Asus ZenBook Edition 30 er måske firmaets lækreste laptop til dato
En seriøst lækker bærbar
På et marked hvor de fleste bærbare ser ganske ordinære og kedelige ud, har Asus nu valgt at lancere en sand luksusmaskine i form af Asus ZenBook Edition 30.
Den nye laptop blev afsløret under Computex 2019, og er designet til at markere firmaets 30-års jubilæum inden for innovation og minder lidt om deres S6F Leather Collection fra 2006.
ZenBook Edition 30 er på overdelen svøbt i luksuriøst perlemorsfarvet ægte italiensk læder, som naturligvis er håndlavet og håndsyet, hvilket virkelig får den til at skille sig ud. De diamantskårne kanter i rødguld og det specialdesignede 30-års jubilæum-logo i 18 karat guld fuldender looket.
Den 13-tommer store laptop har et skærm-til-body-forhold på 95% og drives af en Intel Core i7-processor samt et Nvidia GeForce MX250 grafikkort. Med den nye laptop følger naturligvis også matchende tilbehør, herunder en perlemorsfarvet mus, en æske i læder-look, en musemåtte og en cover i ægte læder.
Der er endnu ikke oplyst nogen pris, men grundet de luksuriøse materialer forventer vi, at den kommer til at koste noget mere end de almindelige ZenBooks.
Uagtet den formodentlig høje pris, skal ZenBook Edition 30 nok til at tiltrække sig nysgerrige/misundelige blikke, når den engang lander i butikkerne.
TechRadar dækker Computex 2019. Vi er på pletten i Taipei for at kunne bringe jer de sidste nyheder og lanceringer fra computerverdenen. Vi giver jer hands-on anmeldelser af alt fra nye laptops til stationære og kraftfulde nye komponenter samt vilde demonstrationer af overclocking.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
A former IT & Marketing Manager turned full time Editor, Nick enjoys reviewing PC components, 3D Printers, projectors, and anything shiny and expensive. He can also be found baking up a storm in the kitchen, which we are more than happy to encourage.