Skip to main content

8 kritiske funktioner en VPN skal have

(Image credit: Shutterstock.com)

Når man ser på det store udbud af VPN-tjenester, kan det være svært at bestemme sig for hvilken man bør benytte sig af. Selvom de respektive VPN-hjemmesider gør meget ud af at forklare de vigtigste funktioner (og begrænsninger), er nogle af de mere afgørende funktioner godt gemt.

Så for at undgå at blive forblændet af en VPNs fine hjemmeside, har vi lavet denne artikel, som gennemgår de vigtigste ting, som du skal være opmærksom på, når du skal vælge dig en VPN-tjeneste.

1. Rigeligt med server-lokationer

En VPN skjuler brugerens data ved at kryptere disse med en tunnel skabt imellem brugerens enhed og VPN-tjenestens web server. Brugeren får herved web serverens IP-adresse (i stedet for den virkelige IP), hvilket fører til en af fordelene ved en VPN, at brugeren kan foregive at befinde sig et andet sted i verden end han/hun gør. 

Dette kan bruges i mange situationer, eksempelvis til at tilgå streaming-tjenester eller salgssider fra specifikke lande og omgår hvad der der kendes som geo-blocking. Det er her vigtigt at notere sig, at enhver god udbyder vil have god dækning over en lang række lande, hvilket giver flere muligheder.

Jo flere serverer i hvert land jo bedre (da de herved ikke så let overbebyrdes og giver en bedre ydelse).

(Image credit: Future)

2. Mobil-apps

Alle VPN-tjenester har klient-software til Windows PC’er. Den ægte værdi af en VPN skal dog ses i hvorvidt den understøtter mobile platforme og lader dig benytte offentlige Wi-Fi-netværk, når du er væk hjemmefra. Sørg derfor for at vælge en VPN, som understøtter mobile enheder og platforme. 

De fleste udbyder har apps til Android og iOS, men kig også på installationsvejledningerne på deres support-sider ExpressVPN har guides til hvordan du manuelt installerer på Windows Phone, BlackBerry, ebogslæsere, Linux og mange andre platforme.

(Image credit: Shutterstock)

3. Integreret kill switch

Ingen VPN-tjeneste er 100% sikker og de kan blive udsat for IP-lækager, som afslører din sande IP-adresse, når du er online. Dette sker oftest, når der er meget pres på VPN-tjenesten. Løsningen er en VPN kill switch, som kan holde øje med om VPN-tjenesten fejler – hvis forbindelsen falder ud, bliver din sande IP afsløret og her lukker en kill switch ned for dataforbindelsen. 

Kort og godt, som navnet antyder, dræber den forbindelsen og forhindrer ukrypteret data fra at blive sendt (og at din ægte IP afsløres).

Selvom ikke alle VPN-tjenester har en kill switch, har flere det som en indbygget funktion i klientsoftwaren. Kig efter en integreret VPN kill switch med tjenesten og sørg for at slå den til i VPN-appens indstillinger – mange har den som standard slået fra. 

4. Anonyme DNS-servere

DNS (Domain Name System) resolution er den process som omdanner adressen du skriver i adressefeltet på din webbrowsers adresseefelt, såsom www.techradar.com, til den IP-adresse som nettet bruger til at dirrigere trafikken til brugeren. 

De fleste benytter den DNS-oversættelse, som er standarden hos deres internetudbyder, selvom dette kan ændres. Når du benytter en VPN er målet naturligvis privatlig og derfor bør vi sætte vores VPN på, så den også beskytter os imod DNS-oversættelsen (og holder alt data væk fra vores måske snagende internetudbyder). Selvom Google DNS-oversætteren oftest bruges grundet dens hastighed, er det et skidt valg, hvis målet er privatliv. 

I stedet findes DNS-tjenester, som er designet med henblik på anonymitet, såsom FreeDNS eller DNSWatch og din VPN-udbyder bør brugere sin egen anonyme DNS for bedre at beskytte dit privatliv.

5. Ingen logging-politik

VPN-tjenester har forskellige logging-politikker. Nogle VPN-tjenester beholder dele af din browsing-aktivitet i måneder, eksempelvis data, som kan blive overdraget til myndigheder, hvis disse skulle bede om det. 

Ideelt set vil du have en VPN, som har en 0-logging politik, men vær her opmærksom på, at mange udbyder påstår, at de netop ikke gemmer noget, imens de stadig gemmer nogle data (såsom session logs). Det kan betale sig omhyggeligt at læse VPN-udbyderens privatlivspolitik og sikre sig, at der ikke er nogen skjulte ulemper i denne. Alternativ kan du kigge på vores omfattende samling af VPN-anmeldelser, hvor vi grundigt evaluerer VPN-tjenesterne på netop dette punkt. 

(Image credit: Asus)

6. Router-understøttelse

I stedet for at installere en VPN på alle dine enheder, kan du også vælge at installere en VPN direkte i din router eller dit hjemmenetværk. Herved vil alle enheder, som forbindes til denne eller dette, automatisk være beskyttet af VPN-tjenesten. 

Selvom dette oftest er den bedste løsning, kræver det to ting: en kopatibel router, og en VPN-tjeneste som understøtter dette. At få en VPN til at fungere på en router er et mellemsvært netværksprojekt. Du kan finde flere detaljer omkring hvordan du gør i vores guide om samme.

 

7. Understøttelse af OpenVPN

Selvom alle VPN-tjenester beskytter dine data med en krypteret datatunnel imellem klienten og VPN-serveren, kan der bruges flere protokoller til at kryptere dataene. 

Jo større udvalg og protokoller en VPN byder jo des bedre, men du bør især kigge efter en tjeneste, som understøtter OpenVPN-protokollen. Dette er den mest moderne protokol, som bruges af almindelige brugere, og vurderes som meget sikker – allerhelst bør din VPN gøre det muligt at vælge imellem to typer af OpenVPN (TCP og UDP), som vi går dybere ned i med denne artikel.

Credit cards

(Image credit: Pexels)

8. Lav pris

Dette punkt virker måske ret indlysende, men vi har taget det med alligevel, fordi det er vigtigt at forholde sig til. at der er mange planer og priser, når man har med VPN-tjenester at gøre. Du vil næsten altid få en bedre pris, hvis du binder dig for minimum et år, og nogle udbyder giver store rabatter, hvis du binder dig endnu længere.

Du skal samtidig være opmærksom på, at de billigste pakker måske ikke har alle funktioner, og du kan gå glip af noget godt (som eksempelvis en proprietær protokol, så du undgår at blive genkendt som en VPN-forbindelse og herved ikke bliver blokeret eller sat ned i hastighed).

Hvis du er forvirret, er du ikke alene, men den gode nyhed er, at vi allerede har lavet det hårde arbejde for dig, og gennemgår de bedste VPN-tjenester lige her.