Anmeldelse: Fujifilm X100F

Flot at se på og endnu bedre at skyde med

Editor's Choice

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Bedømmelse

Fujifilms filosofi om ”Kaizen”, der oversættes til fortløbende forbedering, er perfekt illustreret med Fujifilm X100F.

Siden X100s ankomst tilbage i 2011, har fabrikanten justeret, forfinet og tilføjet nye funktioner til hver generation. Alle tre modeller før X100F havde noget godt kørende, og selvom hver model har været en forbedering i forhold til den tidligere, har ingen af dem helt ramt de højder, som vi håbede på. Dog har Fujifilm, med X100F, stort set formået at lave det perfekte komptaktkamera til entusiaster.

Selvom det på overfladen ikke ligner, at meget er ændret, kan X100F fremvise de hidtil største forbedringer. Billedkvaliteten er bestemt god, og kameraet håndterer støj godt ved høj lysfølsomhed, og det brede eksponeringsspillerum giver en masse fleksibilitet, mens Film Simulation-indstillingerne giver skønne resultater.

Det er i redesignet af kamerastyringen, at de største ændringer har fundet sted. Med ankomsten af en drejeskive på fronten samt et joystick til valg af fokus bagpå, er betjeningen af X100F blevet ændret radikalt. ISO-drejeskiven er mindre succesfuld, men hvis du sætter den på ”A” og enten bruger drejeskiven, eller stoler på auto-ISO, er dette slet ikke relevant. Hvis du medregner de andre letanvendte funktioner, der er monteret på kamerahuset, og den unikke hybridsøger, er X100F et skønt kamera at tage med ud for at fotografere.

Autofokussystemet er næppe det hurtigste på markedet, men nu er det meget mere responsivt, end vi har set på de tidligere modeller, og det giver et mærkbart løft i ydeevnen.

Sammenlignet med nogle kameraer på markedet, er X100F med sit faste objektiv måske et nicheprodukt, og for mange vil dette være en luksustilføjelse til et eksisterende kamerasystem.

Den voksende linje af premium-kompaktkameraer med 1-tomme sensorer giver måske større fleksibilitet, takket være deres zoomobjektiv, men de kan ikke konkurrere mod X100Fs foto-oplevelse, og de kan koste en del mere – Leica Q er næsten tre gange dyrere – og det er endda, når du medregner det mærkbare prishop i forhold til X100T.

X100F er derfor måske en anelse dyrt, men der er intet, der minder om det. Det er et udsøgt kamera – både at se på og skyde med – og dem, der forkæler sig selv med det, vil ikke blive skuffet.

Konkurrenter

Fujifilm X-Pro2

Hvis du kan lide tanken bag X100F, men du vil have mulighed for at skifte objektiv, så er X-Pro2 noget for dig. Med et lignende rangefinder-design som X100F, har X-Pro2 den samme 24MP-sensor og kløgtige hybridsøger, mens du samtidig får adgang til Fujifilms geniale linje af X-mount objektiver.

Læs hele anmeldelsen: Fujifilm X-Pro2

Leica Q

Leica og Sony er de eneste fabrikanter, der laver kompaktkameraer med full-frame-sensorer, og mens Sonys RX1-modeller er fantastiske, har Leica Q (Typ 116) vundet vores hjerter. Den mest negative ting ved Q, er prisen, og der er ingen vej udenom det. Men for den store pose penge får du et Leica Summilux 28mm f/1.7 ASPH-objektiv, en superb elektronisk søger med 3.680.000 dots, en 3-tommer touchskærm med 1.040.000 dots, hurtig autofokus, traditionel eksponeringsstyring og muligheden for at fange storslåede billeder. Det er et fantastisk kamera, men også et stort spring i pris i forhold til Fujifilm X100F.

Læs hele anmeldelsen: Leica Q

Sony RX100 V

Sonys originale RX100 var en milepæl, der fusionerede en 1-tomme-sensor med et komptakt metalhus og den betjening og billedkvalitet, som forlanges fra entusiaster. RX100 V går et skridt videre med et stablet sensor-design, der giver højere hastighed på dataopsamlingen. Det betyder, at det kan skyde 4K-video, fantastisk 40x slowmotion og 24fps i fortløbende serieskud. Og man må ikke glemme den smarte lille indbyggede elektroniske søger. Det er mere kompakt end Fujifilm X100F, og har et anstændig 24-700mm f/1.8-2.8 zoomobjektiv, men giver ikke den samme lette oplevelse. 

Læs hele anmeldelsen: Sony RX100 V

Phil Hall

Phil Hall is an experienced writer and editor having worked on some of the largest photography magazines in the UK, and now edit the photography channel of TechRadar, the UK's biggest tech website and one of the largest in the world. He has also worked on numerous commercial projects, including working with manufacturers like Nikon and Fujifilm on bespoke printed and online camera guides, as well as writing technique blogs and copy for the John Lewis Technology guide.