Hvorfor du kan stole på TechRadar
Byggekvalitet og betjening
- Konstruktion i magnesiumlegering
- Nyt joystick til at indstille autofokuspunkt
- Vejer 469 g
Det er ganske vist fjerde generation af dette kamera, men Fujifilm har endnu ikke følt behov for at pille ved det overordnede udseende af kameraet endnu. Og hvorfor skulle de også det? Fujifilm X100F er, i vores øjne, et formidabelt flot kamera, der emmer af retrocharme.
Det er ganske vist fjerde generation af dette kamera, men Fujifilm har endnu ikke følt behov for at pille ved det overordnede udseende af kameraet endnu. Og hvorfor skulle de også det? Fujifilm X100F er, i vores øjne, et formidabelt flot kamera, der emmer af retrocharme.
Fujifilm har dog ikke blot skrubbet T'et af kamerahuset og erstattet det med et F. Der er sket en række ændringer og justeringer på betjeningsdelen af kameraet, i et forsøg på at gøre det endnu mere raffineret.
Som vi har set med de tidligere generationer, kan man på toppen af kameraet styre lukketiden og eksponeringskompensationen, men begge drejeskiver er blevet revideret. Drejeskiven til lukketiden minder nu om den, man finder på X-Pro2, hvor man også kan ændre ISO'en. Det gøres ved at løfte drejeskiven, dreje den og så slippe den, når finder den rette ISO. Som vi har oplevet med X-Pro2, fungerer funktionen godt, når du holder kameraet i dine hænder, men det er for kompliceret, når du holder kameraet foran dit øje.
Du kan dog undgå dette ved at vælge ”A”, og på den måde drage nytte af en af de tre Auto ISO-programmer, der findes i kameraet – ellers kan du, stadig med kameraet indstillet på ”A”, bruge den nye drejeskive på fronten til at vælge den indstilling, du ønsker. Du skal godt nok ind i menuen for at skifte mellem disse muligheder, men det er rart at have muligheden for at tilpasse denne vigtige funktion.
På drejeskiven til eksponeringskompensation har man holdt fast i en spændvidde på ±3EV, som man kender fra X100T, men derudover er der tilføjet en ny ”C”-indstilling. Denne indstilling lader dig indstille kompensationen op til ±5EV ved hjælp af drejeskiven på fronten – og bare rolig, hvis du også bruger denne drejeskive til at indstille ISO'en, så skal der blot et let tryk på drejeskiven til for at skifte mellem de to. Vi oplevede, ligesom med X-T2 og X-T20, at det var meget lettere at justere eksponeringen på denne måde, end ved manuelt at dreje det flotte hjul på toppen af kameraet, men det afhænger af personlig præference.
De nok største ændringer finder man dog på bagsiden af Fujifilm X100F. De knapper, man fandt ned langs venstre side af skærmen på X100T, er – hovedsageligt – flyttet til højre side. Hvorfor? Fujifilm mener, at denne omarrangering vil gøre enhåndsbetjening af kameraet meget lettere.
Den mest ventede tilføjelse er dog det lille joystick/fokusvælger, der gør valg af fokuspunkt så utroligt meget lettere end på de tidligere modeller, særligt nu hvor der er så mange flere autofokuspunkter at vælge imellem, men mere om det senere.
Selvom én af knapperne i firevejsknappen på bagsiden er låst til kameraets drive modes (funktionen er flyttet fra en dedikeret knap nær søgeren på X100T), er det imponerende, hvordan knapperne kan tilpasses, hvilket gør det muligt på imponerende vis at skræddersy X100F til dine foto-behov.
De resterede tre knapper i firevejsknappen kan alle tildeles funktioner, og det samme kan funktionsknappen på toppen, AEL/AFL-knappen, drejeskiven på bagsiden og en ny funktionsknap, der er indlejret på fronten af kameraets søgervælger.
Denne nye funktionsknap er oprindeligt indstillet til at bestemme, hvad den manuelle fokusring skal styre, når den ikke bruges til at styre fokus – det er en ny funktion på X100F, hvor man kan vælge mellem hvidbalance, Film Simulation eller digital teleconverter – noget der dog kun fungerer, når man skyder i JPEG, og som viser 50 og 70 mm beskårne billeder.
Blænderingen omkranser objektivet, og selv det kun er de hele f/stop, der er markeret, kan objektivet justeres i 1/3 f/stop. Hvis du indstiller blænden på ”A”, vil kameraet selv tage sig af blænden, og hvis du også indstiller lukketidshjulet på ”A”, vil X100F automatisk styre begge dele.
Autofokus
- 325 punkters autofokus
- Autofokus med øjegenkendelse
- Vælg mellem seks autofokus-indstillinger
Fujifilm X100F udnytter fabrikantens nyeste autofokus-system, som vi allerede har set på modeller som X-T2 og X-T20.
Det betyder, at du får 91 punkter at vælge mellem, med et centralt 7x7 hjælpegitter, der byder på fasedetekteringspunkter, mens de to 3x7 hjælpegitre kun har kontrastdetektion. Det giver god dækning, men der er også mulighed for at dykke ned i menuen og vælge et 325-punkts gitter, hvis du virkelig ønsker den ekstra præcision.
Vi fandt dog ud af, at X100F fungerer glimrende med de 91 punkter, enten ved hjælp af kameraets valg af et enkelt fokuspunkt eller Zone-autofokus (som bruger en 3x3 klynge af autofokuspunkter) til at fange fokus så vel som ansigtsgenkendelse både til almindelige skud og portrætter.
Sammenlignet med lidt bedagede 49-punkts autofokussystem, som der bruges i X100T, er Fujifilms X100Fs system meget hurtigere, når det handler om at fange fokus. X100F låser hurtigt på de fleste ting, når de centrale fasedetekteringspunkter er i brug, og det fungerer også fint, selv når lysniveauet daler.
Autofokushastigheden kan dog falde en del, når man vælger autofokuspunkter i yderkanten af rammen, hvor det er autofokuspunkterne med kontrastdetektion, der tager over. Men hvis du holder dig til de 49 centrale punkter, har du en vinder.
Current page: Byggekvalitet, betjening og autofokus
Forrige side Indtroduktion og nøglefunktioner Næste side Ydeevne og billedkvalitetPhil Hall is an experienced writer and editor having worked on some of the largest photography magazines in the UK, and now edit the photography channel of TechRadar, the UK's biggest tech website and one of the largest in the world. He has also worked on numerous commercial projects, including working with manufacturers like Nikon and Fujifilm on bespoke printed and online camera guides, as well as writing technique blogs and copy for the John Lewis Technology guide.