Hvorfor du kan stole på TechRadar
Ydeevne
- 8fps serieskud
- Batterilevetid på 390 billeder
- Starter på 0,5 sekunder
På trods af at Fujifilm X100F ikke er designet til at være et action-kamera, kan det stadig klare imponerende 8fps i serieskud, hvis du får brug for det, og kameraet kan fortløbende skyde 60 JPEG-filer eller 23 ukomprimerede raw-filer. Hvis det føles i overkanten, kan hastigheden sættes ned til 5, 4 eller 3fps, hvis man ønsker det – du får også fordelen af et live view mellem skudene, når hastigheden sænkes fra det øverste niveau.
En vigtig, men dog ikke glamourøs, opdatering i forhold til forgængerne på X100F er et nyt batteri. Her har man lånt NP-W126S-batteriet fra virksomhedens spejlfri X-serie. Det nye batteri giver meget mere power (7.2 volt sammenlignet med 3.6 i det gamle NP-95-batteri, der bruges i X100T), og hæver batterilevetiden fra 330 skud til 390. Ikke nok med det, så vises batterilevetiden nu i procent, så du har et meget klarere billede af, hvor meget kraft, du har tilbage, i forhold til tidligere modeller, hvor batteristanden blev vist i tre niveauer.
Når du holder kameraet til øjet med den elektroniske søger valgt, er skærmen behagelig og klar, og selvom den ikke er den største på markedet, føles den heller ikke trang.
Drej knappen på kameraets forside, og den optiske søger giver dig en mere traditionel måde at fotografere. Denne måde vil du måske foretrække i dårlige lysforhold, eller hvis du bruger manuelt fokus – her virker det valgfrie elektroniske display i nederste højre hjørne af søgeren rigtig godt.
Den 3,0 tommer store skærm bag på Fujifilm X100F er ikke forbedret, i forhold til den man finder på X100T, men den er stadig rigtig god – den er skarp og lys, og giver rigeligt med detaljer. Manglen på en touchskærm kan ses som et fejltrin, og selvom det ville være rart at have denne funktion, når man skal se billederne igennem, er det ikke et problem, når man fotograferer, takket være mængden af letanvendte knapper. Du kan argumentere for, at det ville være rart at kunne vælge fokus med fingeren på skærmen, men det nye joystick gør valg af autofokuspunkt til en leg.
X100Fs TTL 256-zoners målesystem gør et solidt stykke arbejde, og du har den fordel at få eksponeringen i realtid enten i den elektroniske søger eller på skærmen på bagsiden. Skulle det være nødvendigt at justere på eksponeringskompensationen, gør den nye ”C”-eksponeringskompensationsindstilling det til en hurtig proces.
Billedkvalitet
- ISO200-12,800, kan udvides til 100-51,200
- Filmsimulering
- +/-5 EV eksponeringskomensation i 1/3 eller 1/2 f/stop
Vi har været imponeret af 24,3MP-sensoren, som bruges i Fujifilm X100F, i andre Fujifilm-kameraer såsom X-T2, og den skuffer heller ikke her. Den eneste lille forskel her er dog, at til forskel fra de andre kameraer i X-serien, hvor denne sensor har været brugt, benytter X100F alene et 23mm f/2-objektiv.
Dette objektiv har eksisteret med alle fire generationer af X100, og selv med det øgede pixeltal på sensoren, giver det anstændig skarphed fra hjørne til hjørne. Hvis du dog kører med stor åbning på f/2, og fokuserer tæt på dit motiv, har resultaterne det med at blive en anelse bløde, men så længe du er bekendt med denne begrænsning, og går ned på f/2.8 eller f/4, kan du undgå dette.
Når det er sagt, så er 24,3MP-sensoren i stand til at give en rigtig god detaljegrad. Som forventet forringes det dog en smule, når man bevæger sig op i lysfølsomhed, men selv ved ISO6400 ser tingene stadig rigtig godt ud.
Hvis vi dvæler ved Fujifilms X100Fs lysfølsomhedsspændvidde et øjeblik, så er det endnu et et plus i bogen. Resultaterne i den lave ende af skalaen er meget skarpe med god farvegengivelse. Det er først ved ISO3200, at luminansstøjen begynder at vise sig i store ensfarvede områder, mens farverne på billeder ved ISO6400 og ISO12.800 begynder at se flade ud, og kromastøjen bliver mere udtalt.
De fleste kameraer har nu deres egne forprogrammerede indstillinger, men Fujifilms Film Simulation er uden tvivl de mest succesfulde. Fujifilm X100F er spækket med 15 af dem, og de kan producere skønne resultater – vi nød i særdeleshed at bruge PRO Neg-standarden til portrætter og Arcos til mono-billeder – i nogle situationer vil du måske være mere end tilfreds med den behandlede JPEG-fil direkte fra kameraet, end hvis du selv skulle fifle med raw-filen.
Slutteligt så er eksponeringsspillerummet også rigtig godt – ved lav lysfølsomhed er det nemt at redde en god portion detaljer i skygger og højlys i redigeringen uden at ødelægge kvaliteten af billedet. Du kan forvente fire stop i eksponeringen, men der er også Fujifilm Dynamic Range-indstillingen – den højeste DR400 giver dig muligheden for at fastholde en god portion detaljer (både i JPEG og raw), men det kræver, at ISO'en hæves til ISO800.
Current page: Ydeevne og billedkvalitet
Forrige side Byggekvalitet, betjening og autofokus Næste side Bedømmelse og konkurrenterPhil Hall is an experienced writer and editor having worked on some of the largest photography magazines in the UK, and now edit the photography channel of TechRadar, the UK's biggest tech website and one of the largest in the world. He has also worked on numerous commercial projects, including working with manufacturers like Nikon and Fujifilm on bespoke printed and online camera guides, as well as writing technique blogs and copy for the John Lewis Technology guide.