Samsung arbejder måske på den første prisvenlige 5G-mobil

Samsung Galaxy A70
Image credit: TechRadar

Et af de primære spørgsmål vi har spurgt os selv vedrørende den verdensomspændende udrulning af 

5G-netværket er, hvornår mobilerne kommer langt nok ned i pris til, at almindelige mennesker har råd til at købe dem. Nuværende modeller som OnePlus 7 Pro 5G og Oppo Reno 5G er begge ganske dyre. Men nu ser det ud til, at Samsung har svaret og det er ”ganske snart!”.

Denne information kommer fra en rapport fra Galaxy Club, der hævder, at Samsung arbejder på Samsung Galaxy A90, der testes på 5G-netværk – og ud fra navnet at dømme, bliver den første prisvenlige 5G-mobil. Det er uklart hvor Galaxy Club har fået denne information fra (selvom de i rapporten nævner deres kilder) så tag informationen med et gran salt.

I rapporten star der, at Samsung Galaxy A90 har et 32MP hovedkamera og 8MP ekstra kamera, eftersigende en telefoto- eller vidvinkel-linse, men dette er ikke udspecificeret.

Rapporten kommer også ind på en tredje linse, men det er uvist om A90 benytter et pop-up-kamera i stil med Galaxy A80 eller har en mere traditionel løsning.

En opgraderet A70

Meget tyder på, at A90 kan have meget til fælles med den netop lancerede Samsung Galaxy A70, selvom den naturligvis vil have 5G og bedre specifikationer.

Vi har tidligere hørt om Galaxy A90 i 2019, og forventede en lancering senere på året. Dette viste sig dog at være Galaxy A80, så det er uklart hvilken information der hører til hvilken model. Samsung lancerede sin seneste Galaxy A-serie af smartphones i starten af 2019, hvilket består af A30, A40, A50, A70 og A80. Disse repræsenerer Samsungs billigere telefoner, sammenlignet med S og Note-serierne, hvilket forklarer hvorfor A90-navnet indikerer, at der kan være tale om en billigere 5G-mobil.

Samsung A90 5G vil komme til at eksistere side om side med Samsung Galaxy S10 5G, som allerede kan købes, samt den kommende Samsung Galaxy Note 10, som vi forventer at se i august i både en normal og 5G-udgave.

Begge af disse er dyre enheder, som 5G-mobiler på nuværende tidspunkt er, så hvis Galaxy A90 viser sig at være ægte, kan den være med til at udbrede 5G til de bredere masser. 

Når det er sagt, er Samsung Galaxy A90 5G langt fra at være bekræftet, så vi må vente og se, om Samsung vitterligt kommer til at lancere en prisvenlig 5G-mobil i nær fremtid.

Tom Bedford
Contributor

Tom Bedford was deputy phones editor on TechRadar until late 2022, having worked his way up from staff writer. Though he specialized in phones and tablets, he also took on other tech like electric scooters, smartwatches, fitness, mobile gaming and more. He is based in London, UK and now works for the entertainment site What To Watch.


He graduated in American Literature and Creative Writing from the University of East Anglia. Prior to working on TechRadar, he freelanced in tech, gaming and entertainment, and also spent many years working as a mixologist. He also currently works in film as a screenwriter, director and producer.