle af dem afslører samtidig driverens begrænsninger og gør hårdheden i diskanten mere tydelig.
Der er masser af Jaybird X4-indstillinger som hæver bassen, hvilket måske passer godt til træning.
MyTune beviser i store træk, at Jaybird har gjort et godt stykke arbejde med deres grundlæggende ”flade” tuning. VI sætter dog pris på muligheden for at finjustere på nogle af begrænsningerne.
Verdict
Jaybird X4 hovedtelefonerne er et fornuftigt skridt fremad i forhold til Jaybird X3, men måske ikke en nødvendig opgradering, for de som allerede ejer et sæt X-hovedtelefoner. Deres IPX7-rating, modstandsdygtighed over for vand, lader dig skylle dem under hanen. Meget få hovedtelefoner kan tåle den slags.
Jaybirds nye finner passer måske ikke til alle ører. Men de passer til vores og sidder bedre end tidligere generationer.
Lydkvaliteten byder på et mix af træningsvenlige toner, som ikke kammer over. Og den medfølgende app lader dig lave avancerede justeringer til lydprofilen. Men Jaybird er nødt til at forbedre reaktionshastigheden på den indbyggede fjernbetjening.
- De bedste hovedtelefoner til løb 2019: Tag musikken med på farten
- De bedste løbegadgets 2019: det bedste fitness-tech der får dig til at løbe bedre
Andrew is a freelance journalist and has been writing and editing for some of the UK's top tech and lifestyle publications including TrustedReviews, Stuff, T3, TechRadar, Lifehacker and others.